Hjælp dem der er kommet bort fra hjorden
„Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet mit får som var blevet væk.“ — LUK. 15:6.
1. Hvordan viste Jesus at han var en kærlig hyrde?
JEHOVAS enestefødte søn, Jesus Kristus, kaldes „fårenes store hyrde“. (Hebr. 13:20) Bibelen havde forudsagt hans komme, og den viste at han var en enestående hyrde der søgte at finde „de bortkomne får“ af Israels hus. (Matt. 2:1-6; 15:24) Som en bogstavelig hyrde der vil sætte sit liv til for at beskytte fårene, ofrede Jesus sit liv for de symbolske får der ville drage nytte af hans offer. — Joh. 10:11, 15; 1 Joh. 2:1, 2.
2. Hvad har været årsag til at nogle er blevet uvirksomme?
2 Desværre er der nogle der på et tidspunkt åbenbart har værdsat Jesu offer og indviet sig til Gud, men som ikke længere er aktive medlemmer af den kristne menighed. Modløshed, helbredsproblemer eller andre ting har svækket deres nidkærhed og ført til at de er blevet uvirksomme. Men det er kun hvis de hører til Guds hjord at de oplever den fred, tryghed og tilfredshed som David talte om i den 23. salme. Han siger for eksempel: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.“ (Sl. 23:1) De der befinder sig i Guds hjord, mangler intet i åndelig henseende, men det er ikke tilfældet med dem som er kommet bort fra hjorden. Hvem kan hjælpe dem? Hvordan kan de blive hjulpet? Ja, hvad kan man gøre specifikt for at hjælpe dem tilbage?
Hvem kan hjælpe?
3. Hvordan viste Jesus hvad der skal til for at redde de symbolske får der er kommet bort fra Guds græsgangs hjord?
3 Der kræves en målbevidst indsats for at hjælpe dem der er kommet bort fra ’Guds græsgangs hjord’. (Sl. 100:3) Det skildrede Jesus i en lignelse, hvori han sagde: „Hvis det sker at en mand har hundrede får og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems i bjergene og gå ud for at søge efter det ene der er faret vild? Og hvis det sker at han finder det, ja, jeg siger jer, han fryder sig mere over det end over de nioghalvfems som ikke er faret vild. På lignende måde er det heller ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt.“ (Matt. 18:12-14) Hvem kan hjælpe de symbolske får der er kommet bort fra hjorden?
4, 5. Hvilken indstilling må de ældste have til Guds hjord?
4 Når kristne ældste skal hjælpe de får der er faret vild, må de huske at Guds hjord er en menighed som består af mennesker der har indviet sig til Gud — ja, de er ’Guds græsgangs hjord’, som er dyrebar for ham. (Sl. 79:13) Sådanne dyrebare får kræver stor omsorg. Det vil sige at kærlige hyrder må være personligt interesserede i dem. Det kan betyde meget at de aflægger venlige hyrdebesøg hos dem. En hyrdes kærlige opmuntring kan være åndeligt opbyggende og give dem ønsket om at vende tilbage til hjorden. — 1 Kor. 8:1.
5 Hyrder for Guds hjord har det ansvar at søge efter de får der er faret vild, og prøve at hjælpe dem. Apostelen Paulus mindede de kristne ældste fra Efesus om deres ansvar som hyrder da han sagde: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ (Apg. 20:28) Apostelen Peter gav de salvede ældste en lignende formaning da han skrev: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ — 1 Pet. 5:1-3.
6. Hvorfor har Guds får især behov for hyrdernes omsorg i dag?
6 Kristne hyrder må efterligne „den rigtige hyrde“, Jesus. (Joh. 10:11) Han nærede stor omsorg for Guds får og understregede betydningen af at tage sig af dem da han gav Simon Peter påbud om at ’være hyrde for hans [Jesu] små får’. (Læs Johannes 21:15-17). Fårene har især behov for denne omsorg i dag hvor Djævelen sætter alt ind på at få dem der har indviet sig til Gud, til at give slip på deres uangribelighed. Satan benytter sig af kødets svaghed og denne verden for at få Jehovas får til at give efter for synd. (1 Joh. 2:15-17; 5:19) De som er uvirksomme, er særlig sårbare og har derfor brug for hjælp til at følge formaningen om at ’vandre ved ånd’. (Gal. 5:16-21, 25) Det kræver at hyrderne stoler på Gud, beder om hans ånds ledelse, og at de gør god brug af hans ord. — Ordsp. 3:5, 6; Luk. 11:13; Hebr. 4:12.
