-
Bibelens 49. bog — Efeserbrevet“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
8. I hvilke henseender var Paulus’ brev til efeserne yderst betimeligt?
8 Nu mens Paulus er i fængsel tænker han på de problemer som menigheden i Efesus står over for i denne by hvor de lever i skyggen af det imponerende Artemistempel og er omgivet af afgudsdyrkere. Disse salvede kristne havde uden tvivl behov for den velvalgte illustration Paulus benytter, idet han viser at de udgør „et helligt tempel“ hvori Jehova bor ved sin ånd. (Ef. 2:21) Den „hellige hemmelighed“ der blev åbenbaret for efeserne, om den administration (måde at forvalte sin husstands anliggender på) ved hvilken Gud vil genindføre enhed og fred ved Jesus Kristus, var uden tvivl til stor inspiration og trøst for dem. (1:9, 10) Paulus understreger jøders og hedningers enhed i Kristus. Han formaner dem til enhed, til at være ét. Vi kan nu forstå formålet med og værdien af dette brev, og se at det tydeligvis er inspireret af Gud.
-
-
Bibelens 49. bog — Efeserbrevet“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
9. Hvordan har Gud ladet sin kærlighed strømme over, og hvad beder Paulus om?
9 Guds hensigt: at skabe enhed ved Kristus (1:1–2:22). Apostelen Paulus sender hilsener. Han velsigner Gud for hans herlige ufortjente godhed. Den har at gøre med at Gud har udvalgt dem til at være i samhørighed med Jesus Kristus, ved hjælp af hvem de har udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod. Ydermere har Gud ladet sin kærlighed strømme over til dem ved at gøre dem bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Han har nemlig truffet beslutning om en administration for „at sammenfatte alt igen, i Messias“, i samhørighed med hvem de også er blevet udpeget som arvinger. (1:10) Som et forskud på dette er de blevet beseglet med den hellige ånd. Paulus beder til at de må være helt overbevist om det håb som de er kaldet til og at de må forstå at Gud vil bruge den samme magt til gavn for dem som han brugte da han oprejste Messias og satte ham højt over enhver regering og myndighed og gav ham som hoved over alle ting til menigheden.
-
-
Bibelens 49. bog — Efeserbrevet“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
19. Hvilket håb og hvilken opmuntring fremholder Efeserbrevet stadig i vor tid?
19 I forbindelse med ’den hellige hemmelighed’ talte Paulus også om „en administration“ hvorved Gud ville „sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene [dem der er udvalgt til at komme i det himmelske rige] og det på jorden [dem der skal leve på jorden under Rigets herredømme]“. Således træder Guds storslåede hensigt, at genindføre freden og enheden, atter i forgrunden. Til gavn for efeserne, hvis hjertes øjne var blevet oplyst, bad Paulus i denne forbindelse om at de fuldt ud måtte forstå det håb som Gud havde kaldet dem til, og at de måtte se „hvad den herlige rigdom er som han har i beredskab som en arv til de hellige“. Disse ord må i høj grad have styrket dem i deres håb. Det inspirerede brev til efeserne er fortsat til opbyggelse for menigheden i vor tid, så den i alt „må fyldes med hele den fylde som Gud giver“. — 1:9-11, 18; 3:19.
-