-
AmalekIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Nogle mener at amalekitternes oprindelse går meget længere tilbage, og at de ikke stammede fra Esaus sønnesøn Amalek. Denne opfattelse har imidlertid ikke noget solidt grundlag. Den bygger på Bileams udtalelse: „Amalek var den første af nationerne, men dens endeligt vil være undergang.“ (4Mo 24:20) Bileam udtalte sig imidlertid ikke her om historien i almindelighed og om oprindelsen til nationer der var opstået 7-800 år tidligere. Han talte blot om de historiske forhold i forbindelse med israelitterne, som han var lejet til at forbande og som stod i begreb med at gå ind i det forjættede land. Efter at han havde omtalt Moab, Edom og Se’ir som Israels modstandere, erklærede han at amalekitterne var „den første“ af de nationer der havde rejst sig til modstand mod israelitterne på deres vandring fra Ægypten mod det forjættede land, og af den grund ville ’Amaleks endeligt være undergang’.
-
-
AmalekIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Amalekitterne var „den første af nationerne“ der rettede et uprovokeret angreb mod israelitterne efter udgangen af Ægypten. Dette skete i Refidim i nærheden af Sinaj Bjerg. Som følge af dette befalede Jehova at amalekitterne skulle udryddes fuldstændigt. (4Mo 24:20; 2Mo 17:8-16; 5Mo 25:17-19) Da israelitterne et år senere forsøgte at gå ind i det forjættede land i modstrid med Jehovas ord, blev de slået tilbage af amalekitterne. (4Mo 14:41-45) To gange i løbet af dommertiden var amalekitterne med til at angribe eller overfalde Israel. Første gang var mens Eglon var konge af Moab. (Dom 3:12, 13) Anden gang var da de sammen med midjanitterne og Østens sønner plyndrede Israels land i syv år før Gideon og hans 300 mand tilføjede dem et knusende nederlag. — Dom 6:1-3, 33; 7:12; 10:12.
-