7. Hvor vigtigt er det at de ældste tager sig af de symbolske får der er i deres varetægt?
7 En hyrde i det gamle Israel brugte en lang stav der var krum i den ene ende, til at lede fårene med. Når fårene gik ind i eller ud af folden, ’gik de under staven’, og på den måde blev de talt af hyrden. (3 Mos. 27:32; Mika 2:12; 7:14) En kristen hyrde må på samme måde kende den hjord han har fået betroet, og vide hvordan de enkelte får har det. (Jævnfør Ordsprogene 27:23). Hyrdegerningen er derfor et af de vigtige emner ældsterådet vil drøfte på deres møder. Det indbefatter at de må planlægge at hjælpe de får der er faret vild. Jehova har sagt at han selv vil spørge efter sine får og tage sig af dem. (Ez. 34:11) Det glæder derfor Gud at de ældste gør det samme for at hjælpe de bortkomne får tilbage til hjorden.
8. På hvilke måder kan de ældste vise fårene personlig opmærksomhed?
8 Når en trosfælle er fysisk syg, kan et besøg af en af hyrderne i menigheden være til stor glæde og opmuntring. Det samme er tilfældet når der vises personlig interesse for en der er åndeligt syg. De ældste kan ved et sådant besøg læse skriftsteder, gennemgå en artikel, nævne særlige indlæg der har været på møderne, bede sammen med den uvirksomme, og så videre. De kan også nævne at menighedens medlemmer vil være glade for at se vedkommende til møderne igen. (2 Kor. 1:3-7; Jak. 5:13-15) Et personligt besøg, en telefonopringning eller et brev kan have stor betydning. At yde personlig hjælp til et får der mangler i hjorden, vil også være til stor glæde for den kristne hyrde selv.
En fælles indsats
9, 10. Hvorfor er det ikke begrænset til de ældste at yde et bortkommet får hjælp?
9 Vi lever i en travl og kritisk tid, og det er derfor muligt at vi ikke lægger mærke til at en trosfælle er ved at glide bort fra menigheden. (Hebr. 2:1) Men Jehovas får er dyrebare for ham. Hvert eneste medlem af menigheden har værdi, ligesom hvert eneste lem på det menneskelige legeme. Derfor må vi alle vise interesse for vore brødre og have omsorg for hinanden. (1 Kor. 12:25) Har du den indstilling?
10 Det er naturligvis de ældste der først og fremmest har pligt til at søge efter og hjælpe de får der er kommet bort fra hjorden, men omsorgen for dem påhviler ikke kun de kristne tilsynsmænd. Andre kan samarbejde med dem. Vi kan og bør alle opmuntre vore brødre og søstre og yde dem åndelig hjælp så de kan vende tilbage til menigheden. Hvordan kan vi gøre det?
11, 12. Hvordan kunne du få til opgave at hjælpe en der trænger til åndelig hjælp?
11 I nogle tilfælde kan de ældste aftale med erfarne forkyndere at disse leder et personligt bibelstudium med dem der er blevet uvirksomme, hvis de giver udtryk for at de gerne vil have hjælp. Formålet med et sådant studium er at genoplive ’deres første kærlighed’ til sandheden. (Åb. 2:1, 4) Man kan opbygge dem og styrke dem åndeligt ved at gennemgå stof som de er gået glip af i den tid de ikke er kommet i menigheden.
12 Hvis de ældste anmoder dig om at studere med en der har behov for åndelig hjælp, bed da Jehova om at lede og velsigne dine bestræbelser. Ja, „vælt dine gerninger over på Jehova, så vil dine planer stå fast“. (Ordsp. 16:3) Grund over hvilke skriftsteder og trosstyrkende oplysninger du kan bruge når du taler med den der har behov for hjælp. Tænk også over apostelen Paulus’ eksempel. (Læs Romerbrevet 1:11, 12). Paulus længtes efter at se de kristne i Rom for at give dem del i en eller anden åndelig gave så de kunne styrkes. Han så også frem til at de sammen kunne opmuntres ved hinandens tro. Skulle vi ikke have den samme indstilling når vi prøver at hjælpe dem der er kommet bort fra Guds hjord?
13. Hvad kunne I for eksempel tale om?
13 Under jeres studium kunne du spørge: „Hvordan lærte du sandheden at kende?“ Få vedkommende til at tænke tilbage på og tale om gode oplevelser han eller hun har haft ved møderne, i forkyndelsen og ved stævnerne. Tal om de gode stunder I måske har haft sammen i tjenesten. Fortæl om din egen glæde ved at have et nært forhold til Jehova. (Jak. 4:8) Giv udtryk for din taknemmelighed for den måde hvorpå Jehova sørger for os som sit folk, specielt ved at give os trøst og håb under trængsler. — Rom. 15:4; 2 Kor. 1:3, 4.
