’Bær megen frugt’

’Bær megen frugt, og vis at I er mine disciple.’ — JOHANNES 15:8.

 1. (a) Hvilken betingelse som Jesus nævnte over for sine apostle, må man opfylde for at være en af hans disciple? (b) Hvad bør vi spørge os selv om?

DET var aftenen før Jesus døde. Jesus havde givet sig tid til at tale fortroligt og opmuntrende med sine apostle. Klokken må have passeret midnat, men han holdt så meget af disse nære venner at han fortsatte med at tale med dem. Midt i samtalen mindede han dem så om endnu en af de betingelser de måtte opfylde for at kunne fortsætte med at være disciple af ham. Han sagde: „Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt og viser at I er mine disciple.“ (Johannes 15:8) Opfylder vi i dag dette krav til disciple? Hvad betyder det at ’bære megen frugt’? Vi vil finde svarene hvis vi vender tilbage til den samtale der fandt sted den aften.

 2. Hvilken lignelse fortalte Jesus den sidste aften før han døde?

² Denne opfordring til at bære frugt blev fremsat i forbindelse med en lignelse. Jesus sagde til sine apostle: „Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vinavleren. Enhver gren på mig som ikke bærer frugt, tager han væk, og enhver som bærer frugt, renser han, for at den kan bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord som jeg har talt til jer. Forbliv i samhørighed med mig, og jeg vil forblive i samhørighed med jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den forbliver på vintræet, således kan I heller ikke, hvis ikke I forbliver i samhørighed med mig. Jeg er vintræet, I er grenene. . . . Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt og viser at I er mine disciple. Ligesom Faderen har elsket mig, har jeg også elsket jer; forbliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed.“ — Johannes 15:1-10.

 3. Hvad må Jesu disciple gøre for at bære frugt?

³ I denne lignelse er det Jehova der er vinavleren, og Jesus er vintræet. Apostlene, som Jesus talte til, er grenene. Lige så længe de bestræbte sig for at ’forblive i samhørighed med ham’, ville de bære frugt. Jesus fortalte også hvad der skulle til for at apostlene kunne bevare denne livsvigtige samhørighed: „Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed.“ Apostelen Johannes skrev senere noget lignende til sine medkristne: „Den som holder [Kristi] bud forbliver i samhørighed med ham.“a (1 Johannes 2:24; 3:24) Jesu disciple bliver altså i samhørighed med ham ved at holde hans bud, og denne samhørighed betyder at de kan bære frugt. Hvad kendetegner da den frugt vi skal bære?

Plads til mere frugt

 4. Hvad lærer vi af den omstændighed at en gren bliver ’taget væk’ hvis den ikke bærer frugt?

⁴ Ifølge denne lignelse sørger Jehova for at beskære vintræet; han tager de grene væk der ikke bærer frugt. Hvad fortæller det os? Det fortæller os ikke alene at alle disciple skal bære frugt, men også at alle kan bære frugt, uanset deres situation og de begrænsninger de måtte have. Det ville slet ikke stemme med Jehovas kærlighed hvis en discipel blev ’taget væk’, eller erklæret for uegnet, fordi nogle personlige begrænsninger forhindrede ham i at udrette visse ting. — Salme 103:14; Kolossenserne 3:23; 1 Johannes 5:3.

 5. (a) Hvad siger Jesu lignelse om muligheden for at bære mere frugt? (b) Hvilke to former for frugt vil vi her se nærmere på?

⁵ Lignelsen om vintræet viser også at vi, inden for de muligheder vi har, skal gøre plads sådan at vi kan øge vores aktivitet som disciple. Læg mærke til hvordan Jesus siger det: „Enhver gren på mig som ikke bærer frugt, tager han væk, og enhver som bærer frugt, renser han, for at den kan bære mere frugt.“ (Johannes 15:2) Og hen mod slutningen af lignelsen tilskynder Jesus sine disciple til at bære „megen frugt“. (Vers 8) Hvad lærer vi af det? At vi som disciple af Jesus aldrig skal slå os til tåls med det vi gør. (Åbenbaringen 3:14, 15, 19) Vi skal hele tiden være på udkig efter muligheder for at bære mere frugt. Hvilken frugt er det vi skal søge at bære mere af? Det er (1) „åndens frugt“ og (2) Rigets frugt. — Galaterne 5:22, 23; Mattæus 24:14.

