Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra Første Krønikebog

DER er nu gået cirka 77 år siden jøderne vendte tilbage til deres hjemland fra fangenskabet i Babylon. Templet som er blevet genopbygget af statholderen Zerubbabel, har nu eksisteret i 55 år. Formålet med jødernes tilbagevenden var først og fremmest at genoprette den sande tilbedelse i Jerusalem. Men folket mangler nidkærhed i forbindelse med tilbedelsen af Jehova. Så der er et presserende behov for opmuntring, og det er netop hvad Første Krønikebog giver.

Bortset fra slægtsregistrene spænder Første Krønikebog over en periode på cirka 40 år, fra kong Sauls død til kong Davids død. Efter alt at dømme er bogen skrevet af præsten Ezra i år 460 f.v.t. Første Krønikebog er interessant for os, for den giver et indblik i hvordan tilbedelsen i templet foregik samt detaljerede oplysninger om den slægtslinje hvorigennem Messias skulle fremstå. Og da bogen er en del af Guds inspirerede ord, styrker dens indhold vores tro og øger vores forståelse af Bibelen. — Hebræerne 4:12.

EN NAVNELISTE AF STOR BETYDNING

(Første Krønikebog 1:1–9:44)

Det detaljerede slægtsregister som Ezra udarbejder, er nødvendig af mindst tre grunde: for at sikre at kun de der er berettiget dertil, tjener som præster; for at stadfæste stammernes arvelodder og for at bevare fortegnelsen over den slægtslinje der fører frem til Messias. Slægtsregistrene fører jødernes historie helt tilbage til det første menneske. Først nævnes de ti generationer fra Adam til Noa og derefter de ti næste frem til Abraham. Efter at have omtalt Ismaels sønner og de sønner som Abraham fik med sin medhustru Ketura samt Esaus sønner, fokuserer beretningen på Israels 12 sønners slægtslinje. — 1 Krønikebog 2:1.

Der gives en omfattende beskrivelse af Judas efterkommere, da det er gennem dem at Davids kongelige slægtslinje skulle fremstå. Fra Abraham til David er der 14 generationer, og yderligere 14 til deportationen til Babylon. (1 Krønikebog 1:27, 34; 2:1-15; 3:1-17; Mattæus 1:17) Ezra nævner nu efterkommerne af stammerne øst for Jordanfloden samt Levis sønners slægtshistorie. (1 Krønikebog 5:1-24; 6:1) Derefter opsummerer han nogle af de andre stammer vest for Jordanfloden, og også Benjamins slægtslinje i detaljer. (1 Krønikebog 8:1) Navnene på de første af Jerusalems indbyggere der er vendt hjem efter fangenskabet i Babylon, nævnes også. — 1 Krønikebog 9:1-16.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

1:18 — Hvem var Sjelas far — Kenan eller Arpaksjad? (Lukas 3:35, 36) Sjelas far var Arpaksjad. (1 Mosebog 10:24; 11:12) Navnet „Kenan“ i Lukas 3:36 kan meget vel være en forvanskning af ordet „kaldæer“. Hvis det er tilfældet, har der i den oprindelige tekst muligvis stået „søn af kaldæeren Arpaksjad“. Eller det kan være at navnene Kenan og Arpaksjad sigter til én og samme person. Det må dog bemærkes at udtrykket „søn af Kenan“ ikke forekommer i alle bibelhåndskrifter. — Lukas 3:36, fodnote.

2:15 — Var David Isajs syvende søn? Nej. Isaj havde otte sønner, og David var den yngste. (1 Samuel 16:10, 11; 17:12) En af Isajs sønner døde åbenbart barnløs, og da det derfor ikke havde nogen betydning at nævne denne søn i slægtsregisteret, udelod Ezra hans navn.

3:17 — Hvorfor omtaler Lukas 3:27 Jekonjas søn Sjealtiel som „søn af Neri“? Jekonja var far til Sjealtiel. Men Neri lod øjensynlig sin datter gifte sig med Sjealtiel. Lukas omtaler Neris svigersøn som Neris søn, ligesom han gjorde i tilfældet med Josef, hvor han kalder ham søn af Marias far, Eli. — Lukas 3:23.

3:17-19 — Hvordan var Zerubbabel, Pedaja og Sjealtiel beslægtet? Zerubbabel var søn af Pedaja, og Pedaja og Sjealtiel var brødre. Undertiden omtaler Bibelen dog Zerubbabel som „søn af Sjealtiel“. (Mattæus 1:12; Lukas 3:27) Forklaringen kunne være at Pedaja døde, og at Sjealtiel derfor opdrog Zerubbabel. En anden mulighed kunne være at Sjealtiel døde barnløs, hvorpå Pedaja indgik svogerægteskab med sin brors enke, og at Zerubbabel var den førstefødte i dette ægteskab. — 5 Mosebog 25:5-10.

5:1, 2 — Hvad betød det for Josef at han fik førstefødselsretten? Det betød at han fik en dobbelt del som arv. (5 Mosebog 21:17) Han blev således stamfader til to af Israels stammer — Efraim og Manasse, mens de andre af Israels sønner hver især kun blev stamfader til én stamme.

