-
Bibelens 37. bog — Haggajs Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
10. Hvad mener nogle jøder om det tempel de er ved at bygge, men hvad lover Jehova?
10 Det andet budskab (2:1-9). Der går ikke engang en måned efter at byggevirksomheden er genoplivet før Haggaj fremsætter sit andet inspirerede budskab. Det er henvendt til Zerubbabel, Josua og den rest der er tilbage af folket. Nogle af de jøder som var vendt tilbage fra landflygtigheden og som havde set Salomons tempel, mente åbenbart at det nye tempel var som ingenting i sammenligning med det tidligere. Men hvad siger hærstyrkers Jehova? ’Vær stærk og arbejd, for jeg er med jer.’ (2:4) Jehova minder dem om den pagt han har sluttet med dem, og siger at de ikke skal frygte. Han styrker dem med løftet om at han vil ryste alle nationerne, få deres kostbare skatte til at komme, og fylde sit hus med herlighed. Dette hus’ herlighed vil blive større end det førstes, og på dette sted vil han skænke fred.
-
-
Bibelens 37. bog — Haggajs Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
16. Hvilken forbindelse har Haggajs profeti med håbet om Riget, og hvilken tjeneste bør den give os kraft til at udføre?
16 Hvordan skal profetien om at Jehova vil „ryste himmelen og jorden“ forstås? Apostelen Paulus forklarer Haggaj 2:6 med disse ord: „Men nu har [Gud] lovet og sagt: ’Endnu en gang vil jeg sætte ikke blot jorden men også himmelen i bevægelse.’ Og udtrykket ’endnu en gang’ betegner at de ting der rystes, nemlig ting der er dannet, skal tages bort, for at de ting der ikke rystes, skal forblive. Derfor, da vi skal modtage et rige der ikke kan rystes, måtte vi da fortsat have ufortjent godhed, ved hvilken vi på velbehagelig måde kan yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt. For vor Gud er en fortærende ild.“ (Hebr. 12:26-29) Haggaj viser at rystelsen sker for at „omstyrte rigernes troner og tilintetgøre nationernes rigers styrke“. (Hag. 2:21, 22) Da Paulus citerer profetien, omtaler han som modsætning dertil Guds rige, „der ikke kan rystes“. I forventningen om Riget kan vi derfor ’være stærke og arbejde’, idet vi yder Gud hellig tjeneste. Lad os også huske at før Jehova omstyrter jordens nationer, vil noget dyrebart blive opvækket og komme ud af dem for at overleve: „’Jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har hærstyrkers Jehova sagt.“ — 2:4, 7.
-