Underviser i ydmyghed under den sidste påske

Peter og Johannes er allerede kommet til Jerusalem for at gøre klar til påsken, sådan som Jesus har givet dem besked på. Senere tager Jesus og de ti andre apostle også dertil. Det er eftermiddag, og solen står lavt på himlen mod vest mens Jesus og hans disciple går ned ad Oliebjerget. Det er sidste gang før sin død at Jesus ser byen i dagslys her fra bjerget.

Snart når Jesus og hans apostle frem til byen og til det hus hvor de skal spise påskemåltidet. De går op ad trapperne til det store rum ovenpå. Der er alt gjort klar til at de kan spise sammen. Jesus har glædet sig til den her aften, for han siger: “Jeg har set meget frem til at spise dette påskemåltid sammen med jer inden jeg skal lide.” – Lukas 22:15.

Mange år tidligere var det blevet en skik at byde flere bægre med vin rundt til dem der var til stede ved påskemåltidet. Efter at have taget imod et af bægrene takker Jesus nu Gud og siger: “Tag det, og giv det videre til den næste, for jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke vin før Guds rige kommer.” (Lukas 22:17, 18) Det er tydeligt at hans død nærmer sig.

På et tidspunkt under påskemåltidet sker der noget uventet. Jesus rejser sig, lægger sine yderklæder og tager et håndklæde. Så kommer han vand i et vaskefad. Normalt ville værten sørge for at gæsternes fødder blev vasket, måske af en tjener. (Lukas 7:44) Ved den her lejlighed er der ikke nogen vært til stede, så Jesus udfører selv opgaven. Enhver af apostlene kunne have taget initiativ til det, men ingen af dem gør det. Er det fordi de stadig konkurrerer lidt indbyrdes? Uanset hvad er de flove over at Jesus vasker deres fødder.

Da det bliver Peters tur, protesterer han: “Du skal aldrig nogensinde vaske mine fødder.” Jesus svarer: “Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke noget fællesskab med mig.” Peter udbryder: “Herre, så vask ikke kun mine fødder, men også mine hænder og mit hoved.” Jesus’ svar kommer nok noget bag på Peter: “Den der har badet, behøver ikke at få vasket mere end fødderne, for han er helt ren. Og I er rene, men det gælder ikke jer alle.” – Johannes 13:8-10.

Jesus vasker fødderne på dem alle, inklusive fødderne på Judas Iskariot. Da Jesus har taget sine yderklæder på og lagt sig til bords igen, spørger han: “Forstår I hvad jeg har gjort for jer? I kalder mig ‘Lærer’ og ‘Herre’, og det er helt rigtigt, for det er jeg. Når jeg, jeres Herre og Lærer, har vasket jeres fødder, skal I også vaske hinandens fødder. Jeg har nemlig givet jer et forbillede for at I også skal gøre som jeg har gjort for jer. Jeg siger jer som sandt er: En træl er ikke større end sin herre, og en der er sendt, er heller ikke større end den der har sendt ham. Nu ved I det – og I er lykkelige hvis I gør det.” – Johannes 13:12-17.

Sikke en smuk lektion i ydmyghed! Jesus’ disciple skal ikke føle sig hævet over andre og forvente at blive betjent. I stedet skal de efterligne Jesus’ eksempel, ikke ved at vaske hinandens fødder som en slags ritual, men ved at være villige til at tjene andre ydmygt og upartisk.