Husker du?
Har du haft udbytte af at læse de seneste udgaver af Vagttårnet? Prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:
• Hvorfor har vi grund til at tro at Edens Have var et bogstaveligt sted?
Bibelen skildrer Edens Have som et bogstaveligt sted og nævner specifikke detaljer om dens beliggenhed. To af de floder der omtales i beretningen om denne have, løber stadig. Sådanne oplysninger er ikke kendetegnende for myter og eventyr. Jesus, det mest pålidelige vidne, omtalte Adam og Eva som personer der virkelig havde levet. — 1/1, side 5-6, 9.
• Vidste Gud at Adam og Eva ville synde?
Nej. Jehova havde givet dem en fri vilje og evnen til at tænke, så de kunne selv vælge om de ville adlyde ham eller ej. Gud har evnen til at vide noget på forhånd, men han gør selektiv brug af denne evne. — 1/1, side 13-15.
• Bruger sande kristne Guds navn som en slags talisman?
Nogle betragter visse genstande eller symboler som talismaner, eller amuletter, der har en magisk evne til at beskytte dem, men sande kristne betragter ikke genstande der bærer Guds navn, på den måde. De søger tilflugt i Jehovas navn ved at stole på ham og søge at gøre hans vilje. (Zef. 3:12, 13) — 15/1, side 5-6.
• Hvem i Israel var loven om sankning til gavn for?
Den var til gavn for alle. Den motiverede de fattige der var nødt til at sanke, til at være flittige, og den tilskyndede andre til at være gavmilde og stole på at Gud ville velsigne dem. — 1/2, side 15.
• Hvorfor forkastede Jehova kong Saul?
Kong Saul skulle have ventet på at Guds profet kom og bragte ofre, men han var ulydig og bragte selv et offer. Senere fulgte han ikke befalingen om at udrydde et fjendtligsindet folkeslag. — 15/2, side 22-23.
• Hvordan kan vi vise at vi hader lovløshed?
Ved ikke at blive afhængige af alkohol, ved at undgå okkultisme, og ved at give agt på Jesu advarsel om umoralitet. For eksempel vil vi undgå pornografi og de fantasier den kan sætte i gang. (Matt. 5:27, 28) Vi vil heller ikke komme sammen med nogen der er blevet udelukket af den kristne menighed. — 15/2, side 29-32.
• Hvad bemærkelsesværdigt er der ved et fund man har gjort i Israel, af en bigård fra oldtiden?
Arkæologer fandt flere end 30 bistader, og forskere skønner at der fra disse bistader årligt kunne høstes et halvt ton honning. Dette viser at der blev drevet biavl i det land som Gud havde sagt ville ’flyde med mælk og honning’. (2 Mos. 3:8) — 1/3, side 15.
• Hvordan var Jeremias som et træ „der er plantet ved vand og som sender sine rødder ud“? (Jer. 17:7, 8)
Han holdt aldrig op med at bære frugt, og han lod sig heller ikke gå på af spottere. I stedet holdt han sig til den der er kilden til livgivende „vand“, og lagde sig alt hvad Gud sagde til ham, på sinde. — 15/3, side 14.
• Hvad ville Jesus lære Marta ved at sige at kun få ting behøvedes, eller blot én ting? (Luk. 10:41, 42)
Jesus beskyldte ikke Marta for at gå for meget op i det materielle, og han bagatelliserede heller ikke hendes flittige arbejde. Han ønskede at lære hende hvad hun burde sætte først i livet. Marta gik glip af en enestående lejlighed til at få styrket sin tro. — 1/4, side 12-13.
• Hvilke procedurefejl blev der begået i retssagen mod Jesus?
Domstolen lyttede ikke til argumenter der talte for frifindelse. Man søgte efter falske vidner. Retssagen foregik om natten. Sagen blev indledt og afsluttet inden for samme døgn. — 1/4, side 20.