Scener fra det forjættede land

Nazaret — Profetens hjemby

„FOLKESKARERNE blev ved med at sige: ’Det er profeten Jesus, fra Nazaret i Galilæa!’“ Ja, selv når folk på Jesu tid omtalte ham blev deres tanker henledt på den nu så berømte by Nazaret. De der kom for at arrestere ham sagde ikke blot at de søgte efter Jesus, men efter „Jesus Nazaræeren“. — Mattæus 21:11; 26:71; Johannes 18:3-5; Apostelgerninger 26:9.

Ovenstående billede viser hvad man vil få at se hvis man besøger Nazaret i dag. Byen er meget større nu end den var da en engel kom „til en by i Galilæa ved navn Nazaret“ for at fortælle Maria at hun skulle føde Guds søn. (Lukas 1:26-33) Dengang lignede Nazaret mere den landsby der er illustreret på næste side, med kvadratiske huse bygget i klynger på en bakkeskråning. Josef og Maria boede sandsynligvis i et hus magen til disse. Umiddelbart før Maria skulle nedkomme måtte de imidlertid rejse sydpå til Betlehem, og her blev Jesus født. Senere flygtede de til Ægypten for at beskytte barnet mod Herodes, hvis morderiske planer de var bekendt med. Derefter „vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret“. — Lukas 2:4, 39; Mattæus 2:13-23.

Jesus voksede altså ikke op i et hektisk bymiljø som det der fandtes i Jerusalem eller Tiberias, men i en fredelig landsby. Nazaret lå i en dal omkranset af højdedragene i Nedre Galilæa, hvor der blev dyrket korn, vin, oliven og figner. Somrene var behageligt kølige og vintrene var ikke så strenge som i Øvre Galilæa.

Josef forsørgede sin kone og sine sønner og døtre ved at arbejde som tømrer. Måske havde han et værksted som dette i vore dages Nazaret. Han kan have fremstillet tagbjælker og trædøre til byens huse, eller borde, skamler og andre træmøbler. Vi ved at Jesus lærte det samme fag, for han blev senere kaldt „tømreren“. (Markus 6:3; Mattæus 13:55) Landbrugsarbejdet omkring Nazaret førte sikkert også andre arbejdsopgaver med sig. Måske har Jesus tilvirket et åg magen til det disse dyr bærer. Josef har måske samtidig brugt sit værktøj til at fremstille plove eller tærskeslæder som skulle spændes på åget. — 2 Samuel 24:22; Esajas 44:13.

Som dreng har Jesus sikkert vandret i området omkring Nazaret, for eksempel til „Kana i Galilæa“ omkring 13 kilometer mod nord, den by hvor han senere udførte sit første mirakel. (Johannes 2:1-12) Hvis han gik 10 kilometer mod sydøst i retning af Jizre’eldalen og Morehøjen, ville han nå frem til byen Nain, der ses på side 17.a (Dommerne 6:33; 7:1) Vi husker at Jesus på sin første forkynderrejse stødte på et begravelsesoptog nær Nain. Her fik han så ondt af den enke der havde mistet sin søn at han oprejste ham fra de døde. — Lukas 7:11-16.

Landets hovedfærdselsårer gik ikke igennem Nazaret, men man kunne let komme hen til disse veje. Det kan man se på omslaget af Jehovas Vidners kalender 1990, der også indeholder et større billede af nutidens Nazaret. Den øst-vestgående rute gennem Jizre’eldalen forbandt havnebyen Akko, eller Ptolemais, med Galilæas Sø og Jordandalen. Denne rute blev gennemskåret af vejen fra Damaskus, der løb ned gennem Samaria til Jerusalem.

Nazaret havde sin egen synagoge, og i begyndelsen af sin tjeneste tog Jesus derhen „som han plejede“. Han læste Esajas 61:1, 2 og anvendte det på sig selv. Hvordan reagerede hans bysbørn, hvoraf nogle havde set ham vokse op og måske oven i købet havde betalt ham for at udføre tømrerarbejde? De blev rasende og forsøgte at styrte ham ned fra en klippe, men Jesus undslap. (Lukas 4:16-30) Senere hørte folkene i Nazaret åbenbart om hvad han havde udrettet i Nain og andre steder, for da han vendte tilbage og underviste i byens synagoge, var der ingen der talte om at slå ham ihjel. Men eftersom hans bekendte i Nazaret ikke troede at han var en profet, „gjorde han ikke mange kraftige gerninger der“. — Mattæus 13:53-58.

Markus beskriver Jesu reaktion med følgende ord: „Det er kun i sin hjemegn og blandt sine slægtninge og i sit eget hus at en profet ikke æres.“ Sørgeligt nok prægede denne indstilling mange i Nazaret. Vi kan dog tænke på byen som profetens hjem — den profet vi har valgt at ære. — Markus 6:4.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 16]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 17]

[Illustration på side 17]

[Illustration på side 17]