Hvad vi kan lære:

1:1–9:44. Slægtsregistrene omtaler personer der virkelig har levet. Det viser at hele ordningen i forbindelse med den sande tilbedelse ikke er baseret på myter, men på kendsgerninger.

4:9, 10. Jabez bad en inderlig bøn til Jehova om en fredelig udvidelse af sit område så det kunne omfatte flere gudfrygtige mennesker, og Jehova besvarede hans bøn. Vi må også bede inderlige bønner om at forkyndelsesarbejdet må bære frugt, mens vi nidkært tager del i arbejdet med at gøre disciple.

5:10, 18-22. I kong Sauls dage besejrede stammerne øst for Jordanfloden hagritterne, og det til trods for at hagritterne var mere end dobbelt så mange. Grunden til sejren var at de tapre mænd i disse stammer stolede på Jehova og søgte hans hjælp. Vi må også have fuld tillid til Jehova i vores åndelige krigsførelse, hvor det undertiden kan se ud som om vi har alle odds imod os. — Efeserne 6:10-17.

9:26, 27. De levitiske portvagter havde en meget betroet opgave, idet de fik overdraget nøglen til indgangen til templets hellige områder. De var pålidelige og åbnede trofast portene hver morgen. Vi har fået overdraget det store ansvar at opsøge folk i distriktet og hjælpe dem til at lære Jehova at kende. Burde vi ikke være lige så pålidelige og trofaste som de levitiske portvagter?

DAVID HERSKER SOM KONGE

(1 Krønikebog 10:1–29:30)

I indledningen fortælles der om hvordan kong Saul og hans tre sønner dør i slaget mod filistrene på Gilboas Bjerg. David, Isajs søn, gøres til konge over Juda stamme. Mænd fra alle stammer kommer til Hebron og gør David til konge i hele Israel. (1 Krønikebog 11:1-3) Kort efter erobrer han Jerusalem. Senere bringer israelitterne pagtens ark til Jerusalem „med jubelråb og hornklang . . . og [lader] harper og lyrer lyde“. — 1 Krønikebog 15:28.

David udtrykker ønske om at bygge et hus for den sande Gud. Jehova ønsker at det er Salomon der skal have dette privilegium, men han indgår en pagt med David om et rige. Mens David udkæmper det ene slag efter det andet mod Israels fjender, giver Jehova ham sejr på sejr. En uretmæssig folketælling resulterer i at 70.000 dør. Efter at David gennem en engel har fået besked på at rejse et alter for Jehova, køber han jebusitten Ornans tærskeplads. David begynder at træffe „store forberedelser“ til at bygge et „overmåde storslået“ hus til Jehova på dette sted. (1 Krønikebog 22:5) David organiserer levitternes tempeltjeneste, og den er mere detaljeret beskrevet her end noget andet sted i Skrifterne. Kongen og folket giver store bidrag til templet. Efter at have regeret i 40 år dør David, „mæt af dage, rigdom og ære, hvorpå hans søn Salomon [bliver] konge i hans sted“. — 1 Krønikebog 29:28.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

11:11 — Hvorfor er antallet af slagne 300 og ikke 800 som i parallelberetningen i Anden Samuelsbog 23:8? Anføreren for Davids tre mest fremtrædende krigere var Jasjobeam, eller Josjeb-Bassjebet. De to andre vældige krigere var Eleazar og Sjamma. (2 Samuel 23:8-11) Grunden til at antallet af slagne er forskelligt, kan meget vel skyldes at der er tale om to forskellige bedrifter udført af samme person.

11:20, 21 — Hvad var Abisjajs stilling i forhold til Davids tre mest fremtrædende og mægtigste krigere? Abisjaj var ikke en af de tre mægtigste mænd der tjente David. Men som nævnt i Anden Samuelsbog 23:18, 19 var han anfører for 30 krigere og var mere anset end nogen af dem. Hans anseelse nærmede sig Davids tre største krigeres fordi han engang havde udført en heltegerning meget lig den Jasjobeam havde udført.

12:8 — Hvorfor siges der om de gaditiske krigere at deres ansigter „var som løveansigter“? Disse tapre mænd havde stillet sig på Davids side og var sammen med ham i ørkenen. Deres hår var efterhånden blevet langt, og deres hårmanke gav dem et vildt udseende som mindede om en løves ansigt.

13:5 — Hvad var „Sjihor i Ægypten“, eller „Ægyptens flod“ (fodnoten)? Nogle mener at der sigtes til en af Nilens arme. Men den generelle opfattelse er at der menes „Ægyptens Regnflodsdal“ — en lang bjergkløft som udgør det forjættede lands sydvestlige grænse. — 4 Mosebog 34:2, 5; 1 Mosebog 15:18.

16:30 — Hvad menes der med ordene „vrid jer i veer“ på grund af Jehova? Udtrykket „veer“ er her brugt billedligt som et udtryk for ærefrygt og dyb respekt for Jehova.

