I Ezekiel 29:1-16 forudsiges det at Ægypten skal gøres til en ødemark i 40 år. Denne profeti kan være blevet opfyldt efter Nebukadnezars erobring af landet. Bibelkommentatorer som siger at Ægypten oplevede en usædvanlig blomstringstid i over 40 år under Hofras efterfølger, farao Amasis (Ahmes) II, støtter sig overvejende til Herodot, der besøgte Ægypten over 100 år senere. I Encyclopædia Britannica (1959, bd. 8, s. 62) siges der imidlertid følgende om Herodots beskrivelse af denne periode („den saïtiske periode“): „Når hans udsagn kan sammenholdes med de sparsomme vidnesbyrd fra landet selv, virker de ikke helt pålidelige.“ F. C. Cooks bibelkommentar gør opmærksom på at Herodot slet ikke nævner Nebukadnezars angreb på Ægypten, og siger derpå: „Det er velkendt at Herodot trofast gengiver alt hvad han så og hørte i Ægypten; men hvad den tidligere historie angår, var han henvist til at forhøre sig hos de ægyptiske præster, hvis fortællinger han blindt accepterede og troede på. . . . Hele hans beretning om Apries [Hofra] og Amasis er fyldt med så mange selvmodsigelser og sagn at vi med god grund viger tilbage for at godtage den som autentisk historie. Der er intet mærkeligt ved at præsterne forsøgte at skjule den vanære der var overgået landet ved at blive underkastet fremmedåg.“ (Note B., s. 132) Vi kan derfor have tillid til at den bibelske beretning er nøjagtig selv om den verdslige historie ikke leverer klare vidnesbyrd om profetiens opfyldelse.

Under græsk og romersk herredømme. Ægypten fortsatte under persisk herredømme indtil Alexander den Store erobrede landet i 332 f.v.t. og angiveligt befriede det for det persiske åg, men samtidig for bestandig gjorde ende på faraonernes styre. Det mægtige Ægypten var for alvor blevet „et ubetydeligt rige“. — Ez 29:14, 15.