JOJAKIN

(Joʹjakin) [sandsynligvis: Jehova har grundfæstet].

Konge over Juda; søn af Jojakim og Nehusjta. (2Kg 24:6, 8; 2Kr 36:8) I den masoretiske tekst forekommer både den lange form, Jehōjakhīnʹ, og den sammentrukne form, Jōjakhīnʹ. Den lange form er den hyppigste, men på dansk bruges traditionelt formen „Jojakin“. Han kaldes også Jekonja (en variant af Jojakin) og Konja (en forkortet form af Jekonja). — Est 2:6; Jer 28:4; 37:1.

Jojakin blev konge som 18-årig og fortsatte sin faders onde gerninger. (2Kg 24:8, 9; 2Kr 36:9, fdn.) Hans fader havde været underlagt Babylons konge Nebukadnezar, men i sit tredje år som vasalkonge (618 f.v.t.) havde han gjort oprør (2Kg 24:1), hvorefter Jerusalem var blevet belejret. Udtrykket „på den tid“ (2Kg 24:10), hvormed belejringen tidsfæstes, sigter ikke nødvendigvis til Jojakins korte regeringstid, men snarere til perioden i almindelighed, således at belejringen — i overensstemmelse med Daniel 1:1, 2 — kan være begyndt i hans fader Jojakims regeringstid. Jojakim døde sandsynligvis under belejringen, hvorpå Jojakin besteg Judas trone. Hans herredømme endte imidlertid blot tre måneder og ti dage senere da han overgav sig til Nebukadnezar (617 f.v.t., i adar måned ifølge en babylonisk krønike). (2Kg 24:11, 12; 2Kr 36:9; Assyrian and Babylonian Chronicles, A. K. Grayson, 1975, s. 102) Som en opfyldelse af Jehovas ord ved Jeremias blev han ført i landflygtighed til Babylon. (Jer 22:24-27; 24:1; 27:19, 20; 29:1, 2) Andre medlemmer af kongehuset samt hoffolk, håndværkere og krigere blev også ført i landflygtighed. — 2Kg 24:14-16; se NEBUKADNEZAR.

Ifølge beretningen i 2 Kongebog 24:12-16 førte Nebukadnezar sammen med disse fanger ’alle skattene fra Jehovas hus og skattene fra kongens hus’ bort. Beretningen i Daniel 1:1, 2 siger imidlertid at blot „en del af redskaberne ved den sande Guds hus“ blev ført til Babylon. Dette lader sig forklare ved at der i Anden Kongebog måske specielt sigtes til redskaberne af guld, som fremhæves i beretningen, og at de øvrige redskaber fik lov at blive tilbage. En anden mulighed er at „nogle af redskaberne fra Jehovas hus“ blev bragt til Babylon straks da Jerusalem gav efter for den babyloniske belejring (der blev indledt som følge af Jojakims oprør mod Babylons konge), og at andre „klenodier fra Jehovas hus“ blev taget med da Jojakin kort efter selv blev ført til Babylon. Denne mulighed antydes af beretningen i 2 Krønikebog 36:6-10. Ifølge denne beretning lader det til at Nebukadnezar efter at have indtaget Jerusalem vendte tilbage til Babylon og derfra ’sendte bud og bragte Jojakin til Babylon sammen med klenodier fra Jehovas hus’. Ved Jerusalems endelige erobring og ødelæggelse ti år senere (607 f.v.t.) trak Nebukadnezar sig på lignende måde tilbage til Ribla „i Hamats land“ og overlod alle videre foranstaltninger til øversten for sin livvagt, Nebuzar-Adan. — 2Kg 25:8-21.

I Babylon blev Jojakin fader til syv sønner (1Kr 3:16-18), hvorved den kongelige slægtslinje der skulle føre frem til Messias, blev bevaret. (Mt 1:11, 12) Men som det var forudsagt, kom ingen af hans efterkommere til at regere i det jordiske Jerusalem. Det var derfor som om Jojakin havde været barnløs; der var ingen af hans efterkommere som efterfulgte ham på tronen. — Jer 22:28-30.

I det femte år af Jojakins landflygtighed indledte Ezekiel sin profetgerning. (Ez 1:2) Omkring 32 år senere, sandsynligvis i 580 f.v.t., blev Jojakin løsladt fra fængselet af Nebukadnezars efterfølger, Evil-Merodak (Awel-Marduk), og ophøjet til en mere begunstiget stilling end alle de andre konger i fangenskabet. Fra da af spiste han ved Evil-Merodaks bord og fik daglig hvad han behøvede til sit underhold. — 2Kg 25:27-30; Jer 52:31-34.

I de babyloniske forvaltningsarkiver har man fundet lister over levnedsmiddelrationer til Jojakin og fem af hans sønner.