Jehovas folk ’holder sig fra uretfærdighed’

 1. Hvad har en særlig plads i vores tilbedelse?

HAR du nogen sinde set navnet Jehova på en offentlig bygning eller på en museumsgenstand? Blev du ikke helt varm om hjertet? Guds personlige navn har en særlig plads i vores tilbedelse — vi er Jehovas Vidner! På verdensplan er der ingen anden gruppe der er så nært knyttet til Guds navn som vi er. Men vi ved at der følger et ansvar med det privilegium at bære Guds navn.

 2. Hvilket ansvar følger med det privilegium at bære Guds navn?

² At vi bruger Guds navn, er ikke i sig selv en garanti for at Jehova godkender os. Vi må også leve efter hans moralnormer. Derfor minder Bibelen os om at Jehovas folk skal ’vende sig bort fra det onde’. (Sl. 34:14) Apostlen Paulus understregede dette med ordene: „Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed.“ (Læs 2 Timoteus 2:19). Som Jehovas Vidner er der ingen tvivl om at vi er kendt for at nævne hans navn. Men hvordan holder vi os fra uretfærdighed?

 3, 4. Hvilket skriftsted har længe optaget bibelforskere, og hvorfor?

³ Husk den bibelske baggrund for Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 2:19. Verset henviser til „Guds faste grundvold“ og nævner derefter to erklæringer der er præget ind i den. Den første erklæring, „Jehova kender dem der hører ham til“, er tydeligvis et citat fra Fjerde Mosebog 16:5. (Se forrige artikel). Den anden erklæring, „Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed“, har længe optaget bibelforskere. Hvorfor?

⁴ Paulus’ formulering tyder på at han citerede fra en anden kilde. Men der lader ikke til at være noget sted i De Hebraiske Skrifter der svarer til Paulus’ citat. Så hvad var det apostlen henviste til da han sagde: „Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed“? Umiddelbart før denne erklæring citerede Paulus fra Fjerde Mosebog, kapitel 16, der beretter om Koras oprør. Kunne den anden erklæring også have relation til det der skete i forbindelse med dette oprør?

 5-7. Hvilke begivenheder på Moses’ tid danner baggrund for Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 2:19? (Se indledningsbilledet).

⁵ Bibelen siger at Datan og Abiram, Eliabs sønner, sammen med Kora førte an i oprøret mod Moses og Aron. (4 Mos. 16:1-5) De var åbenlyst respektløse over for Moses og nægtede at anerkende den myndighed Jehova havde givet ham. Disse oprørere boede fortsat sammen med Guds folk og udgjorde derfor en åndelig fare for de trofaste. På den dag hvor Jehova ville sætte skel mellem sine loyale tilbedere og oprørerne, gav han en klar befaling.

⁶ Beretningen lyder: „Jehova talte til Moses og sagde: ’Tal til forsamlingen og sig: „Træk jer tilbage fra pladsen omkring Koras, Datans og Abirams boliger!“’ Derpå rejste Moses sig og gik hen til Datan og Abiram, og Israels ældste gik med ham. Så talte han til forsamlingen, idet han sagde: ’Fjern jer nu fra disse ugudelige mænds telte og rør ikke ved noget som helst af hvad der tilhører dem, for at I ikke skal blive revet bort ved al deres synd.’ Så trak de sig tilbage fra Koras, Datans og Abirams boliger, hele vejen rundt.“ (4 Mos. 16:23-27) Derefter slog Jehova alle oprørerne ihjel. De loyale — som ved at trække sig tilbage holdt sig fra uretfærdighed — blev bevaret i live.

⁷ Jehova læser hjerter! Han ser at de der hører ham til, er loyale. Men hans loyale tjenere måtte stadig handle beslutsomt og fjerne sig fra de uretfærdige. Det er derfor muligt at Paulus henviste til beretningen i Fjerde Mosebog 16:5, 23-27 da han skrev: „Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed.“ Den konklusion ville stemme med at han skrev: „Jehova kender dem der hører ham til.“ — 2 Tim. 2:19.

 8. Hvorfor er det ikke nok at bruge Jehovas navn eller tilhøre den kristne menighed?

⁸ Ved at henvise til disse begivenheder på Moses’ tid mindede Paulus Timoteus om hvor vigtigt det var at han handlede beslutsomt for at beskytte sit dyrebare forhold til Jehova. Det at tilhøre den kristne menighed var ikke i sig selv nok, ligesom det at nævne, eller påkalde, Jehovas navn ikke havde været nok på Moses’ tid. Trofaste tjenere for Jehova må beslutsomt holde sig fra uretfærdighed. Hvad betød det for Timoteus? Og hvad kan Jehovas folk i dag lære af Paulus’ inspirerede vejledning?