Åndens frugt — kristne egenskaber

 6. Hvordan understregede Jesus Kristus betydningen af den første af de egenskaber der kaldes „åndens frugt“?

⁶ I beskrivelsen af „åndens frugt“ nævnes kærligheden allerførst. Guds hellige ånd kalder kærlighed frem hos de kristne, for de adlyder det bud Jesus gav kort før han fortalte sin lignelse om vintræet der bar frugt. Jesus havde sagt til apostlene: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden.“ (Johannes 13:34) Ja, i den samtale han havde med sine apostle den sidste aften han levede, mindede han dem gang på gang om hvor vigtigt det var at vise egenskaben kærlighed. — Johannes 14:15, 21, 23, 24; 15:12, 13, 17.

 7. Hvilken forbindelse viste Peter at der er mellem dét at bære frugt og dét at vise kristne egenskaber?

⁷ Peter, som selv var til stede den aften og nat, forstod at en kærlighed som den Jesus havde, og dermed forbundne egenskaber, må kunne ses hos en der er en sand discipel af Jesus. Mange år senere tilskyndede han de kristne til at lægge vægt på egenskaber som selvbeherskelse, broderlig hengivenhed og kærlighed. Og han tilføjede at dette ville afholde dem fra at „blive uvirksomme eller uden frugt“. (2 Peter 1:5-8) Ja, uanset hvordan vore forhold er, kan vi altid bære åndens frugt. Måtte vi derfor bestræbe os for at vise kærlighed, venlighed, mildhed og andre kristne egenskaber i endnu højere mål. „Imod sådanne ting er der ingen lov.“ Nej, i den retning er der ingen begrænsning. (Galaterne 5:23) Lad os derfor bære „megen frugt“.

Rigets frugt

 8. (a) Hvilken sammenhæng er der mellem åndens frugt og Rigets frugt? (b) Hvilket spørgsmål fortjener overvejelse?

⁸ Sunde og farverige frugter pynter i høj grad på et træ eller en busk. Men som bekendt er de langtfra kun til pynt. Frugterne og deres frøkerner har betydning for en plantes formering. Sådan er det også med åndens frugt; den ’pynter’ på den kristne personlighed, men langt mere end det. Egenskaber som kærlighed og tro tilskynder os til at ’sprede frø’, det vil sige sprede Rigets budskab, som vi finder i Guds ord. Læg mærke til hvordan apostelen Paulus understreger denne vigtige sammenhæng: ’Vi tror også,’ siger han — og vi husker at tro hører med til åndens frugt — men han fortsætter: ’Og derfor taler vi.’ (2 Korinther 4:13) Paulus gør det endnu mere klart dér hvor han siger: „Lad os . . . bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber.“ Det er den anden form for frugt vi skal bære. (Hebræerne 13:15) Kunne vi mon gøre plads i vores liv til at bære mere frugt som forkyndere af Guds rige, ja, til at bære „megen frugt“?

 9. Er dét at bære frugt det samme som at gøre disciple? Begrund svaret.

⁹ For at kunne give et svar må vi først være helt på det rene med hvad Rigets frugt består i. Er det rigtigt at sige at når man har ’gjort disciple’, så har man båret frugt? (Mattæus 28:19) Består den frugt vi bærer, først og fremmest i nogle personer som vi hjælper til at blive døbte tilbedere af Jehova? Nej. Hvis det var tilfældet, ville det være meget nedslående for alle vore kære brødre og søstre som trofast har forkyndt Rigets budskab år efter år i distrikter hvor resultaterne er få. Hvis Rigets frugt kun bestod i nye disciple, ville disse flittige forkyndere være som de ufrugtbare grene i Jesu lignelse. Sådan er det naturligvis ikke. Hvad er da i første række Rigets frugt?

