Eunike og Lois — dygtige undervisere

Som Jehovas tjenere har vi et alvorligt ansvar for at give vores børn en religiøs oplæring. Selv under de bedste omstændigheder kan det være forbundet med mange forhindringer og vanskeligheder. Det er endnu sværere når en kristen far eller mor lever i en religiøst splittet husstand. Det er ikke nogen ny situation. Bibelen fortæller om en mor der befandt sig i en sådan situation i det første århundrede.

Moderen hed Eunike og boede med sin familie i Lystra, en by i området Lykaonien i den sydlige del af det centrale Lilleasien. Lystra var en lille og uanselig provinsby. Kejser Augustus havde gjort byen til den romerske koloni Julia Felix Gemina Lustra som en modvægt mod banditterne i de omkringliggende områder. Eunike var jødekristen og levede i en religiøst splittet husstand med sin græske mand, sin søn, Timoteus, og sin mor, Lois. — Apostelgerninger 16:1-3.

Der var sandsynligvis kun få jøder i Lystra, for Bibelen nævner ikke at der var nogen synagoge i byen, men der var en jødisk befolkning i Ikonium, omkring 30 kilometer derfra. (Apostelgerninger 14:19) Det må derfor ikke have været nemt for Eunike at udøve sin tro. At hendes søn, Timoteus, ikke blev omskåret efter fødselen, har fået nogle lærde til at formode at Eunikes mand havde modsat sig det.

Eunike var imidlertid ikke alene i troen. Det lader til at Timoteus blev oplært i „de hellige skrifter“ både af sin mor og sin mormor, Lois.a Apostelen Paulus formanede Timoteus: „Bliv i det du har lært og er blevet overbevist om, da du ved hvem du har lært det af, og da du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig vís til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus.“ — 2 Timoteus 3:14, 15.

Oplæring „fra den spæde barndom“ af

Når Paulus siger at Timoteus havde kendt De Hellige Skrifter „fra den spæde barndom“ af, betød det øjensynlig fra spæd. Det harmonerer med betydningen af det græske ord breʹfos, der almindeligvis bruges om en nyfødt. (Jævnfør Lukas 2:12, 16.) Eunike tog sin gudgivne forpligtelse alvorligt. Hun spildte ikke tiden, men begyndte tidligt at give Timoteus en oplæring der ville hjælpe ham til at blive en nidkær tjener for Gud. — 5 Mosebog 6:6-9; Ordsprogene 1:8.

Timoteus var „blevet overbevist om“ at Skrifterne talte sandt. Ifølge et græsk opslagsværk betyder det ord Paulus her benytter, „at være fast overbevist om, at være forvisset om“ noget. Det har uden tvivl kostet tid og kræfter at give Timoteus en sådan fast overbevisning og hjælpe ham til selv at drage slutninger ud fra Guds ord og få tro på det. Både Eunike og Lois har åbenbart ydet en energisk indsats for at oplære Timoteus i Bibelen, og de blev afgjort også belønnet for det. Paulus kunne skrive om Timoteus: „Jeg mindes jo den tro der, uden hykleri, er i dig, den der først boede i din mormoder Lois og din moder Eunike, men som jeg er overbevist om også er i dig.“ — 2 Timoteus 1:5.

Der er ingen tvivl om at Eunike og Lois spillede en vigtig rolle i Timoteus’ liv. I den forbindelse har skribenten David Read sagt: „Hvis apostelen havde ment at det eneste der betød noget, var Timoteus’ egen omvendelse, ville han have sagt det med det samme. Men det første han har at sige om Timoteus’ tro, er at den allerede ’boede i Lois . . . og Eunike’.“ At Paulus taler gunstigt om den tro som Lois, Eunike og Timoteus havde, viser at den bibelske oplæring som forældre og endda bedsteforældre giver et lille barn, ofte kan få stor betydning for hvilke åndelige fremskridt barnet gør senere i livet. Burde det ikke få alle i familien til at tænke alvorligt over hvordan de varetager dette ansvar over for både Gud og deres børn?