 9. Hvordan påvirkede „tåbelige og dumme diskussioner“ den kristne menighed i det første århundrede?

⁹ Guds ord giver specifik vejledning angående de former for uretfærdighed kristne må holde sig fra eller afvise. I versene omkring Andet Timoteusbrev 2:19 siger Paulus for eksempel til Timoteus at det er forkert „at skændes om ord“, og at han skal „gå uden om tom snak“. (Læs Andet Timoteusbrev 2:14, 16, 23). Nogle i menigheden fremmede frafalden lære. Andre introducerede åbenbart kontroversielle tanker og idéer. Selv hvis sådanne tanker ikke direkte var i modstrid med Skriften, virkede de splittende. De førte til skænderier og diskussioner om ord og skabte en åndeligt usund atmosfære. Derfor understregede Paulus hvor vigtigt det var at ’afvise tåbelige og dumme diskussioner’.

10. Hvordan skal vi reagere når vi står over for frafald?

¹⁰ I dag er det sjældent at Jehovas folk står over for frafald i menigheden. Men når vi konfronteres med ubibelske opfattelser, uanset hvem kilden er, må vi beslutsomt afvise dem. Det ville være uklogt at gå ind i en debat med frafaldne, uanset om det er ansigt til ansigt, ved at kommentere deres blogs eller på nogen som helst anden måde. Selv hvis intentionen er at hjælpe vedkommende, ville en sådan kommunikation stride mod den bibelske vejledning vi lige har set på. Som Jehovas folk afviser vi frafald, ja, vi holder os helt og aldeles fra det.

11. Hvad kunne føre til ’tåbelige diskussioner’, og hvordan kan ældste være gode eksempler?

¹¹ Der er andre ting end frafald der kunne forstyrre freden i menigheden. For eksempel kan meningsforskelle med hensyn til underholdning føre til „tåbelige og dumme diskussioner“. Hvis nogen agiterer for underholdning der krænker Jehovas moralnormer, skal de ældste selvfølgelig ikke tolerere det bare for at undgå kontroverser. (Sl. 11:5; Ef. 5:3-5) Men ældste sørger omhyggeligt for ikke at pådutte andre deres personlige meninger. De er loyale mod Bibelens vejledning til kristne tilsynsmænd: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ... ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ — 1 Pet. 5:2, 3; læs 2 Korinther 1:24.

12, 13. (a) Hvordan ser Jehovas Vidner på valg af underholdning, og hvilke bibelske principper gælder? (b) Hvordan gælder principperne i paragraf 12 forskellige personlige spørgsmål?

¹² Vores organisation gennemgår ikke specifikke film, computerspil, bøger eller sange for at diktere hvad vi skal undgå. Hvorfor ikke? Fordi Guds ord tilskynder hver enkelt til at ’opøve sin opfattelsesevne til at skelne mellem ret og uret’. (Hebr. 5:14) Bibelen indeholder nogle grundlæggende principper som en kristen kan tænke over når han eller hun vælger underholdning. På alle områder af livet bør vores mål være at ’blive ved med at forvisse os om hvad der er velbehageligt for Herren’. (Ef. 5:10) Ifølge Bibelen har familieoverhoveder en vis myndighed, og derfor kan de vælge ikke at tillade visse former for underholdning i deres familie.a — 1 Kor. 11:3; Ef. 6:1-4.

¹³ De bibelske principper der er nævnt ovenfor, gælder ikke kun vores valg af underholdning. Meninger om tøj og frisure, sundhed og ernæring og andre personlige spørgsmål kan også skabe heftig debat. Hvis der ikke er bibelske principper på spil, afholder Jehovas folk sig klogeligt fra at diskutere sådanne spørgsmål, for „en Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild [taktfuld, fdn.] imod alle“. — 2 Tim. 2:24.

14. Hvilken illustration brugte Paulus til at understrege hvor vigtigt det er at undgå dårligt selskab?

¹⁴ På hvilken anden måde kan de der „nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed“? Ved at undgå at komme sammen med mennesker der øver uretfærdighed. Interessant nok fulgte Paulus illustrationen med „Guds faste grundvold“ op med endnu en illustration. Han skrev om „et stort hus“ hvor der „ikke blot [er] kar af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til et ærefuldt formål, men andre til et ikke-ærefuldt formål“. (2 Tim. 2:20, 21) Han tilskyndede derefter kristne til at ’holde sig fri af’, eller fjerne sig fra, de kar der er til et „ikke-ærefuldt“ formål.