Bær frugt ved at sprede Rigets sæd

10. Hvordan fremgår det af Jesu lignelse om sædemanden og de forskellige slags jord, hvad Rigets frugt er og ikke er?

¹⁰ Jesu lignelse om manden der såede sine sædekorn i forskellig slags jord, peger på svaret, et svar som er opmuntrende for dem der forkynder i distrikter hvor resultaterne er få. Jesus forklarede at sæden er Guds ord, altså Rigets budskab, og at jorden står for et menneskes symbolske hjerte. Noget af sæden ’faldt i den gode jord, og efter at være vokset op frembragte den frugt’. (Lukas 8:8) Hvilken frugt? Når et hvedeaks er vokset op og modnet, kommer der ikke nye aks ud af det; der kommer nye sædekorn. Sådan er det også med den kristne. Den frugt han bærer, er ikke nødvendigvis nye disciple, men nye ’sædekorn’ til spredning.

11. Hvordan kan Rigets frugt defineres?

¹¹ I dette tilfælde er Rigets frugt altså hverken nye disciple eller gode kristne egenskaber. Den sæd der bliver sået, er Rigets ord, og den frugt der kommer ud af det, er derfor også Rigets ord — men mangfoldiggjort. I dette tilfælde består den i dét at tale om Guds rige, forkynde den gode nyhed. (Mattæus 24:14) Er det overkommeligt at bære Rigets frugt — forkynde den gode nyhed om Riget — uanset hvordan ens situation er? Ja. I den samme lignelse forklarer Jesus hvorfor det er sådan.

Vi yder vort bedste til Guds ære

12. Er det overkommeligt for alle kristne at bære Rigets frugt? Begrund svaret.

¹² Den sæd der blev sået i den gode jord, bar frugt, sagde Jesus, „én hundrede fold, én tres og én tredive“. (Mattæus 13:23) Når der er sået korn på en mark, kan forskellige forhold have indflydelse på hvor stort et udbytte der kommer. Sådan er det også med det vi kan gøre i forkyndelsen af den gode nyhed; der er forskel på vore omstændigheder, og Jesus viste at han tog dette i betragtning. Nogle har godt helbred og mange kræfter; hos nogle er der mange anledninger der åbner sig. Det vi er i stand til at gøre, kan være mere eller mindre end hvad andre kan, men når vi yder vort bedste, glæder det Jehova. (Galaterne 6:4) Hvis vi er oppe i årene eller er hæmmede af sygdom og derfor ikke kan være så meget med i forkyndelsen, vil vores forstående Fader, Jehova, alligevel betragte os som nogle der „bærer megen frugt“. Hvorfor? Fordi vi giver ham ’alt hvad vi har’; vi tjener ham af hele vort hjerte.b — Markus 12:43, 44; Lukas 10:27.

13. (a) Hvad er vores vigtigste motivation til ’fortsat at bære frugt’? (b) Hvad kan hjælpe os til at blive ved med at bære frugt hvis der kun er få i vores distrikt der vil høre? (Se rammen på side 21.)

¹³ Uanset om vi kan bære Rigets frugt i større eller mindre udstrækning, vil vi føle os tilskyndet til ’fortsat at bære frugt’ når vi husker grunden til at vi gør det. (Johannes 15:16) Jesus nævnte den vigtigste motivation: „Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt.“ (Johannes 15:8) Ja, når vi forkynder, er vi med til at hellige Jehovas navn for alles øjne. (Salme 109:30) En kvindelig forkynder ved navn Honor, som nu er midt i halvfjerdserne, siger: „Det er en forret at gå bud for den Allerhøjeste, og det er det også i de distrikter hvor resultaterne er få.“ Claudio, som har været en ivrig forkynder siden 1974, blev spurgt hvordan han kan blive ved med at forkynde til trods for at kun få i hans distrikt vil lytte. Han svarede ved at citere Johannes 4:34, hvor Jesus siger: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ Claudio tilføjede: „Jeg vil ikke nøjes med at begynde på mit arbejde som forkynder; ligesom Jesus vil jeg også gerne gøre det færdigt.“ (Johannes 17:4) I hele verden er der vidner for Jehova der er enige med Claudio. — Se rammen „Hvordan de ’bærer frugt med udholdenhed’“, side 21.