Paulus tænkte måske også på det miljø som Lois og Eunike havde skabt. Apostelen kan have besøgt familien under sit første ophold i Lystra omkring år 47-48. Det var sandsynligvis på det tidspunkt at de to kvinder blev kristne. (Apostelgerninger 14:8-20) Det har måske været den kærlige og glade atmosfære der var i familien, som har fået Paulus til at omtale Lois som Timoteus’ „mormoder“. Ifølge den lærde Ceslas Spicq er det græske ord Paulus benytter (mamʹmē, i modsætning til det klassiske og respektfulde tēʹthē), „det ord et barn ville bruge“ om sin bedstemor, og i denne sammenhæng leder det tanken hen på „fortrolighed og hengivenhed“.

Timoteus rejser hjemmefra

Man ved ikke præcist om Eunike var gift da Paulus besøgte Lystra på sin anden missionsrejse (omkring år 50 e.v.t.) Mange lærde mener at hun var enke. Under alle omstændigheder var Timoteus under sin mors og mormors oplæring blevet en dygtig ung mand, der sikkert på dette tidspunkt har været omkring 20 år. Han havde „et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium“. (Apostelgerninger 16:2) Timoteus havde tydeligvis et stærkt ønske om at forkynde den gode nyhed om Riget, for han tog imod Paulus’ indbydelse til at rejse med ham og Silas på deres missionsrejse.

Forestil dig hvordan Eunike og Lois har haft det da Timoteus skulle rejse. De vidste at Paulus var blevet stenet og havde været døden nær da han første gang besøgte Lystra. (Apostelgerninger 14:19) Det har sikkert ikke været nemt for dem at lade Timoteus rejse bort. De har måske spekuleret på hvor længe han ville være væk, og om han ville komme tilbage i god behold. Men selv om de var bekymrede, har de uden tvivl opmuntret ham til at tage imod denne særlige forret og derved tjene Jehova i endnu højere grad.

Værdifuld oplæring

Man kan lære meget ved nøje at betragte Eunikes og Lois’ eksempel. Deres tro fik dem til at give Timoteus en god åndelig opdragelse. Hele den kristne menighed kan have gavn af det modne og stabile eksempel bedsteforældre sætter for deres børnebørn og andre med hensyn til at vise gudhengivenhed. (Titus 2:3-5) Eunikes eksempel kan også minde mødre med ikketroende ægtemænd om at det er deres ansvar at oplære børnene åndeligt, og om de velsignelser der er forbundet hermed. Indimellem kan det kræve stort mod at skuldre dette ansvar, især hvis faderen er negativt indstillet over for sin kones tro. Den kristne hustru må også være taktfuld, da hun skal respektere manden som familiens overhoved.

Lois’ og Eunikes tro, og deres energiske indsats og selvopofrende indstilling, blev belønnet. De så nemlig Timoteus gøre åndelige fremskridt og til sidst blive en dygtig missionær og tilsynsmand. (Filipperne 2:19-22) I dag kræver det også tid, tålmodighed og beslutsomhed at undervise børn i Bibelen, men når der kommer et godt resultat ud af det, er det alle anstrengelserne værd. Mange unge kristne der i en religiøst splittet husstand er blevet undervist i ’de hellige skrifter fra den spæde barndom af’, er til stor glæde for deres gudfrygtige far eller mor. Det er sandt når der i et bibelsk ordsprog siges at ’hun som føder en vismand vil juble’. — Ordsprogene 23:23-25.

Apostelen Johannes sagde om sine åndelige børn: „Jeg har ingen større grund til taknemmelighed end dette, at jeg hører at mine børn fortsat vandrer i sandheden.“ (3 Johannes 4) De stærke følelser som ligger bag disse ord, kan mange der ligesom Eunike og Lois er dygtige til at undervise, nikke genkendende til.

[Fodnote]