14, 15. Hvilke velsignelser som de uvirksomme engang har erfaret, kan man minde dem om?
14 Det vil sikkert også være gavnligt at minde den uvirksomme om nogle af de velsignelser vedkommende har erfaret ved at være tilsluttet menigheden. For eksempel var der glæden og tilfredsheden ved at få større kundskab om Gud og hans hensigter. (Ordsp. 4:18) Da han eller hun ’vandrede ved ånd’, var det uden tvivl lettere at modstå fristelsen til at synde. (Gal. 5:22-26) Det gav vedkommende en ren samvittighed, så han eller hun kunne nærme sig Jehova i bøn og erfare ’Guds fred, som overgår al forstand og beskytter hjerter og sind’. (Fil. 4:6, 7) Hold dig disse råd for øje, vis oprigtig interesse, og tilskynd for enhver pris kærligt din åndelige broder eller søster til at vende tilbage til hjorden. — Læs Filipperbrevet 2:4.
15 Lad os antage at du er en ældstebroder der foretager et hyrdebesøg hos et ægtepar. De er blevet uvirksomme, og nu skal du opmuntre dem. Bed dem tænke tilbage på den tid da de først lærte sandheden fra Guds ord at kende. Hvad følte de dengang? Syntes de ikke at sandheden var vidunderlig, fornuftig, tilfredsstillende og åndeligt befriende? (Joh. 8:32) Var deres hjerter ikke fyldt af taknemmelighed for det de fik at vide om Jehova, hans kærlighed og hans storslåede hensigter? (Jævnfør Lukas 24:32). Mind dem om det nære forhold de fik til Jehova, og om bønnens privilegium som indviede kristne kan glæde sig over at have. Og tilskynd dem nu indtrængende til igen at tænke over og tage imod „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“. — 1 Tim. 1:11.
Bliv ved med at vise dem kærlighed
16. Giv et eksempel der viser at det er anstrengelserne værd at hjælpe nogle der er blevet uvirksomme.
16 Virker ovennævnte forslag? Ja. For eksempel blev en dreng der begyndte som forkynder da han var 12, uvirksom da han var 15. Han blev dog senere aktiv i tjenesten igen og har nu været i heltidstjenesten i over 30 år. At han begyndte igen, skyldtes hovedsagelig en kristen ældste. Og hvor var han taknemmelig for den åndelige hjælp han fik!
17, 18. Hvilke egenskaber vil du have brug for hvis du skal hjælpe en til at vende tilbage til Guds hjord?
17 Det er kærlighed der tilskynder kristne til at hjælpe uvirksomme til igen at komme i menigheden. Jesus sagde til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:34, 35) Ja, kærlighed er en egenskab der kendetegner sande kristne. Bør man ikke vise døbte kristne der er blevet uvirksomme, denne kærlighed? Jo, selvfølgelig! Men der kræves andre gode egenskaber når man skal hjælpe nogle der er blevet uvirksomme.
18 Hvilke egenskaber vil du have brug for hvis du skal hjælpe en der er kommet bort fra Guds hjord? Foruden kærlighed må du vise medfølelse, venlighed, mildhed og langmodighed. Afhængigt af omstændighederne vil du måske også få brug for at tilgive. Paulus skrev: „[I skal] iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kol. 3:12-14.
19. Hvorfor er det umagen værd at arbejde på at hjælpe et vildfarent får tilbage til folden?
19 I den følgende studieartikel vil vi behandle de grunde der kan være til at nogle er kommet bort fra hjorden. Artiklen vil også komme ind på hvordan de der vender tilbage, kan forvente at blive modtaget. Når du studerer den artikel og samtidig har den vi lige har gennemgået, i tanke, kan du være forvisset om at de anstrengelser du gør dig for at hjælpe et symbolsk får tilbage til folden, er umagen værd. I den nuværende tingenes ordning bruger mange mennesker et helt liv på at samle sig rigdom, men blot ét menneskeliv er mere værd end alverdens rigdom. Det understregede Jesus i sin lignelse om fåret der var faret vild. (Matt. 18:12-14) Måtte du altid huske dét når du arbejder oprigtigt på at hjælpe et af Jehovas dyrebare får tilbage til folden!
Hvad vil du svare?
• Hvilket ansvar har kristne hyrder for de symbolske får der er kommet bort fra hjorden?
• Hvordan kan du hjælpe dem der ikke i øjeblikket kommer i menigheden?
• Hvilke egenskaber vil man have brug for når man skal hjælpe dem der er kommet bort fra hjorden?
[Illustration på side 10]
Kristne hyrder bestræber sig kærligt på at hjælpe dem der er kommet bort fra Guds hjord