Bibelens 57. bog — Brevet til Filemon

Skribent: Paulus

Skrevet i: Rom

Fuldført: ca. 60-61 e.v.t.

 1. Hvad kendetegner brevet til Filemon til forskel fra Paulus’ andre breve?

DETTE meget taktfulde og kærlige brev fra Paulus er af stor interesse for de kristne i vor tid. Det er ikke blot det korteste brev der er bevaret blandt dem der er skrevet af ’apostelen for nationerne’, men i hele Bibelen indeholder kun Andet og Tredje Johannesbrev mindre stof. Det er også Paulus’ eneste „private“ brev: det henvender sig ikke officielt til en menighed eller en ansvarlig tilsynsmand men til en privatperson, og det handler udelukkende om det særlige problem Paulus ønskede at drøfte med denne kristne broder, den øjensynlig velhavende Filemon, der boede i den frygiske by Kolossæ midt i Lilleasien. — Rom. 11:13.

 2. På hvilken baggrund og med hvilket formål blev brevet til Filemon skrevet?

² Brevets formål træder klart frem: Under sit første fængselsophold i Rom (år 59-61) havde Paulus udstrakt frihed til at forkynde Guds rige. Blandt dem der lyttede til hans forkyndelse var Onesimus, en bortløben træl fra Paulus’ ven Filemons husstand. Følgen var at Onesimus blev kristen, og Paulus besluttede med Onesimus’ samtykke at sende ham tilbage til Filemon. Det var også på den tid at Paulus skrev brevene til menighederne i Efesus og Kolossæ. I begge disse breve gav han god vejledning til kristne trælle og herrer om hvordan de skulle opføre sig korrekt i dette forhold. (Ef. 6:5-9; Kol. 3:22–4:1) Herudover skrev Paulus imidlertid et brev til Filemon hvori han personligt fremsatte en indtrængende bøn til gavn for Onesimus. Det var et brev der var skrevet med hans egen hånd — noget der var usædvanligt for Paulus. (Filem. 19) Dette gav brevet et personligt præg som i høj grad bidrog til at give hans anmodning vægt.

 3. Hvornår er brevet til Filemon højst sandsynligt skrevet, og hvordan blev det sendt?

³ Brevet er højst sandsynligt skrevet omkring år 60-61, eftersom Paulus åbenbart havde forkyndt i Rom længe nok til at nogle omvendte sig. Det at han i vers 22 udtrykker håb om at blive løsladt, tyder også på at brevet må være skrevet efter nogen tids fængselsophold. Det ser ud til at disse tre breve, brevet til Filemon og brevene til menighederne i Efesus og Kolossæ, blev sendt med Tykikus og Onesimus. — Ef. 6:21, 22; Kol. 4:7-9.

 4. Hvoraf fremgår det at Paulus har skrevet brevet til Filemon og at det er ægte?

⁴ At brevet til Filemon er skrevet af Paulus fremgår klart af det første vers, hvor hans navn nævnes. Han er anerkendt af Origenes og Tertullian som den der har skrevet brevet.a Brevets ægthed bekræftes også ved at det sammen med andre af Paulus’ breve er med i fortegnelsen i Det Muratoriske Fragment fra det andet århundrede.

BREVETS INDHOLD

 5. (a) Hvilke hilsener og rosende bemærkninger indledes brevet med? (b) Hvad fortæller Paulus Filemon om hans træl Onesimus?

⁵ Onesimus sendes tilbage til sin herre „som mere end en træl“ (V. 1-25). Paulus sender hjertelige hilsener til Filemon, til Appia, „vor søster“, til Arkippus, „vor medsoldat“, og til menigheden i Filemons hus. Han roser Filemon (hvis navn betyder „kærlig“) for den kærlighed og tro han har til Herren Jesus og de hellige. Det Paulus har hørt om Filemons kærlighed har glædet og trøstet ham meget. Som en ældre mand og som fange udtrykker Paulus sig med stor frimodighed om sit „barn“ Onesimus, som han blev „fader“ til mens han var i lænker. Onesimus (hvis navn betyder „gavnlig“) havde tidligere været unyttig for Filemon, men nu er han blevet nyttig både for Filemon og Paulus. — V. 2, 10.

