¹¹ En bror der udnævnes til tilsynsmand, må være moderat i sine vaner og afbalanceret i sin opførsel over for andre. Tilsynsmænd er ikke fanatiske. Deres måde at leve på viser derimod at de er ligevægtige og kan beherske sig. De er mådeholdne, for eksempel i forbindelse med mad og drikke, underholdning, fritidsinteresser og afslapning. En tilsynsmand viser mådehold i forbindelse med alkohol så han ikke kan anklages for drukkenskab eller for at være en dranker. En der sløver sine sanser med alkohol, mister nemt selvbeherskelsen og er ikke i stand til at tage sig af menighedens åndelige interesser.

¹³ En tilsynsmand skal være rimelig. Han må kunne arbejde enigt sammen med de andre i ældsterådet. Han må have det rigtige syn på sig selv og ikke kræve for meget af andre. Hans rimelighed vil komme til udtryk ved at han ikke er stædig og påståelig og mener at hans egne synspunkter er vigtigere end de andre ældstes. Andre kan have gode evner og egenskaber som han måske mangler. En ældstebror viser rimelighed ved at basere sine konklusioner på Bibelen og bestræbe sig for at følge Jesus’ eksempel. (Flp. 2:2-8) En ældste er ikke diskussionslysten og er ikke voldelig. Han viser respekt for andre og betragter dem som nogle der betyder mere end ham selv. Han er ikke selvrådig, det vil sige at han ikke hele tiden insisterer på at få sin vilje igennem. Han er ikke opfarende, men optræder fredeligt over for andre.