Forkyndelse og undervisning

14. (a) Hvilken dobbelt hensigt tjente både Johannes Døbers og Jesu tjeneste? (b) Hvori består den kristne tjeneste i dag?

¹⁴ Ifølge evangelieberetningerne var Johannes Døber den første der forkyndte Guds rige. (Mattæus 3:1, 2; Lukas 3:18) Hans hensigt var først og fremmest at udføre „en vidnegerning“, og det gjorde han i tro og med håb om at „mennesker af alle slags kunne få tro“. (Johannes 1:6, 7) Der var flere af dem Johannes forkyndte for, der blev disciple af Jesus. (Johannes 1:35-37) Man kan derfor sige at Johannes både forkyndte og gjorde disciple. Også Jesus var både forkynder og lærer. (Mattæus 4:23; 11:1) Det er meget naturligt at Jesus også gav sine disciple påbud om både at forkynde Rigets budskab og tage sig af dem der lyttede til budskabet, så de kunne blive disciple. (Mattæus 28:19, 20) Vores arbejde i dag er derfor også en kombination af forkyndelse og undervisning.

15. Hvilken lighed er der mellem reaktionen på forkyndelsen i det første århundrede og i dag?

¹⁵ Blandt de mennesker i det første århundrede der hørte apostelen Paulus forkynde og undervise, var der nogle som „begyndte at tro på det der blev sagt; andre troede ikke“. (Apostelgerninger 28:24) I dag møder vi samme reaktioner. I de fleste tilfælde falder Rigets sæd desværre ikke i god jord. Der er dog nogle sædekorn der falder i god jord, spirer og slår rod, sådan som Jesus forudsagde. Hver eneste uge året rundt er der over 5000 nye der bliver sande disciple af Kristus! Det er mennesker som ’tror på det der bliver sagt’, til trods for at de fleste andre afviser det. Hvad har medvirket til at gøre deres hjerte modtageligt for Rigets budskab? Ofte har den personlige interesse fra en forkynder der trofast har vandet de nysåede sædekorn, gjort udslaget. (1 Korinther 3:6) Her vil vi gengive blot to eksempler på dette.

Personlig interesse gør en forskel

16, 17. Hvorfor er det vigtigt at vi viser personlig interesse for dem vi forkynder for?

¹⁶ Karolien, en ung forkynder i Belgien, besøgte en ældre dame der ikke viste nogen interesse for budskabet. Karolien og hendes medforkynder så at damen havde en bandage om sin ene hånd, og de spurgte om der var noget de kunne gøre for hende. Damen sagde nej tak. Men to dage senere kom de to forkyndere tilbage og spurgte den ældre dame hvordan hun havde det. „Det var det der gjorde udslaget,“ siger Karolien. „Hun blev forbløffet over at se at vi var personligt interesserede i hende. Så bød hun os indenfor, og vi gik i gang med et bibelstudium.“

¹⁷ Sandi, en forkynder i USA, har fundet en måde at vise personlig interesse på der virker godt dér hvor hun forkynder. Når hun hører at en familie i nabolaget har fået et barn, besøger hun forældrene som nabo og tilbyder dem Min bibelhistoriebog.c Moderen er som regel hjemme, og hun er kun glad for at vise den nyfødte frem for en gæst. Der kommer ofte en god samtale i gang. „Jeg taler med forældrene om hvor godt det er at læse højt for et barn; det knytter et særligt bånd mellem forældrene og den lille,“ fortæller Sandi. „Bagefter taler jeg med dem om hvor stor en udfordring det er at opdrage børn sådan som verden er i dag.“ Et besøg af denne art har for nylig ført til at en moder og seks børn er begyndt at tjene Jehova. Med initiativ og personlig interesse kan du måske komme til at opleve lignende glæder i din tjeneste.

