BABEL

(Baʹbel) [forvirring].

En af de første byer der blev bygget efter Vandfloden. Her forvirrede Gud „hele jordens sprog“. (1Mo 11:9) Navnet er afledt af udsagnsordet balalʹ, der betyder „at forvirre“. Indbyggerne, der betragtede byen som Guds regeringssæde, hævdede at navnet var en sammensætning af ordene bab (port) og ilu (gud), således at det betød „guds port“.

Omtrent hvornår dette tårn blev bygget, kan udledes af følgende: Fra 2269 til 2030 f.v.t. levede Peleg, hvis navn betyder „splittelse, deling“, og han fik dette navn fordi ’jordens befolkning i hans dage blev splittet’; Jehova ’spredte dem over hele jordens flade’. (1Mo 10:25; 11:9) Sharkalisharri, der var konge af Agade (Akkad) i patriarktiden, nævner i en tekst at han genopbyggede et tempeltårn i Babylon, hvilket viser at der allerede før hans tid fandtes et sådant bygningsværk i byen.