-
Hvad vil hjælpe dig til at blive ved med at studere Bibelen?Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
LEKTION 12
Hvad vil hjælpe dig til at blive ved med at studere Bibelen?
Det at studere Bibelen er noget af det bedste du kan bruge din tid på. Men det er ikke altid så nemt. Nogle gange tænker du måske på om du vil kunne blive ved med at studere. Hvorfor vil det være anstrengelserne værd at fortsætte? Hvad kan hjælpe dig til at blive ved selvom du møder forskellige udfordringer?
1. Hvorfor er det at studere Bibelen så værdifuldt?
“Guds ord er levende, det har kraft.” (Hebræerne 4:12) Bibelen er meget værdifuld fordi den fortæller om Jehovas tanker og om hvor højt han elsker dig. Den kan give dig større viden – en viden der kan give dig et håb om en lys fremtid og hjælpe dig til at træffe kloge beslutninger. Men det vigtigste er at den kan hjælpe dig til at blive Jehovas ven. Når du studerer, kan den kraft der er i Bibelen, have en positiv effekt på dit liv.
2. Hvorfor er det vigtigt at forstå værdien af Bibelens sandheder?
Sandhederne i Bibelen er som en kostbar skat. Det er derfor Bibelen siger: “Skaf dig sandhed, og sælg den aldrig.” (Ordsprogene 23:23, fodnote) Når vi forstår hvor stor værdi Bibelens sandheder har, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at blive ved med at studere – også når vi møder forhindringer. – Læs Ordsprogene 2:4, 5.
3. Hvordan kan Jehova hjælpe dig til at blive ved med at studere?
Jehova, som har skabt dig, og som er din ven, vil gerne hjælpe dig til at lære ham endnu bedre at kende. Han kan give dig “både ønsket om og kraften til at gøre det”. (Læs Filipperne 2:13). Så hvis du nogle gange har brug for ekstra motivation til at studere eller til at bruge det du lærer, i dit liv, kan han hjælpe dig. Og hvis du har brug for ekstra styrke til at tackle problemer eller modstand, kan han give dig den. Bed ofte Jehova om hjælp til at fortsætte med at studere Bibelen. – 1. Thessaloniker 5:17.
GÅ I DYBDEN
Lær hvordan du kan undgå at en travl hverdag kommer i vejen for dit bibelstudie, og hvordan du kan tackle negative reaktioner fra andre. Se også hvordan Jehova kan hjælpe dig til ikke at give op.
4. Prioritér dit studie af Bibelen
Nogle gange har vi så travlt at vi føler at vi ikke har tid til at studere Bibelen. Hvad kan hjælpe? Læs Filipperne 1:10, og tal om de her spørgsmål:
Hvad føler du er nogle af de vigtigste ting i livet?
Hvordan kan du vise at dit bibelstudie er noget vigtigt for dig?
Hvis du fylder en spand med sand og bagefter prøver at putte sten i, vil stenene ikke kunne være der
Hvis du putter stenene i først, vil der også være plads til det meste af sandet. Når du på samme måde sætter de vigtigste ting først i dit liv, vil du kunne nå dem og stadig have tid til andre ting
Når vi studerer Bibelen, får vi dækket vores åndelige behov – vores behov for at kende og tilbede Gud. Læs Matthæus 5:3, og tal om spørgsmålet:
Hvordan gavner det os når vi prioriterer vores studie af Bibelen højt?
5. Hold ud selvom andre reagerer negativt
Måske vil nogle prøve at få dig til at holde op med at studere Bibelen. Læg mærke til hvad Francesco kom ud for. Se videoen, og tal om spørgsmålene.
Hvordan reagerede Francescos venner og familie da han fortalte dem om det han lærte ud fra Bibelen?
Hvordan blev han belønnet for sin udholdenhed?
Læs 2. Timotheus 2:24, 25, og tal om følgende:
Hvad synes din familie og dine venner om det du lærer?
Ifølge de her vers hvordan skal du så reagere hvis nogle ikke bryder sig om at du studerer Bibelen? Hvorfor?
