¹¹ Som beskrevet i Apostelgerninger 2:1-4; og 14-21 udgød Gud på pinsedagen i år 33 hellig ånd over 120 disciple, både mænd og kvinder. Apostelen Peter bekendtgjorde at dette var en opfyldelse af Joels profeti. Men hvordan forholdt det sig med Joels ord om at ’solen skulle blive forvandlet til mørke og månen til blod og at stjernerne ville holde deres lys tilbage’? Intet tyder på at dette blev opfyldt i år 33 eller i løbet af de godt 30 år derefter som udgjorde afslutningen for den jødiske tingenes ordning.

12, 13. Hvordan gik Joels profeti om himmelfænomenerne i opfyldelse?

¹² Det ser ud til at denne sidste del af Joels profeti snarere tog sigte på „Jehovas store og frygtindgydende dag“ — Jerusalems ødelæggelse. I Vagttårnet for 15. februar 1967 stod der angående den trængsel der kom over Jerusalem i år 70: „Det var i sandhed en ’Jehovas dag’ for Jerusalem og dets børn. Og i forbindelse med den dag var der masser af ’blod og ild og rygende damp’, solen skinnede ikke i det mørke der lå over byen om dagen, og månen mindede om udgydt blod; der var ikke fredeligt, sølvgråt månelys om natten.“c

¹³ Ja, som i tilfældet med de andre profetier vi har nævnt, ville de himmelfænomener som Joel forudsagde, vise sig når Jehova eksekverede sin dom. Formørkelsen af solen, månen og stjernerne strakte sig ikke over hele den periode som udgjorde afslutningen for den jødiske ordning; nej, den indtraf da eksekutionsstyrkerne drog op mod Jerusalem. Logisk set kan vi forvente en større opfyldelse af denne del af Joels profeti når Gud begynder at eksekvere sin dom over den nuværende ordning.