En billedstøtte og dens fald — hvad er den profetiske betydning?

DEN mægtige babyloniske hersker Nebukadnezar, der levede for over 2500 år siden, havde en drøm. Og selv om han havde været i stand til at huske den da han vågnede, ville han næppe have været klar over at den i korte træk oprullede verdenshistoriens videre forløb for ham.

Da kong Nebukadnezar vågnede sendte han bud efter sine astrologer og vismænd. Han befalede at de ikke alene skulle fortælle ham hvad han havde drømt men også forklare hvad det betød.

Men hvem kan forklare noget som han ikke ved? Vismændene stod magtesløse. Jehova satte imidlertid den jødiske landflygtige Daniel i stand til at gengive og udlægge drømmen, og dermed fortælle kongen om fremtidige begivenheder. Lad os følge med i Daniels udlægning af denne drøm, eftersom den også berører vor tid.

Et gådefuldt billede

Daniel begynder med at beskrive en kolossal billedstøtte med et hoved af guld, bryst og arme af sølv, bug og hofter af kobber, ben af jern, og fødder af jern og ler. En sten rammer billedstøttens fødder og ødelægger den derved fuldstændig. Dernæst vokser stenen indtil den bliver til et bjerg der fylder hele jorden. (Daniel 2:31-35) Sådan var den drøm kongen havde haft, men ikke kunne huske. Hvad betød det alt sammen?

Daniel forklarer kongen at de forskellige dele af billedstøtten repræsenterer fremtidige verdensmagter der vil følge efter hinanden. Mange bibellærde har samme opfattelse som den der kommer til udtryk i et bibelleksikon, der siger: „Den vigtigste lære vi kan uddrage af (Daniel, kapitel 2) er at Guds rige en dag vil afløse alle menneskelige regeringer.“ Hvornår vil den dag indtræffe? Daniels profeti indeholder vigtige oplysninger i forbindelse med dette spørgsmål.

Hovedet og kroppen

„Du, o konge, kongernes konge, du som himmelens Gud har givet riget, magten og kraften og æren, . . . du er hovedet af guld.“ Hovedet repræsenterede altså kong Nebukadnezar og det dynasti af konger der tog sin begyndelse med ham. — Daniel 2:37, 38.

„Og efter dig vil der opstå et andet rige, ringere end dit; og endnu et rige, et tredje, af kobber, som skal herske over hele jorden.“ (Daniel 2:39) Efter Babylon blev det Medo-Persiens tur til at være den dominerende verdensmagt i Bibelens beretning. Derefter fulgte det græske rige, der under Alexander den Store udvidede sit herredømme til at omfatte et område der var langt større end noget tidligere verdensriges domæne.

„Det fjerde rige“ — nøglen til gåden

De tre første riger fremstod og forsvandt fra skuepladsen som verdensmagter nøjagtig som Daniel havde profeteret under guddommelig inspiration. Men for os er det endnu vigtigere at identificere „det fjerde rige“. Hvorfor? Fordi det er i løbet af dette riges regeringstid at billedstøtten i drømmen vil falde, og det er i vores egen interesse at vide hvad dets fald medfører. Lyt engang til hvilke yderligere oplysninger Daniel giver os.

„Og det fjerde rige vil være stærkt som jern. For ligesom jern knuser og søndermaler alt andet, sådan vil det, ligesom jern der sønderslår, knuse og sønderslå alle de andre.“ (Daniel 2:40) Repræsenterer dette fjerde rige udelukkende romerriget der efterfulgte Grækenland som verdensmagt? Der er flere grunde til at vi kan svare nej på dette spørgsmål.

Daniels bog angiver selv inden for hvilket tidsrum billedstøtten fremstår, for der blev sagt: „[Gud] har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ (Daniel 2:28) Disse ord antyder at den endelige opfyldelse af synet ville indtræffe i en fjern fremtid, efter det græske og det romerske riges fald.

En anden bibelskribent, nemlig apostelen Johannes, nævner også „konger“, eller verdensmagter. Om disse skriver han: „Der er syv konger: de fem er faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommet.“ Før Guds riges indgriben skulle der altså fremstå endnu en verdensmagt efter romerriget, der ’var’ på Johannes’ tid. Denne verdensmagt skulle også være en del af „det fjerde rige“ i Daniels profeti. (Åbenbaringen 17:10-14; Daniel 2:40) Hvad fortæller verdenshistorien os om dette?