15, 16. Hvad kan vi lære af illustrationen med „et stort hus“?

¹⁵ Hvad er meningen med denne illustration? Paulus sammenlignede den kristne menighed med „et stort hus“ og de enkelte medlemmer af menigheden med „kar“, eller husholdningsredskaber. I et hus kan nogle kar blive besmittet af farlige væsker eller uhygiejniske forhold. Den der står for husholdningen, vil holde sådanne redskaber adskilt fra de rene, som for eksempel dem der bruges til madlavning.

¹⁶ Jehovas folk i dag, der bestræber sig for at leve et rent liv, må undgå at have et nært forhold til enkeltpersoner i menigheden der ignorerer Jehovas principper. (Læs 1 Korinther 15:33). Hvis dette gælder nogle inden for menigheden, hvor meget mere gælder det da ikke dem uden for menigheden, hvoraf mange er ’pengekære, ulydige mod forældre, illoyale, bagvaskere, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere og venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud’! — 2 Tim. 3:1-5.

17. Hvor omhyggeligt tog de loyale israelitter afstand fra uretfærdighed?

¹⁷ Bibelen viser at israelitterne handlede beslutsomt da de blev befalet at ’trække sig tilbage fra pladsen omkring Koras, Datans og Abirams boliger’. Beretningen siger: „Så trak de sig tilbage.“ (4 Mos. 16:24, 27) Der var ingen tøven. Skriftstedet viser også hvor omhyggeligt israelitterne adlød. De trak sig tilbage „hele vejen rundt“. De loyale ville ikke tage nogen chancer. Deres lydighed var ikke halvhjertet. De tog et klart standpunkt for Jehova og imod uretfærdighed. Hvad kan vi lære af dette eksempel?

18. Hvad var ånden bag Paulus’ tilskyndelse til Timoteus om at ’flygte fra de ønsker der hører ungdommen til’?

¹⁸ Hvis vi skal beskytte vores venskab med Jehova, må vi også handle hurtigt og beslutsomt. Det er ånden bag Paulus’ tilskyndelse til Timoteus om at ’flygte fra de ønsker der hører ungdommen til’. (2 Tim. 2:22) Da Paulus skrev brevet, var Timoteus en voksen mand, måske i trediverne. Men tåbelige ungdommelige ønsker er ikke altid begrænset til en bestemt alder. Når Timoteus fik sådanne ønsker, skulle han ’flygte’ fra dem. Med andre ord skulle han „holde sig fra uretfærdighed“. Jesus sagde noget lignende: „Hvis dit øje bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig.“ (Matt. 18:9) I dag vil kristne der tager dette råd alvorligt, handle beslutsomt og uden tøven når noget truer dem åndeligt.

19. Hvordan har nogle i dag handlet beslutsomt for at beskytte sig mod åndelige farer?

¹⁹ Nogle der har haft problemer med alkohol inden de blev Jehovas Vidner, har truffet det personlige valg helt at holde sig fra alkohol. Andre undgår bestemte former for underholdning der ikke i sig selv er forkerte, men som kan få moralske svagheder til at blusse op hos dem. (Sl. 101:3) For eksempel nød en bror, inden han blev et Jehovas Vidne, den umoralske atmosfære der prægede de danseparties han plejede at komme til. Men efter at have lært sandheden at kende har han helt undgået at danse, selv ved sammenkomster hos nogle i menigheden, for ikke at komme til at vække upassende ønsker fra sin fortid. Selvfølgelig er det ikke et krav at kristne holder sig fuldstændig fra alkohol, dans eller andre ting der ikke i sig selv er forkerte. Men det forventes af os alle at vi handler beslutsomt og omhyggeligt beskytter os mod åndelige farer.

20. Hvad kan opmuntre os og gøre os trygge selvom det kan være en udfordring at „holde sig fra uretfærdighed“?

²⁰ Der følger et ansvar med det privilegium at bære Guds navn. Vi skal ’holde os fra uretfærdighed’ og ’vende os bort fra det onde’. (Sl. 34:14) Det er selvfølgelig ikke altid lige let. Men hvor er det opmuntrende at vide at Jehova altid vil elske „dem der hører ham til“, og som holder sig til hans retfærdige veje. — 2 Tim. 2:19; læs 2 Krønikebog 16:9a.