LEKTION 26
Hvorfor findes der ondskab og smerte?
“Hvorfor?” Det spørgsmål opstår helt naturligt når der sker noget tragisk. I den her lektion vil vi få Bibelens logiske og trøstende svar på det spørgsmål.
1. Hvordan var Satan skyld i at der opstod ondskab?
Satan Djævelen gjorde oprør mod Gud. Satan ville gerne herske over andre, så han fik de første mennesker, Adam og Eva, til at slutte sig til ham i oprøret. Det gjorde han ved at lyve for Eva. (1. Mosebog 3:1-5) Han fik hende til at tro at Jehova med vilje holdt noget godt tilbage fra hende. Han påstod faktisk at mennesker ville være gladere hvis de ikke adlød Gud. Satan fortalte den første løgn nogensinde ved at sige til Eva at hun ikke ville dø. Derfor kalder Bibelen Satan “en løgner og løgnens far”. – Johannes 8:44.
2. Hvad valgte Adam og Eva at gøre?
Jehova var meget gavmild over for Adam og Eva. Han havde sagt at de måtte spise af frugten på alle træerne i Edens Have undtagen ét. (1. Mosebog 2:15-17) Alligevel besluttede de at spise af frugten på netop det træ. Eva “tog af dets frugt og spiste af den”, og senere gav hun noget til Adam, der også “spiste af den”. (1. Mosebog 3:6) Fordi de var fuldkomne, var det egentlig naturligt for dem at gøre det der er rigtigt. Men de valgte begge to helt bevidst at være ulydige mod Jehova. På den måde syndede de og viste at de ikke ønskede ham som deres hersker. Den beslutning førte til stor sorg og smerte for dem. – 1. Mosebog 3:16-19.
3. Hvordan har Adam og Evas beslutning påvirket os?
Da Adam og Eva syndede, blev de ufuldkomne, og de gav ufuldkommenheden videre til alle deres efterkommere. Bibelen siger: “Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og gennem synden kom døden. Døden blev givet videre til alle mennesker fordi de alle syndede.” – Romerne 5:12.
Der er flere forskellige grunde til at vi bliver ramt af problemer og oplever sorg og smerte. Det kan for eksempel være på grund af dårlige beslutninger vi selv træffer, på grund af andres dårlige beslutninger eller fordi vi er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. – Læs Prædikeren 9:11.
GÅ I DYBDEN
Find ud af hvorfor vi kan sige at Gud ikke er skyld i al den sorg og smerte vi ser i verden. Lær også hvordan det påvirker ham når vi har det svært.
4. Den der bærer ansvaret
Mange tror at det er Gud der styrer verden. Men er det sandt? Se videoen.
Læs Jakob 1:13 og 1. Johannes 5:19, og tal om spørgsmålet:
Er Gud skyld i den ondskab og smerte der findes?
5. Konsekvenserne af at Satan er verdens hersker
Læs 1. Mosebog 3:1-6, og tal om de her spørgsmål:
Hvilken løgn fortalte Satan? – Se vers 4 og 5.
Hvordan fik Satan det til at virke som om Jehova holdt noget godt tilbage fra mennesker?
Har mennesker ifølge Satan brug for Jehova som deres hersker for at kunne være lykkelige?
Læs Prædikeren 8:9, og tal om følgende:
Hvad er blevet resultatet af at det ikke er Jehova der styrer verden?
Adam og Eva var fuldkomne og havde Paradiset som deres hjem. Men de lyttede til Satan og gjorde oprør mod Jehova
Efter oprøret blev verden fyldt med synd, død og smerte
Jehova vil fjerne synd, død og smerte. Mennesker vil igen blive fuldkomne og glæde sig over livet i et smukt paradis
6. Jehova er ikke ligeglad
Hvordan ved vi at Jehova føler med os når vi har det svært? Tænk over hvad kong David og apostlen Peter skrev. Læs Salme 31:7 og 1. Peter 5:7, og tal om det her spørgsmål:
Hvordan påvirker det dig at vide at Jehova lægger mærke til vores problemer og har omsorg for os?
7. Gud vil fjerne ondskab og smerte
Læs Esajas 65:17 og Åbenbaringen 21:3, 4, og tal om spørgsmålet:
Hvorfor synes du det er trøstende at vide at Jehova vil fjerne alle vores problemer og den smerte de har ført med sig?
Vidste du?
Da Satan kom med den første løgn, bagtalte han Jehova og rettede falske anklager mod ham. Han angreb Jehovas omdømme og påstod at han ikke er en kærlig og retfærdig Hersker. Men Jehova vil meget snart rense sit navn og omdømme ved at fjerne årsagerne til sorg og smerte. Med andre ord vil han bevise at han er den bedste til at herske. Det at Jehovas navn bliver renset, er noget af det allervigtigste i hele universet. – Matthæus 6:9, 10.
NOGLE SIGER MÅSKE: “Sorg og smerte er en del af det at være menneske. Det er sådan Gud har skabt os.”
Hvad ville du sige til det?
KORT SAGT
Satan og de to første mennesker bærer hovedansvaret for at der findes sorg og smerte. Jehova føler med os når vi har det svært, og han vil meget snart fjerne alt det onde og den smerte det har medført.
Forklar
Hvilken løgn fortalte Satan Eva?
Hvilke konsekvenser har Adam og Evas oprør haft for os?
Hvordan ved vi at Jehova ikke er ligeglad med at vi har det svært?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Find ud af hvordan Bibelen definerer synd.
Læs mere om den anklage Satan rettede mod Gud i Edens Have.
“Hvorfor tillader Gud lidelser?” (Vagttårnet, 1. januar 2014)
Få trøstende svar på nogle svære spørgsmål.
“Hvorfor fandt Holocaust sted? Hvorfor standsede Gud det ikke?” (Artikel på jw.org)
Se hvordan det ændrede en mands liv at forstå hvorfor verden er fuld af uretfærdighed og problemer.