Det romerske verdensrige, der var grundlagt ved militære erobringer, ophørte ikke med at eksistere da dets sidste kejser i Rom blev fjernet af den tyske anfører Odoaker i 476 e.v.t. Rom fortsatte i mange hundrede år med at dominere Europa politisk, og i særdeleshed religiøst, eftersom feudalsystemet undertvang enhver. I første række var man underlagt sin herre, dernæst kongen og til sidst paven. Faktisk var det paven der i vigtige anliggender dømte som den højeste instans, og han kunne påtvinge konger sin vilje ved ekskommunikation og ved interdikt.a Som The Columbia History of the World siger: „Kirken var Europas største regering.“

I 1534 udråbte kong Henrik VIII af England sig selv til overhoved for Den engelske Statskirke, uden Roms godkendelse. Derved gjorde han sig fri af Roms greb. Men han begyndte også at skabe den britiske magts væsentligste militære redskab, som beskrevet af Eric Delderfield i hans bog Kings and Queens of England: „Henrik videreførte sin faders arbejde med at skabe en effektiv flåde. . . . Ved sin død havde Henrik føjet omkring firs skibe til flådestyrken og udfordrede på den måde Spaniens overlegenhed som sømagt.“

I århundredernes løb blev den britiske statsmagt omdannet til et umådeligt imperium, der af en berømt amerikansk politiker fra det 19. århundrede, Daniel Webster, blev beskrevet som „en regeringsmagt hvormed Rom end ikke i sin velmagts dage kunne måle sig hvad erobringer og sejre i det fremmede angik — en magt der har strøet sine besiddelser og militærposter ud overalt på jordens flade“. Snart indgik det britiske imperium et nært forbund med sine tidligere kolonier i Nordamerika i politiske og militære anliggender. Derved fremstod den syvende konge, der omtales i Åbenbaringen 17:10, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt.

Ifølge det der blev sagt om billedstøtten i drømmen, ville „menneskenes afkom“, eller det jævne folk, få større indflydelse på regeringsmagten under denne sidste konges herredømme. (Daniel 2:42, 43) Vor tids historie bekræfter at dette virkelig er sket ved at demokratier eller forskellige former for ’folkestyre’ har erstattet mange konger, dronninger eller andre enevældige herskere. Blandt vore dages regeringer, der er repræsenteret ved billedstøttens ti tæer, er der nogle der er som jern, det vil sige autoritære eller tyranniske. Men andre, det være sig socialistiske eller demokratiske styreformer, er mere føjelige, som ler.

Faldet

Som vist i Daniels profeti ville den store billedstøttes endeligt nærme sig når de regeringsmagter der blev repræsenteret ved fødderne sad ved magten — hvilket vil sige i vor tid. Den vil ikke falde på grund af svagheden i sine jern- og lerfødder, men fordi den bliver ramt og knust af en symbolsk sten. Hvad repræsenterer denne „sten“? Det messianske rige der vil „knuse og gøre ende på alle disse riger“ og derefter blive til ’et stort bjerg der fylder hele jorden’. — Daniel 2:34, 35, 44.b

„Drømmen står fast, og tydningen af den er pålidelig,“ sagde Daniel. (Daniel 2:45) Opfyldelsen af den indledende del af disse to profetier — hvoraf den ene omfatter Babylons ødelæggelse og den anden drejer sig om verdensmagternes rækkefølge — forsikrer os om at det der mangler at blive opfyldt, også vil indtræffe til tiden. Dette omfatter også ødelæggelsen af billedstøtten i drømmen ved Guds riges indgriben.

Andre bøger i Bibelen indeholder også vigtige profetier om Guds hensigter. Vagttårnet behandler i det ene nummer efter det andet mange af disse profetier og forklarer hvilken betydning de har for vor tid. Hvis du ikke allerede er en regelmæssig læser af dette blad, hvorfor så ikke blive det? Derved kan du lære mere om Jehova Gud, „som åbenbarer hemmeligheder“, og om de utallige velsignelser hans rige snart vil medføre for jorden. — Daniel 2:28.

[Fodnoter]

[Illustration på side 7]