Assyrerriget

ASSYRERRIGETS historie var domineret af erobringstogter, hvorunder fangerne ofte blev behandlet med usædvanlig grusomhed. Den religiøse indflydelse var overmåde stærk i det assyriske samfund, og krig var en fuldt accepteret del af gudsdyrkelsen. Som historikeren W. B. Wright skriver: „Krigsførelse var nationens beskæftigelse, og præsterne opfordrede uafladeligt til krig. De blev hovedsagelig forsørget med krigsbytte, hvoraf en fastsat procentdel ufravigeligt blev tildelt dem før de andre fik deres del, for denne plyndrerslægt var usædvanlig religiøs.“ — Ancient Cities, 1886, s. 25.

Både Bibelen og verdslige kilder beretter om gentagne kontakter mellem Israel og Assyrien. Med tiden blev Israel tvunget til at betale tribut til Assyriens konge, og i 740 f.v.t. blev Nordrigets hovedstad, Samaria, indtaget, hvorefter tusinder blev ført i landflygtighed. At Jehova lod dette ske, viser hvor dybt det frafaldne Israel var sunket. Men da Sankerib forsøgte at føje Jerusalem til rækken af sine erobringer, tilintetgjorde Jehovas engel 185.000 assyriske soldater på én nat. (Es 36:1–37:38) Som forudsagt af Jehovas profeter blev Assyrien med tiden lagt øde og efterfulgtes af Babylon som det næste verdensrige. — Es 23:13; Zef 2:13.

[Ramme på side 954]

Fremtrædende byer

Nineve: Rigets vigtigste hovedstad, med prægtige bygningsværker opført af Sankerib, men en ’blodskyldig by’. — Na 3:1

Kala: Senere kendt som Nimrud; valgt til residensby og militær hovedstad af Assurnasirpal II

Khorsabad: En sekundær hovedstad, bygget af Sargon II, men forladt kort efter hans død

Assur: Rigets gamle religiøse hovedstad; Sankerib omtalte 34 templer her

Babylon: Det sydlige Mesopotamiens kommercielle og administrative centrum

[Kort på side 954]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sortehavet

Det Kaspiske Hav

Det Store Hav

Assyrien

Karkemisj

Khorsabad

Nineve

Kala

Assur

Tigris

Eufrat

Babylon

Medien

Elam

Susan

Den Persiske Bugt

Damaskus

Samaria

Jerusalem

Ægypten

[Illustration på side 955]

Maleri af arkæologen A. H. Layard som skildrer Assurnasirpal II’s prægtige palads

[Illustration på side 955]

Denne kæmpemæssige vingede tyr med menneskehoved prydede engang Sargon II’s palads

[Illustration på side 955]

Fra en paladsvæg i Nimrud. Løvejagt var de assyriske kongers sport; Nineve selv blev omtalt som „løvernes bolig“ (Na 2:11)

[Illustration på side 956]

Assyrisk monark med en tjener og en skytsånd; udstillet på British Museum. Religionen spillede en vigtig rolle i assyrisk politik

[Illustration på side 956]

Assyrisk konge der haster ud til kamp mens hans gud, der også afskyder pile, flyver foran ham. Udstillet på British Museum

[Illustration på side 956]

Assyrisk konge omgivet af sine guders symboler. Hjelmen med horn siges at repræsentere Assur; den vingede skive står her for solguden Shamash; halvmånen er måneguden Sins symbol; det gaffelformede symbol er Adads tordenkile; og stjernen betegner Ishtar

[Illustration på side 957]

Sankeribs talsmand håner Jehova og kræver at Jerusalem overgiver sig

[Illustration på side 957]

Sankeribs annaler, hvori han praler af sin invasion i Juda, men undlader at nævne den katastrofe der ramte hans hær

[Illustrationer på side 958]

Assyrernes brutalitet skildret på deres paladsvægge; fanger bliver torteret, pælfæstet og flået levende

[Illustrationer på side 958]

Som forudsagt i Bibelen blev Nineve (ruinhøjen Kujundjik i forgrunden) „tømt og lagt øde“. (Na 2:10) Gadd-krøniken (herover) fortæller om babyloniernes plyndring af den engang så store by