-
„Det er Jehova der giver visdom“Vagttårnet – 1999 | 15. november
-
-
De kærlige ord fra en far, den vise kong Salomon der herskede i fortidens Israel, lyder: „Min søn, hvis du tager imod mine ord og gemmer mine bud hos dig, så du med dit øre giver agt på visdom og bøjer dit hjerte mod dømmekraft, hvis du desuden kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ — Ordsprogene 2:1-5.
-
-
„Det er Jehova der giver visdom“Vagttårnet – 1999 | 15. november
-
-
Ordene „hvis du“, der bruges flere gange i begyndelsen af det andet kapitel i Ordsprogenes Bog, bliver efterfulgt af udtryk som „tager imod“, „gemmer“, „kalder“, „søger“, „leder efter“. Hvorfor bruger skribenten disse udtryk, der beskriver en stadig større intensitet? Et opslagsværk forklarer: „Vismanden understreger [her] nødvendigheden af med iver og alvor at søge efter visdom.“ Ja, vi må ivrigt søge at opnå visdom og de nært beslægtede egenskaber — dømmekraft og forstand.
Vil du gøre den nødvendige indsats?
Flittigt studium af Bibelen er af afgørende betydning når man skal opnå visdom. Man bør dog ikke studere blot for at tilegne sig kundskab. Det er vigtigt at man giver sig tid til eftertanke når man studerer Bibelen. At skaffe sig visdom og dømmekraft indebærer at man grunder over hvordan man kan bruge det man lærer, til at løse problemer og træffe beslutninger. For at opnå forstand må man tænke over hvordan det nye stof kan forbindes med det man allerede ved. Det er ingen hemmelighed at et sådant tilbundsgående studium af Bibelen kræver at man bruger tid og gør en energisk indsats. Det kræver den samme investering af tid og kræfter som når man ’søger efter sølv og leder efter skjulte skatte’. Vil du gøre den nødvendige indsats? Vil du ’købe den belejlige tid’ til det? — Efeserne 5:15, 16.
-