16. (a) Hvorfor respekterede Darius Daniels Gud? (b) Hvilket håb nærede Darius med hensyn til Daniel?

¹⁶ Darius indså at han ikke havde noget valg. Loven kunne ikke annulleres, og der kunne ikke ses gennem fingre med Daniels ’lovovertrædelse’. Alt hvad Darius kunne sige til Daniel var: „Din Gud som du så vedholdende tjener, vil selv redde dig.“ Det ser ud til at Darius havde respekt for Daniels Gud. Det var trods alt Jehova der havde givet Daniel evnen til at forudsige Babylons fald. Han havde også givet Daniel „en ånd ud over det sædvanlige“, som skilte ham ud fra de andre højere embedsmænd. Måske Darius vidste at den samme Gud mange år før havde udfriet tre unge hebræere fra ildovnen. Sandsynligvis håbede kongen at Jehova nu ville udfri Daniel, eftersom Darius ikke kunne omstøde den lov som han havde undertegnet. Altså blev Daniel kastet i løvekulen.c Derefter blev „en sten . . . hentet og anbragt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin signetring og med sine stormænds signetring, sådan at intet kunne ændres i Daniels sag“. — Daniel 6:16, 17.