6. Hav tillid til at Jehova vil hjælpe dig
Efterhånden som vores venskab med Jehova bliver stærkere, bliver vores ønske om at glæde ham større. Men alligevel kan det være svært at gøre de forandringer der skal til for at leve på en måde han synes om. Hvis du nogle gange har det sådan, så giv ikke op. Jehova vil hjælpe dig! Se videoen, og tal om spørgsmålene.
Hvilke forandringer gjorde Jim for at glæde Jehova?
Hvad gør indtryk på dig ved Jims historie?
Læs Hebræerne 11:6, og tal om følgende spørgsmål:
Hvad vil Jehova gøre for “dem der oprigtigt søger ham”, altså dem der gør en indsats for at lære ham at kende og gøre det han synes om?
Hvilke følelser tror du Jehova får når han ser den indsats du gør for at lære ham at kende?
NOGLE SPØRGER MÅSKE: “Hvorfor studerer du Bibelen?”
Hvad ville du svare?
KORT SAGT
Det at studere Bibelen kan være forbundet med nogle udfordringer, men det kan give dig et godt liv nu og i fremtiden. Hvis du støtter dig til Jehova, vil han hjælpe dig og belønne dig.
Forklar
Hvorfor har Bibelens sandheder stor værdi for dig?
Hvordan kan du vise “hvilke ting der er de vigtigste” i dit liv?
Hvorfor er det godt at bede Jehova om hjælp til at fortsætte med at studere Bibelen?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Læs om fire strategier der har hjulpet mange til at bruge deres tid klogt.
Se hvordan Jehova hjalp en kvinde hvis mand ikke forstod hvorfor hun ville tjene Gud.
Lær hvilken forskel det gjorde for en mand at hans kone var fast besluttet.
Jehovas Vidner bliver nogle gange beskyldt for at splitte familier. Men er det sandt?
“Ødelægger Jehovas Vidner familier, eller styrker de dem?” (Artikel på jw.org)
-
-
Hvordan man kan træffe gode beslutningerEt håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
-
-
LEKTION 35
Hvordan man kan træffe gode beslutninger
I løbet af vores liv skal vi træffe mange beslutninger. Nogle af dem kan få stor betydning for os selv og vores venskab med Jehova. Måske skal vi vælge hvor vi vil bo, hvordan vi vil forsørge os selv, og om vi vil giftes. Kloge valg kan give os et godt liv og glæde Jehova.
1. Hvordan kan Bibelen hjælpe dig til at træffe gode beslutninger?
Før du skal tage en bestemt beslutning, må du bede om Jehovas hjælp og så undersøge hvad Bibelen siger om emnet. (Læs Ordsprogene 2:3-6). Nogle gange findes der et direkte bud fra Jehova, og i de tilfælde vil den bedste beslutning være at følge det.
Men hvad nu hvis der ikke er et bud i Bibelen der passer på din situation? Så vil Jehova stadig ‘lede dig ad den vej du bør gå’. (Esajas 48:17) Hvordan? Ved hjælp af principper. Bibelens principper er grundlæggende sandheder der fortæller os noget om hvordan Jehova tænker og føler. Ofte kan en beretning i Bibelen hjælpe os til at finde frem til et princip og til at forstå hvordan Jehova ser på en bestemt sag. Når vi ved hvad Jehova synes, kan vi træffe en beslutning der glæder ham.
2. Hvad må du tænke over inden du træffer en beslutning?
Bibelen siger: “Den kloge overvejer hvert skridt han tager.” (Ordsprogene 14:15) Det betyder at vi må tage os tid til at tænke tingene igennem inden vi træffer en beslutning. Når du overvejer dine muligheder, så spørg dig selv: ‘Er der nogle principper fra Bibelen der passer på min situation? Hvad vil jeg have det bedst med på den lange bane? Hvordan vil min beslutning påvirke andre? Og vigtigst af alt: Vil den gøre Jehova glad?’ – 5. Mosebog 32:29.
Jehova har ret til at fortælle os hvad der er rigtigt og forkert. Når vi bliver godt kendt med Jehovas love og principper og er besluttet på at leve efter dem, vil vi få en velfungerende samvittighed. Samvittigheden er en indre fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert. (Romerne 2:14, 15) En samvittighed der er godt oplært, vil hjælpe os til at træffe gode beslutninger.
GÅ I DYBDEN
Find ud af hvordan Bibelens principper og din samvittighed kan hjælpe dig til at træffe gode beslutninger.
