1. En levit der tjente som præst i forbindelse med falsk gudsdyrkelse i Mikas hus i Efraim og senere hos danitterne. Beretningen i Dommerbogen, kapitlerne 17 og 18, nævner flere gange en ung levitisk mand der i Dommerne 18:30 kaldes „Jonatan, søn af Moses’ søn Gersjom“. Når der tidligere i beretningen siges at han var „af Judas slægt“, kan det blot betyde at han boede i Betlehem i Judas område. — Dom 17:7.

Da hovedstyrken på 600 danitter med deres familier og kvæg, som var på vej mod nord, kom forbi Mikas hus, tog de hans udskårne billede og andre kultgenstande med sig. De overtalte også den selviske Jonatan til at gøre fælles sag med dem og blive præst for dem i stedet for kun at være præst for en enkelt familie. (Dom 17:7–18:21) Jonatan og hans sønner „var præster for danitternes stamme indtil den dag landet blev ført i landflygtighed“. (Dom 18:30) Nogle bibelkommentatorer mener at der her er tale om områdets erobring, for eksempel af Tiglat-Pileser III, eller om alle de nordlige stammers deportation i 740 f.v.t. (2Kg 15:29; 17:6) Men eftersom Dommerbogen øjensynlig er skrevet af Samuel, må der være tænkt på noget som indtraf tidligere. Ifølge Dommerne 18:31 havde danitterne det udskårne billede „opstillet til deres brug alle de dage den sande Guds hus var i Silo“. Dette tyder på at der er tale om en begrænset tidsperiode i det foregående vers, og taler for at Jonatans sønner tjente som præster indtil det tidspunkt da pagtens ark blev erobret af filistrene. Det er blevet anført at vers 30 i virkeligheden skulle lyde: ’. . . indtil den dag arken blev ført i landflygtighed.’ (1Sa 4:11, 22) Men selv uden denne ændring af teksten er der grundlag for at drage ovennævnte slutning angående varigheden af Jonatans sønners præstedømme, for vers 30 kan udmærket forstås sådan at landet i en vis forstand kom i landflygtighed da arken blev erobret.