LEKTION 21
Hvordan bliver den gode nyhed forkyndt?
Jehova vil meget snart fjerne alle vores problemer ved hjælp af sit rige. Det er en nyhed der simpelthen er for god til at holde for sig selv! Og Jesus sagde også til sine disciple at de skulle fortælle alle om det opmuntrende budskab. (Matthæus 28:19, 20) Hvordan har Jehovas Vidner reageret på den befaling?
1. Hvordan bliver ordene i Matthæus 24:14 opfyldt?
Jesus forudsagde: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden.” (Matthæus 24:14) Jehovas Vidner er glade for at udføre det vigtige arbejde. Vi forkynder den gode nyhed jorden over på mere end 1.000 sprog. Det kræver en enorm indsats og rigtig god organisering, og det ville ikke kunne lade sig gøre uden Jehovas hjælp.
2. Hvad gør vi for at nå ud til folk med den gode nyhed?
Vi kontakter mennesker der hvor de er. Ligesom de første kristne forkynder vi “fra hus til hus”. (Apostlenes Gerninger 5:42) Ved hjælp af den grundige og systematiske metode får vi talt med millioner af mennesker hvert år. Men folk er jo ikke altid hjemme, og derfor forkynder vi også på mange offentlige steder. Vi er altid på udkig efter muligheder for at fortælle andre om Jehova og de fantastiske ting han vil gøre for mennesker.
3. Hvem skal forkynde den gode nyhed?
Alle sande kristne har det ansvar at forkynde den gode nyhed for andre. Det ansvar tager vi Jehovas Vidner alvorligt. Vi forkynder så meget som vi hver især har mulighed for, fordi vi ved at det kan redde liv. (Læs 1. Timotheus 4:16). Det er noget vi gør helt gratis, for Bibelen siger: “I har fået det for intet, I skal give det for intet.” (Matthæus 10:7, 8) Det er ikke alle der vil lytte til vores budskab. Men vi bliver ved med at forkynde fordi det er en del af vores tilbedelse, og fordi det gør Jehova glad.
GÅ I DYBDEN
Lær mere om hvad Jehovas Vidner gør for at forkynde for mennesker i hele verden, og se hvordan Jehova hjælper os.
4. Vi prøver at nå ud til alle mennesker
Jehovas Vidner gør en stor indsats for at forkynde den gode nyhed overalt. Se videoen, og tal om spørgsmålet.
Hvad gør indtryk på dig når du tænker på hvad Jehovas Vidner gør for at nå ud til folk?
Læs Matthæus 22:39 og Romerne 10:13-15, og tal om de her spørgsmål:
Hvordan viser det at vi forkynder, at vi elsker vores medmennesker?
Hvad synes Jehova om dem der forkynder den gode nyhed? – Se vers 15.
5. Vi arbejder sammen med Jehova
Der er mange eksempler på at Jehova leder vores forkyndelsesarbejde. Et af dem er fra New Zealand. En bror ved navn Paul mødte en kvinde en eftermiddag hvor han var ude at forkynde. Om formiddagen havde kvinden bedt til Gud og brugt hans navn, Jehova. Hun havde bedt ham om at sende nogen der kunne besøge hende. “Tre timer senere,” fortæller Paul, “ringede jeg på hendes dør.”
Læs 1. Korinther 3:9, og tal om det her spørgsmål:
Hvordan viser oplevelser som den i New Zealand at Jehova leder forkyndelsesarbejdet?
Læs Apostlenes Gerninger 1:8, og tal om spørgsmålet:
Hvorfor har vi brug for Jehovas hjælp hvis vi skal kunne klare den opgave vi har fået?
Vidste du?
Hver uge bliver vi ved vores midtugemøder undervist i hvordan vi kan forkynde. Hvis du har været til et af de møder, hvad synes du så om den oplæring vi får?
6. Vi adlyder Guds befaling
I det første århundrede var der nogle der prøvede at få Jesus’ disciple til at holde op med at forkynde. Men de første kristne kæmpede for “at forsvare og juridisk stadfæste” deres ret til at forkynde den gode nyhed. (Filipperne 1:7) I dag gør Jehovas Vidner det samme.a
Læs Apostlenes Gerninger 5:27-42, og tal derefter om følgende:
NOGLE SPØRGER MÅSKE: “Hvorfor går Jehovas Vidner fra dør til dør?”
Hvad ville du svare?
KORT SAGT
Jesus sagde til sine disciple at de skulle forkynde den gode nyhed i hele verden. Jehova hjælper sit folk til at udføre det arbejde.
Forklar
Hvordan bliver den gode nyhed forkyndt i hele verden?
Hvordan viser det at vi forkynder, at vi elsker vores medmennesker?
Tror du man bliver glad af at være med til at forkynde? Hvorfor?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se hvordan Jehovas Vidner forkynder for folk i storbyer.
Hvad har Jehovas Vidner gjort for at fortælle flygtninge om den gode nyhed?
Hør en kvinde fortælle hvor tilfredsstillende det har været for hende at bruge sit liv på at forkynde for andre.
Læs om nogle vigtige juridiske sejre som har haft betydning for vores forkyndelsesarbejde.
“Forkyndere går rettens vej” (Guds rige hersker!, kapitel 13)
a Det er Jehova, den højeste myndighed i universet, der har givet os befalingen om at forkynde. Derfor har Jehovas Vidner ikke brug for tilladelse til at forkynde fra nogen anden myndighed.