9. Hvordan viste Paulus at han var ivrig efter at forkynde den gode nyhed?

⁹ Alligevel undskyldte Paulus sig ikke med at han havde nok at gøre, og han tænkte heller ikke ved sig selv at han havde sin tjeneste at passe og at det var rigeligt. Han skrev derimod: „Jeg for mit vedkommende [er] ivrig efter at forkynde den gode nyhed også for jer i Rom.“ Ja, Paulus var virkelig ivrig! Som Johannes Larsen skriver i bogen Saulus fra Tarsus: „Paulus følte sig i Gæld til alle. Den Gæld afbetalte han ved at bringe dem Frelsesbudskabet. Det var en Naade, at han havde faaet Del i Frelsen! Maatte han saa ikke slide sig op for at give andre den samme Lykke, saa vidt det stod til ham!“ Har du det samme syn på forkyndelsen?

„Forpligtet“ over for alle

11. Hvad mente Paulus med ordene: ’Jeg er forpligtet’?

¹¹ Der var også noget andet som drev Paulus til utrætteligt at forkynde den gode nyhed. „Både over for grækere og over for barbarer, både over for vise og over for uforstandige er jeg forpligtet,“ skrev han. (Romerne 1:14) I hvilken forstand var Paulus „forpligtet“? Andre oversættelser gengiver dette udtryk med ’Jeg står i gæld’ (da. aut.), „Jeg har samme Pligt overfor alle“ (Schindler), eller ’Jeg har forpligtelser’ (Seidelin). Mente han hermed at han betragtede forkyndelsen som en tung pligt, et byrdefuldt arbejde Gud havde pålagt ham at udføre? Man kan let få den indstilling hvis man glemmer at arbejdet haster eller hvis man lader sig distrahere af det verden har at tilbyde. Men det var ikke det Paulus havde i tanke.

12. Over for hvem var Paulus „forpligtet“, og hvorfor?

¹² Som Guds ’udvalgte redskab’ og „apostel for nationerne“ bar Paulus et stort ansvar over for Gud. (Apostelgerninger 9:15; Romerne 11:13) Men det var ikke kun Gud han følte sig forpligtet over for. Han skrev jo at han var forpligtet over for ’grækere, barbarer, vise og uforstandige’. På grund af den barmhjertighed der var blevet vist ham og de tjenesteprivilegier han havde fået, følte han sig forpligtet til at forkynde, så alle kunne få den gode nyhed at høre. Han forstod også at det er Guds vilje „at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 1:12-16; 2:3, 4) Det var derfor han arbejdede så flittigt — ikke blot for at opfylde sine forpligtelser over for Gud, men også for at betale sin gæld til sine medmennesker. Føler du dig i gæld til dem der bor i dit distrikt? Føler du at du skylder dem at anstrenge dig for at forkynde den gode nyhed for dem?