 6. Hvilken behandling anbefaler Paulus at Onesimus får, og med hvilket taktfuldt ræsonnement?

⁶ Apostelen ville gerne beholde Onesimus som tjener i fængselet, men ikke uden Filemons samtykke. Derfor sender han ham tilbage, „ikke længere som en træl, men som mere end en træl, som en elsket broder“. Han beder om at Onesimus må blive venligt modtaget, på samme måde som Paulus selv ville være blevet modtaget. Paulus beder om at det må blive sat på hans regning hvis Onesimus har gjort Filemon uret, for som han skriver til Filemon: ’Du skylder mig endog dig selv.’ (V. 16, 19) Paulus håber snart at blive løsladt og at kunne besøge Filemon, og han slutter med hilsener.

HVORFOR BREVET ER GAVNLIGT

 7. Hvordan holdt Paulus sig til sit høje kald som apostel med hensyn til Onesimus?

⁷ Som dette brev viser, forkyndte Paulus ikke et „socialt evangelium“ ved at forsøge at afskaffe den bestående samfundsorden og dens institutioner, som for eksempel slaveri eller trældom. Selv kristne trælle satte han ikke egenmægtigt fri, men sendte tværtimod den bortløbne træl Onesimus tilbage til hans herre Filemon i Kolossæ, selv om det betød en rejse på mere end 1400 kilometer. På denne måde fulgte Paulus sit høje kald som apostel og holdt sig strengt til sit guddommelige hverv, nemlig at ’forkynde Guds rige og undervise i det der vedrører Herren Jesus Kristus’. — Apg. 28:31; Filem. 8, 9.

 8. Hvilken praktisk anvendelse af kristne principper belyser brevet?

⁸ Brevet til Filemon vidner om den kærlighed og enhed der fandtes blandt de kristne i det første århundrede. Vi får at vide at de første kristne kaldte hinanden „broder“ og „søster“. (Filem. 2, 20) Desuden åbenbarer det for kristne i dag hvordan de kristne principper anvendes i praksis blandt kristne brødre. Hos Paulus finder vi udtryk for broderlig kærlighed, respekt for andres borgerlige stilling og ejendom, virkningsfuld takt og rosværdig ydmyghed. I stedet for at prøve på at tvinge Filemon til at tilgive Onesimus i kraft af den myndighed han havde som ledende tilsynsmand i den kristne menighed, appellerede Paulus ydmygt til ham på grundlag af kristen kærlighed og personligt venskab. Tilsynsmænd i vor tid kan lære af den taktfulde måde Paulus henvendte sig til Filemon på.

 9. Hvilket udmærket eksempel ville Filemon være for kristne i dag ved at rette sig efter Paulus’ anmodning?

⁹ Paulus forventede tydeligvis at Filemon ville rette sig efter hans anmodning, og Filemon ville dermed i praksis efterfølge Jesu ord i Mattæus 6:14 og Paulus’ ord i Efeserbrevet 4:32. I vor tid kan det ligeledes forventes at kristne er venlige og tilgiver en broder der har gjort dem uret. Hvis Filemon kunne tilgive en træl som han ejede og som han var juridisk berettiget til at behandle som han fandt for godt, skulle kristne i dag have meget lettere ved at tilgive en broder der gør dem uret.

10. Hvordan fremgår det klart af brevet til Filemon at Jehovas ånd har været virksom i forbindelse med dets tilblivelse?

¹⁰ At Jehovas ånd har været virksom i forbindelse med brevets tilblivelse fremgår meget klart af indholdet. Det kommer til udtryk i den mesterlige måde Paulus behandlede et meget ømtåleligt problem på. Det fremgår af den medfølelse, den inderlige hengivenhed og den tillid til en medkristen som Paulus viste. Det ses af at brevet til Filemon, ligesom de øvrige bibelskrifter, lærer kristne principper, opmuntrer til kristen enhed og priser den kærlighed og tro der er rigeligt til stede blandt „de hellige“, der håber på Guds rige og hvis opførsel genspejler Jehovas loyale hengivenhed. — V. 5.

[Fodnote]