AMOS

(Aʹmos) [som er en byrde; som bærer en byrde].

1. En af Jehovas profeter som levede i det 9. århundrede f.v.t., og forfatter til den bog der bærer hans navn. (Se AMOS’ BOG.) Han var ikke født som søn af en profet, og han var heller ikke en af „profetsønnerne“. — 1Kg 20:35; 2Kg 2:3; 4:1; Am 7:14.

Hans hjem var byen Tekoa, der lå omkring 16 km syd for Jerusalem i en højde af ca. 820 m. Øst for byen skrånede den judæiske ørken ned mod Det Døde Hav, som lå omkring 1200 m dybere, og i denne vildsomme egn arbejdede profeten i sine yngre år som en simpel fåreavler. (Am 1:1) Det hebraiske ord noqedhʹ, der her gengives med ’fåreavler’, forekommer kun ét sted til i Bibelen (2Kg 3:4) og er beslægtet med naqqad, et arabisk ord for en særlig fårerace som ikke er særlig køn, men som er højt værdsat for sin uld. Ude i denne vildmark udførte Amos også det simple sæsonarbejde at prikke morbærfigner, en frugt der kun blev regnet for fattige folks føde. Man snittede eller ridsede i morbærfignerne for at fremskynde modningen og øge frugtens størrelse og sødme. — Am 7:14; se MORBÆRFIGENTRÆ.

Ligesom hyrden David var blevet kaldet af Gud til at udføre en offentlig tjeneste, blev også Amos taget ’fra sin plads bag hjorden’ og gjort til profet. — Am 7:15.

Fra ensomheden i ørkenen blev Amos sendt mod nord til det afgudsdyrkende tistammerige med hovedstaden Samaria.

Amos indledte sin profetgerning to år før det store jordskælv der indtraf under kong Uzzija af Judas regering. Det var mens Joasj’ søn Jeroboam II var konge af Israel. (Am 1:1) Amos må derfor have profeteret i løbet af de 26 år fra 829 til omkring 804 f.v.t., hvor de to konger regerede samtidig. Det store jordskælv der indtraf to år efter at Amos havde fået overdraget hvervet som profet, var så voldsomt at Zakarias omtalte det næsten 300 år senere. — Zak 14:5.

Hvor længe Amos tjente som profet i det nordlige rige, vides ikke. Amazja, der var præst ved den statsanerkendte kalvedyrkelse i Betel, forsøgte at få ham udvist af landet med den begrundelse at han var en trussel mod statens sikkerhed. (Am 7:10-13) Om Amazja havde held med sig, fremgår ikke af beretningen. Men da Amos var færdig med sin profetgerning i Israel, må det formodes at han vendte tilbage til sin hjemegn i Juda. Hieronymus og Eusebios beretter at profetens grav fandtes i Tekoa på deres tid. Det lader også til at Amos nedskrev sine profetier, som han først havde fremholdt mundtligt, efter at han var vendt tilbage til Juda. Han kaldes ofte en af de 12 „små“ profeter (hans bog forekommer som den 3. af de 12), men det budskab han fremholdt, er på ingen måde af underordnet betydning.

2. En af Jesu forfædre, den ottende generation før Maria. — Lu 3:25.