7. Hvorfor vil de inspirerede skrifter være særlig gavnlige i „de sidste dage“?

⁷ „I de sidste dage“ vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare, og mennesker vil blot have en ydre form for gudhengivenhed, idet de „altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. Men Timoteus har nøje fulgt Paulus med hensyn til lære, livsførelse og forfølgelse som han har udholdt og som Herren har friet ham ud af. „Ja,“ tilføjer Paulus, „alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ Timoteus skal imidlertid blive i det han har lært fra den spæde barndom af og som kan gøre ham vís til frelse, for „hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“. — 3:1, 7, 12, 16.

10. (a) Hvilken særlig gavn af „hele Skriften“ understreges i Andet Timoteusbrev, og hvad skulle kristne stræbe efter at blive? (b) Hvilken indflydelse bør man undgå, og hvordan kan det lade sig gøre? (c) Hvad er der fortsat et stort behov for?

¹⁰ „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig.“ Gavnlig til hvad? Det forklarer Paulus i sit andet brev til Timoteus: „Til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (3:16, 17) Brevet understreger således det gavnlige i „undervisning“. Alle som elsker retfærdighed vil derfor give agt på brevets kloge råd og stræbe efter at undervise i ordet og gøre deres yderste for at blive Guds godkendte arbejdere der „behandler sandhedens ord på rette måde“. Ligesom i Efesus på Timoteus’ tid er der nogle i vor tid som giver sig af med „tåbelige og dumme diskussioner“, som „altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden“, og som forkaster „den sunde lære“ for at lytte til lærere som kildrer deres ører med det de ønsker at høre. (2:15, 23; 3:7; 4:3, 4) For at undgå denne besmittende verdslige indflydelse må man ’bevare mønsteret af sunde ord’ i tro og kærlighed. Desuden er der et presserende behov for at flere og flere — ligesom „Guds-mennesket“ Timoteus — bliver „tilstrækkelig egnede til at undervise andre“, både i og uden for menigheden. Lykkelige er alle de der skuldrer dette ansvar og bliver ’egnede til at undervise med mildhed’, og som forkynder ordet „med al langmodighed og undervisning“! — 1:13; 2:2, 24, 25; 4:2.