HERES
(Heʹres) [sol].
1. Et bjerg [hebr.: har] hvorpå amoritterne blev boende til trods for at israelitterne havde erobret Kana’ans land. Det forbindes med Dans stammes område. (Dom 1:34, 35) De fleste forskere mener at stedet er identisk med Ir-Sjemesj, der nævnes i Josua 19:41 og øjensynlig er det samme som Bet-Sjemesj på grænsen mellem Juda og Dan. — Se BET-SJEMESJ, 1.
2. Gideon vendte tilbage fra krigen mod midjanitterne gennem „Herespasset“. Dette sted kendes kun fra den bibelske omtale i Dommerne 8:13. Nogle forskere mener derfor at den hebraiske tekst måske oprindelig har lydt „før solen [hachæʹræs] var oppe“ eller „oppe fra bjergene“ i stedet for „Herespasset“.