3. Lad Bibelen guide dig
Hvordan kan Bibelens principper hjælpe os når vi skal træffe beslutninger? Se videoen, og tal om de efterfølgende spørgsmål.
Hvad er den frie vilje?
Hvorfor har Jehova skabt os med en fri vilje?
Hvad har han givet os som kan hjælpe os til at bruge vores frie vilje på den bedste måde?
Læs Efeserne 5:15, 16 for at se et eksempel på et af Bibelens principper. Tal derefter om hvordan man kan bruge sin tid klogt så man kan ...
få læst i Bibelen hver dag.
blive en bedre ægtefælle, forælder, søn eller datter.
komme fast til møderne.
4. Træn din samvittighed
Når der er et klart bud i Bibelen der passer på den situation man står i, er det nemt at se hvad der er det rigtige at gøre. Men hvad hvis der ikke er et direkte bud? Se videoen, og tal om det efterfølgende spørgsmål.
Hvad gjorde søsteren for at træne sin samvittighed og for at finde frem til en beslutning der ville glæde Jehova?
Hvorfor skal vi ikke bede andre om at træffe beslutninger på vores vegne? Læs Hebræerne 5:14, og tal om det her:
Det kan virke nemmere at få andre til at træffe beslutninger for os. Men hvad er det vigtigt at vi hver især bliver i stand til?
Hvilke værktøjer har vi som kan hjælpe os til at træne vores samvittighed og træffe gode beslutninger?
5. Tag hensyn til andres samvittighed
Vi mennesker er forskellige og træffer derfor forskellige beslutninger. Hvordan kan vi tage hensyn til andres samvittighed? Tænk over de her to situationer:
Situation 1: En søster der godt kan lide at gå med makeup, flytter til en menighed i et andet land hvor mange af søstrene bliver stødt over at nogen går med makeup.
Læs Romerne 15:1 og 1. Korinther 10:23, 24, og tal om spørgsmålene:
Hvad vil søsteren måske vælge at gøre på baggrund af de vers? Hvad ville du gøre hvis du var sammen med nogen hvis samvittighed forbød dem at gøre noget som din samvittighed giver dig lov til?
Situation 2: En bror der godt ved at Bibelen ikke forbyder at man drikker alkohol, har valgt selv at afholde sig fra det. Han bliver inviteret til en sammenkomst hvor han ser nogle brødre drikke alkohol.
Læs Prædikeren 7:16 og Romerne 14:1, 10, og tal om spørgsmålene:
Hvordan vil broren måske reagere på baggrund af de vers? Hvordan ville du reagere hvis du så nogen gøre noget som din samvittighed ikke tillader dig?
Sådan træffer du gode beslutninger
1. Bed til Jehova om hjælp til at finde ud af hvad du skal gøre. – Jakob 1:5.
2. Foretag research i Bibelen og bibelske publikationer for at finde nogle relevante principper. Du kan også spørge erfarne brødre og søstre til råds.
3. Tænk grundigt over hvordan din beslutning vil påvirke din egen og andres samvittighed.
NOGLE SIGER MÅSKE: “Det er lige meget hvad andre mener. Du har ret til at gøre præcis det du har lyst til.”
Hvorfor skal vi tænke over hvordan det vi gør, påvirker Jehova og vores medmennesker?
KORT SAGT
For at kunne træffe en god beslutning må vi finde ud af hvordan Jehova ser på sagen, og tænke over hvordan vores beslutning vil påvirke andre.
Forklar
Hvordan kan du træffe beslutninger der glæder Jehova?
Hvordan kan du træne din samvittighed?
Hvordan kan du tage hensyn til andres samvittighed?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Hvordan kan du tage beslutninger der styrker dit venskab med Jehova?
“Træf beslutninger der ærer Gud” (Vagttårnet, 15. april 2011)
Lær mere om hvordan Jehova giver os råd og guider os.
Se hvad der hjalp en mand til at tage en beslutning som ville få betydning for resten af hans liv.
Få mere at vide om hvordan man kan glæde Jehova når der ikke er et specifikt bud i Bibelen der passer på ens situation.
“Er et bibelsk påbud altid nødvendigt?” (Vagttårnet, 1. december 2003)
-