BET-EZEL
(Bet-Eʹzel).
En by der øjensynlig lå i Juda. Den nævnes kun i Mikas profeti, hvor profeten forudsiger ulykke over det utro Samaria og Jerusalem. (Mik 1:11) Mika benytter flere ordspil med byernes navne i denne del af profetien, sådan at han i virkeligheden siger: „Vælt dig i støvet i Afras [sandsynligvis: „støvets“] hus. Drag forbi, du kvinde som bor i Sjafir [„formfuldendt; fejet blank (ren); tiltalende“], i skændig nøgenhed. Hun som bor i Za’anan er ikke gået ud. Bet-Ezels [„huset i nærheden (ved siden af)“] klage vil tage sit ståsted borte fra jer. For hun som bor i Marot [af en rod der betyder „være bitter“] har ventet på godt, men ondt kom ned fra Jehova til Jerusalems port.“ (Mik 1:10-12) Profetens advarsel til dem der vil blive ramt af ulykke, går således ud på at klageråbene vil brede sig helt til Jerusalem.
Man formoder med nogen usikkerhed at Bet-Ezel har ligget dér hvor Deir el-‛Asal ligger i dag, ca. 16 km vestsydvest for Hebron.