Jesu Kristi trofaste apostle blev døbt i vand med Johannes’ dåb. (Joh 1:35-37; 4:1) Men de var endnu ikke blevet døbt med hellig ånd da Jesus påpegede over for dem at de også skulle døbes med en symbolsk dåb der lignede hans, en dåb til døden. (Mr 10:39) At blive døbt til (eller „i“) hans død, er altså noget andet end vanddåben. Til den kristne menighed i Rom sagde Paulus: „Ved I ikke at alle vi som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død?“ — Ro 6:3.

Det er Jehova Gud der udfører denne dåb til Kristus Jesus og til hans død. Det var ham der salvede Jesus og derved gjorde ham til Kristus eller den Salvede. (Apg 10:38) Derved døbte han Jesus med den hellige ånd for at hans disciple derefter, gennem ham, kunne blive døbt med hellig ånd. Det er grunden til at de der bliver Jesu medarvinger og får det himmelske håb, må ’døbes til Kristus Jesus’, det vil sige til den salvede Jesus, der, da han blev salvet, også blev avlet som en åndelig søn af Gud. Derved bliver de forenet med ham, deres hoved, og bliver medlemmer af den menighed der er Kristi legeme. — 1Kor 12:12, 13, 27; Kol 1:18.

Dette stemmer med Romerne 6:3, som lyder: „Ved I ikke at alle vi som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død?“ Som det fremgår af dette skriftsted, er det ikke en dåb som en kristen gennemgår på en afdøds vegne, men en dåb som berører vedkommendes egen fremtid.