Hvorfor faster Jesus’ disciple ikke?

Noget tid efter at Jesus fejrede påsken i år 30, blev Johannes Døber fængslet og har været det siden da. Johannes ville gerne have at hans disciple skulle slutte sig til Jesus, men ikke alle har gjort det her i månederne efter at Johannes blev sat i fængsel.

Nu hvor påsken i år 31 nærmer sig, kommer nogle af Johannes’ disciple hen til Jesus og spørger: “Vi plejer at faste, og det gør farisæerne også. Hvorfor faster dine disciple ikke?” (Matthæus 9:14) Farisæerne bruger fasten som et religiøst ritual. Senere anvender Jesus endda en illustration om en farisæer der selvretfærdigt beder: “Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom alle andre ... Jeg faster to gange om ugen.” (Lukas 18:11, 12) Johannes’ disciple har måske også fastet fordi det var en tradition. Eller de har måske fastet af sorg over at Johannes sidder i fængsel. De synes det er mærkeligt at Jesus’ disciple ikke faster, og mener måske at de burde tage del i sorgen over det der er sket med Johannes.

Jesus svarer med et eksempel: “Brudgommens venner har ingen grund til at sørge så længe brudgommen er sammen med dem, vel? Men den dag kommer hvor brudgommen bliver taget væk fra dem. Så vil de faste.” – Matthæus 9:15.

Johannes selv omtalte Jesus som en brudgom. (Johannes 3:28, 29) Så længe Jesus er hos sine disciple, faster de altså ikke. Når Jesus dør, vil hans disciple sørge og ikke have lyst til at spise. Men det vil i høj grad ændre sig når han bliver oprejst! Så vil de ikke længere have grund til at faste af sorg.

Derefter kommer Jesus med de her to illustrationer: “Ingen syr en lap af nyt stof på en gammel yderklædning, for det nye stykke vil krympe, og flængen vil blive endnu større. Man fylder heller ikke ny vin på gamle skindsække. Hvis man gør det, sprænges skindsækkene, vinen løber ud, og skindsækkene bliver ødelagt. Nej, man fylder ny vin på nye skindsække.” (Matthæus 9:16, 17) Hvad er Jesus’ pointe?

Jesus hjælper Johannes Døbers disciple til at forstå at ingen bør forvente at Jesus’ disciple skal følge jødedommens gamle skikke, som for eksempel rituel faste. Han kom ikke for at lappe på eller forlænge en gammel, udtjent form for tilbedelse, en hel tilbedelsesordning der var klar til at blive kasseret. Den tilbedelse Jesus opfordrer til, er ikke en der skulle rettes ind efter den tids jødedom med de menneskeskabte traditioner. Nej, han prøver ikke at sy en ny lap på en gammel klædning eller at fylde ny vin i en stiv, gammel skindsæk.