LANDSHØVDINGENS PALADS

De romerske landshøvdingers officielle residens, på græsk kaldet praitōʹrion (af lat. prætorium). Pontius Pilatus forhørte Kristus Jesus i landshøvdingens palads i Jerusalem, og i gården gjorde de romerske soldater nar af ham. (Mr 15:16; Joh 18:28, 33; 19:9) Nogle mener at landshøvdingens palads var Antoniaborgen, mens andre siger at det sandsynligvis var det palads som Herodes den Store byggede. Følgende grunde anføres som støtte for den sidstnævnte opfattelse: (1) Ifølge den jødiske filosof Filon (De legatione ad Gajum [Gesandtskabsrejsen til Gajus], 306, XXXIX), der levede i det 1. århundrede, blev Herodes’ palads kaldt „landshøvdingernes hus“, og det var her landshøvdingen Pilatus ophængte skjolde til ære for kejser Tiberius. (2) Den jødiske historiker Josefus fortæller at prokuratoren Gessius Florus tog bolig i kongeslottet. (Den jødiske krig, 2. bog, 14. kap., 8. afsnit) (3) Herodes’ palads i Cæsarea var landshøvdingens palads i denne by. — Apg 23:33-35.

Herodes’ palads i Jerusalem lå i det nordvestlige hjørne af Øvrebyen, det vil sige i den sydlige del af byen. Ifølge Josefus’ beskrivelse var det omgivet af en 13 m høj mur med tårne anbragt med regelmæssige mellemrum. Inden for murene var der søjlegange, gårde og lunde af træer. Værelserne var rigt udstyret med genstande af guld, sølv og marmor. Der var festsale og gæsterum med plads til hundrede gæster. — Jewish Antiquities, XV, 318 (ix, 3); Den jødiske krig, 5. bog, 4. kap., 4. afsnit.