18. (a) Hvordan er det muligt for os alle fortsat at opfylde kravet om at ’bære megen frugt’? (b) Hvilke tre betingelser for at være en discipel af Jesus er du besluttet på at opfylde?

¹⁸ Hvor er det godt at vide at det er muligt for os at opfylde kravet om at ’bære megen frugt’! Uanset om vi er unge eller ældre, om vi er raske eller syge, om distriktet vi forkynder i, er mere eller mindre lydhørt, så kan vi alle bære megen frugt. Hvordan? Ved at bære åndens frugt i endnu højere grad og ved at sprede budskabet om Guds rige i så stor udstrækning som vi formår. Samtidig med dette bestræber vi os for at ’blive i Jesu ord’ og for at ’have kærlighed til hinanden’. Når vi opfylder disse tre vigtige betingelser som vi finder i Johannesevangeliet, da er vi ’virkelig Jesu disciple’. — Johannes 8:31; 13:35.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

• Hvilken frugt skal vi bære mere af?

• Hvorfor er det overkommeligt for os at ’bære megen frugt’?

• Hvilke tre betingelser for at kunne være en discipel af Jesus har vi behandlet ud fra Johannesevangeliet?

[Ramme/illustration på side 21]

HVORDAN DE „BÆRER FRUGT MED UDHOLDENHED“

HVAD kan hjælpe én til at fortsætte trofast med at forkynde Rigets budskab i distrikter hvor der ikke er stor interesse? Hør de gode svar nogle har givet på dette spørgsmål:

„Det giver udholdenhed og frisk mod at vide at vi har fuld støtte fra Jesus — og dét gælder uanset hvordan reaktionen i distriktet er.“ — Harry, 72 år, døbt i 1946.

„Ordene i Andet Korintherbrev 2:17 opmuntrer mig altid. De minder os om at vi udfører vores tjeneste ’for Guds ansigt, i samfund med Kristus’. Når jeg tager del i den tjeneste, er jeg altså ’i samfund med’ mine allerbedste venner.“ — Claudio, 43 år, døbt i 1974.

„Forkyndelsen er, for at sige det som det er, noget af en kamp for mig. Men jeg oplever at det går som der står i Salme 18:29: ’Ved min Gud kan jeg bestige en mur.’“ — Gerard, 79 år, døbt i 1955.

„Hvis jeg bare kan få lov til at læse ét skriftsted i tjenesten, glæder jeg mig over at i det mindste én har fået sit hjerte ransaget af Bibelen.“ — Eleanor, 26 år, døbt i 1989.

„Jeg bliver ved med at prøve forskellige måder at indlede på. Der er flere muligheder end jeg kan nå at bruge i de år jeg har tilbage at leve i.“ — Paul, 79 år, døbt i 1940.

„Når nogen reagerer negativt, tager jeg det ikke personligt. Jeg prøver at gribe besøgene an på en afslappet måde; jeg snakker med folk og lytter til hvad de mener.“ — Daniel, 75 år, døbt i 1946.

„Det er sket at nogle som lige er blevet døbt, er kommet hen til mig og har sagt at min forkyndelse var medvirkende til at de blev Jehovas Vidner. Uden at jeg har vidst det, har andre senere oprettet studium med dem og hjulpet dem frem. Det er dejligt at tænke på at forkyndelsen er noget vi hjælper hinanden med.“ — Joan, 66 år, døbt i 1954.

Hvad kan hjælpe dig til at ’bære frugt med udholdenhed’? — Lukas 8:15.

[Illustrationer på side 20]

Ved at vise åndens frugt og ved at forkynde Rigets budskab kan vi bære megen frugt

[Illustration på side 23]

Hvad mente Jesus da han sagde til apostlene at de skulle ’bære megen frugt’?