16:1, 37- 40; 21:29, 30; 22:19 — Hvilken ordning i forbindelse med tilbedelsen fandtes der i Israel fra den tid pagtens ark blev bragt til Jerusalem og indtil templet blev bygget? Da David transporterede arken til Jerusalem og anbragte den i det telt han havde lavet, havde den ikke været i teltboligen (tabernaklet) i mange år. Efter flytningen forblev den i det telt som David havde lavet. Teltboligen var i Gibeon, hvor ypperstepræsten Zadok og hans brødre bragte ofre som foreskrevet i Loven. Denne ordning fortsatte indtil templet var færdigbygget. Da templet var færdigt, blev teltboligen flyttet fra Gibeon til Jerusalem, og pagtens ark blev anbragt i Det Allerhelligste i templet. — 1 Kongebog 8:4, 6.

Hvad vi kan lære:

13:11. Frem for at blive vrede og give Gud skylden når noget ikke lykkes for os, må vi analysere situationen og finde ud af hvorfor det er gået sådan. Det har David uden tvivl gjort. Han lærte af sine fejltrin og bragte senere arken til Jerusalem på den foreskrevne måde.a

14:10, 13-16; 22:17-19. Vi bør altid nærme os Gud i bøn og søge hans vejledning før vi gør noget som har indflydelse på vores åndelige sundhed.

16:23-29. Tilbedelsen af Jehova skulle have førstepladsen i vort liv.

18:3. Jehova er den der opfylder sine løfter. Gennem David opfyldte han for eksempel sit løfte om at give Abrahams afkom hele Kana’ens land, der strakte sig „fra Ægyptens flod til den store flod, Eufratfloden“. — 1 Mosebog 15:18; 1 Krønikebog 13:5.

21:13-15. Jehova befalede engelen at standse plagen, for han føler inderligt med sit folk når det lider. Ja, „hans barmhjertighed er meget stor“.b

22:5, 9; 29:3-5, 14-16. David fik ikke tilladelse til at bygge Jehovas tempel, men det lagde dog ingen dæmper på hans gavmildhed. Han forstod nemlig at alt hvad han havde erhvervet sig, skyldtes Jehovas godhed. Lignende følelser af taknemmelighed bør få os til at have en gavmild indstilling.

24:7-18. Ordningen med præsternes 24 skifter som David havde indført, var stadig i kraft da Jehovas engel viste sig for Zakarias, Johannes Døbers far, og gav ham budskabet om Johannes’ kommende fødsel. Da Zakarias var af „Abijas skifte“, og turen var kommet til hans skifte, tjente Zakarias i templet netop på dette tidspunkt. (Lukas 1:5, 8, 9) Den sande tilbedelse er ikke centreret om opdigtede personer, men om nogle der virkelig har levet. Det fører til store velsignelser når vi loyalt samarbejder med „den trofaste og kloge træl“ i forbindelse med den velorganiserede tilbedelse af Jehova i dag. — Mattæus 24:45.

Tjen Jehova „af en glad sjæl“

Første Krønikebog handler ikke udelukkende om slægtsregistre. Den beretter også om hvordan David bragte pagtens ark til Jerusalem, om hans store sejre, om forberedelsen til tempelbyggeriet samt om organiseringen af tjenesten i forbindelse med de levitiske præsters skifter. Alt det Ezra nedskrev i Første Krønikebog, har helt sikkert gavnet israelitterne og hjulpet dem til med fornyet nidkærhed at tilbede Jehova i hans tempel.

David er et godt eksempel for kristne i dag, for tilbedelsen af Jehova indtog førstepladsen i hans liv. Han søgte aldrig at opnå særlige rettigheder for sig selv, men bestræbte sig for at gøre Guds vilje. Vi bliver tilskyndet til at følge hans råd om at tjene Jehova „af et helt hjerte og af en glad sjæl“. — 1 Krønikebog 28:9.

[Fodnoter]

[Skema/illustrationer på side 8-11]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Generationerne fra Adam til Noa (1056 år)

4026 f.v.t. Adam

130 år ⇩

Set

105 ⇩

Enosj

90 ⇩

Kenan

70 ⇩

Mahalal’el

65 ⇩

Jered

162 ⇩

Enok

65 ⇩

Metusalem

187 ⇩

Lemek

182 ⇩

2970 f.v.t. NOA bliver født

Generationerne fra Noa til Abraham (952 år)

2970 f.v.t. Noa

502 år ⇩

Sem

100 ⇩

VANDFLODEN 2370 f.v.t.

Arpaksjad

35 ⇩

Sjela

30 ⇩

Eber

34 ⇩

Peleg

30 ⇩

Re’u

32 ⇩

Serug

30 ⇩

Nakor

29 ⇩

Tara

130 ⇩

2018 f.v.t. ABRAHAM bliver født

Fra Abraham til David: 14 generationer (911 år)

2018 f.v.t. Abraham

100 år

Isak

60 ⇩

Jakob

ca. 88 ⇩

Juda

⇩

Perez

⇩

Hezron

⇩

Ram

⇩

Amminadab

⇩

Nahsjon

⇩

Salmon

⇩

Boaz

⇩

Obed

⇩

Isaj

⇩

1107 f.v.t. DAVID bliver født