LEKTION 28
Vis at du er taknemmelig for det Jehova og Jesus har gjort
Hvordan har du det når en god ven giver dig en gave? Du bliver helt sikkert meget glad og får lyst til at vise din ven at du er taknemmelig for gaven. Jehova og Jesus har givet os den bedste gave vi nogensinde kunne få. Hvad er det for en gave? Og hvordan kan vi vise at vi sætter pris på den?
1. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter det Jehova og Jesus har gjort for os?
Jehova har givet et fantastisk løfte om at “enhver som tror på [Jesus]”, kan få evigt liv. (Johannes 3:16) Men hvad vil det sige at tro på Jesus? Det indebærer mere end bare at tro på at han har levet og ofret sit liv. Vi må lade vores tro komme til udtryk i den måde vi lever på – i de valg vi træffer, og de ting vi siger og gør. (Jakob 2:17) Når vi viser vores tro på den måde, styrker vi vores venskab med Jesus og hans Far, Jehova. – Læs Johannes 14:21.
2. Hvilken særlig begivenhed giver os mulighed for at vise vores taknemmelighed?
Der er også noget andet vi kan gøre for at vise vores taknemmelighed for Jesus’ offer. Det forklarede Jesus sine disciple aftenen før sin død. Han indstiftede en særlig højtid, nemlig “Herrens aftensmåltid”, der også bliver kaldt højtiden til minde om Jesus’ død. (1. Korinther 11:20) Jesus ønskede at hans apostle, og alle sande kristne efter dem, skulle mindes at han ofrede sit liv. Derfor sagde han: “Bliv ved med at gøre sådan til minde om mig.” (Lukas 22:19) Når du overværer mindehøjtiden, viser du din taknemmelighed for den store kærlighed Jehova og Jesus har til os.
GÅ I DYBDEN
Lær mere om hvordan du kan vise din taknemmelighed for den store kærlighed Jehova og Jesus har vist. Find ud af hvorfor højtiden til minde om Jesus’ død er så vigtig.
3. Taknemmelighed motiverer til handling
Forestil dig at nogen reddede dig fra at drukne. Ville du bagefter bare glemme det vedkommende havde gjort for dig? Eller ville du tænke over hvordan du kunne vise din taknemmelighed?
Vi skylder Jehova vores liv. Læs 1. Johannes 4:8-10, og tal om spørgsmålene:
Hvorfor er Jesus’ offer en helt særlig gave?
Hvilke følelser får du når du tænker over det Jehova og Jesus har gjort for dig?
Hvordan kan vi vise at vi virkelig sætter pris på det Jehova og Jesus har gjort? Læs 2. Korinther 5:15 og 1. Johannes 4:11; 5:3. Tal om det her spørgsmål efter at have læst hvert vers:
Hvordan kan vi ifølge verset vise at vi er taknemmelige?
4. Efterlign Jesus
Vi kan også vise vores taknemmelighed ved at prøve at gøre som Jesus og vise de samme egenskaber som ham. Læs 1. Peter 2:21, og tal om det her spørgsmål:
På hvilke måder kan du følge i Jesus’ fodspor?
5. Overvær højtiden til minde om Jesus’ død
Læs Lukas 22:14, 19, 20 for at lære hvad der skete første gang Herrens aftensmåltid blev holdt. Tal derefter om de her spørgsmål:
Hvordan foregik Herrens aftensmåltid?
Hvad er brødet og vinen symboler på? – Se vers 19 og 20.
Jesus’ tanke var at hans disciple skulle holde Herrens aftensmåltid en gang om året på årsdagen for hans død. Derfor mødes Jehovas Vidner hvert år for at mindes det Jesus gjorde, og vi gør det på den enkle måde han ønskede det skulle foregå på. Lær mere om den vigtige aften ved at se videoen. Tal derefter om spørgsmålet.
Hvordan foregår mindehøjtiden?
Brødet og vinen er symboler. Brødet er et symbol på Jesus’ fuldkomne krop, som han ofrede for os. Vinen er et symbol på hans blod
NOGLE SIGER MÅSKE: “Man skal bare tro på Jesus for at blive frelst.”
Hvordan kan du ud fra Johannes 3:16 og Jakob 2:17 forklare hvad det egentlig indebærer at tro?
KORT SAGT
Vi kan give udtryk for at vi er taknemmelige for det Jesus har gjort for os, ved at vise vores tro i handling og ved at overvære højtiden til minde om hans død.
Forklar
Hvad vil det sige at tro på Jesus?
Hvordan kunne du tænke dig at vise din taknemmelighed for det Jehova og Jesus har gjort for dig?
Hvorfor er det vigtigt at overvære mindehøjtiden?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Hvad motiverer Jesus’ offer os til at gøre?
Lær mere om hvad tro er, og hvordan vi kan vise den i handling.
“Vis at du har tro på Jehovas løfter” (Vagttårnet, oktober 2016)
Se hvordan det at lære om Jesus’ offer påvirkede en kvindes liv, i beretningen “Jeg føler at jeg er ren, levende og et helt menneske”.
Find ud af hvorfor så få tager af brødet og vinen ved mindehøjtiden.