Vil du få gavn af Guds pagter?
„’Ved dig skal alle nationerne velsignes.’ Altså er det dem der holder sig til tro der velsignes sammen med den troende og trofaste Abraham.“ — GALATERNE 3:8, 9.
1. Hvad har menneskers styreformer ned gennem historien vist?
NOGLE af det 18. århundredes regenter i Europa udøvede det der kaldes „oplyst enevælde“. De ’forsøgte efter bedste evne at styre folket med faderlig omsorg, men ofte mislykkedes deres planer, og deres reformer blev en fiasko’.a (The Encyclopedia Americana) Dette var en af hovedårsagerne til de revolutioner mange europæiske lande kom ud for.
2, 3. Hvordan adskiller Jehova sig fra jordiske regenter?
2 Jehova adskiller sig i høj grad fra uberegnelige jordiske regenter. Det er ikke vanskeligt at se at menneskeheden har et fortvivlende behov for en forandring der i sidste ende vil kunne fjerne uretfærdighed og lidelser. Men vi behøver ikke at være bange for at Guds indgriben afhænger af lykkens lunefulde spil. I den mest udbredte bog i verden har han dokumenteret at hans løfter vil medføre varige velsignelser for troende mennesker, uanset deres nationale, sociale, racemæssige og uddannelsesmæssige baggrund. (Galaterne 3:28) Men kan man stole på dette?
3 Apostelen Paulus citerede ved en lejlighed et uddrag af det løfte Gud havde givet Abraham: „Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig.“ Paulus tilføjede at eftersom „det er umuligt for Gud at lyve“, kan vi „få en stærk opmuntring til at gribe det håb som ligger foran os“. (Hebræerne 6:13-18) Vor tillid til disse løfter kan blive yderligere styrket når vi betragter det solide grundlag Gud har lagt i forbindelse med deres gennemførelse.
4. Hvordan benyttede Gud sig af forskellige pagter i forbindelse med gennemførelsen af sit forsæt?
4 Vi har allerede set hvordan Gud indgik en pagt med Abraham der omfattede et afkom hvorved „alle jordens nationer [skal] velsigne sig“. (1 Mosebog 22:17, 18) Israelitterne udgjorde et kødeligt afkom, men i den vigtigere åndelige opfyldelse viste Jesus Kristus sig at udgøre den primære del af Abrahams afkom. Jesus var også den større Abrahams, Jehovas, søn, eller afkom. Kristne der „hører Kristus til“, udgør den sekundære del af Abrahams afkom. (Galaterne 3:16, 29) Efter at Gud havde indstiftet Abrahamspagten, tilføjede han midlertidigt Lovpagten, som han indgik med Israels nation. Den viste at israelitterne var syndere der havde behov for en udødelig præst og et fuldkomment offer. Den skærmede afkommets slægtslinje og var en hjælp i forbindelse med at identificere ham. Lovpagten viste desuden at Gud ville frembringe en nation af kongepræster. Mens Loven stadig var i kraft, indgik Gud en pagt med David om et kongeligt dynasti i Israel. Denne pagt med David om et rige pegede desuden frem til en som skulle få evig kongemagt over jorden.
5. Hvilke spørgsmål manglede endnu at blive besvaret?
5 Der var dog nogle aspekter ved disse pagter som syntes ufuldstændige eller som krævede at blive afklaret. Hvis det lovede afkom skulle være en konge i Davids slægt, hvordan kunne han da blive en evig præst der kunne udrette mere end nogen tidligere præst havde formået? (Hebræerne 5:1; 7:13, 14) Kunne denne konge regere over mere end et begrænset jordisk område? Hvordan kunne den sekundære del af afkommet kvalificere sig til at blive en del af den større Abrahams slægt? Og hvis dette lod sig gøre, hvilket område skulle de da regere over, i betragtning af at kun et mindretal af dem nedstammede fra David? Lad os se hvordan Gud — ved at indgå nogle pagter der ville afklare spørgsmålene og bane vej for evige velsignelser — tog de nødvendige juridiske skridt til at gennemføre dette.
En pagt angående en himmelsk præst
6, 7. (a) Hvilken yderligere pagt indgik Gud ifølge Salme 110:4? (b) Hvilke baggrundsoplysninger hjælper os til at forstå denne pagt?
6 Endnu mens Lovpagten var i kraft indgik Gud, som vi har set, en pagt med David om at en af hans efterkommere (et afkom) skulle få varigt herredømme over et jordisk domæne. Men Jehova meddelte også David at der ville fremstå en evig konge. David skrev: „Jehova har svoret (og han fortryder det ikke): ’Du er præst evindelig på Melkizedeks måde!’“ (Salme 110:4) Hvad lå der bag denne ed, der i realiteten var en personlig pagt mellem Jehova og den kommende præst?
7 Melkizedek var konge i fortidens Salem, der sandsynligvis lå på det sted hvor byen Jerusalem (hvori navnet „Salem“ indgår) blev bygget. Beretningen om Abrahams møde med Melkizedek omtaler ham som en konge der tilbad „den højeste Gud“. (1 Mosebog 14:17-20) Guds udtalelse i Salme 110:4 viser at Melkizedek også var præst, hvilket gør ham til noget særligt. Han tjente både som konge og som præst, netop på det sted hvor de davidiske konger og de levitiske præster senere skulle udføre deres gudgivne opgaver.
8. Hvem havde del i denne pagt om et præstedømme som Melkizedeks, og hvilke følger vil pagten få?
8 Paulus giver os yderligere oplysninger vedrørende denne pagt om et præstedømme som Melkizedeks. Han fortæller for eksempel at Jesus Kristus blev „kaldt ypperstepræst på Melkizedeks måde“. (Hebræerne 5:4-10; 6:20; 7:17, 21, 22) Melkizedek havde naturligvis jordiske forældre, men der findes ingen optegnelser om hans slægtslinje. Jesus arvede altså ikke præstehvervet på grund af et slægtskabsforhold med Melkizedek, men blev udnævnt direkte af Gud. Jesu præstedømme vil ikke blive overdraget til nogen efterfølger, for ’han forbliver præst for bestandig’. Derfor vil de goder der bliver en følge af hans præstetjeneste også være evige. Det vil medføre mange velsignelser for os at have en præst der „også [er] i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham“ og som i al evighed vil kunne vejlede de trofaste. — Hebræerne 7:1-3, 15-17, 23-25.
9, 10. Hvordan øger kendskabet til denne femte pagt vor forståelse af hvordan Guds forsæt vil blive gennemført?
9 Noget andet bemærkelsesværdigt er at Jesu rolle som kongepræst rækker videre end til det jordiske område. Da David omtalte denne pagt angående en præst som Melkizedek, sagde han: „Jehovas udsagn til min Herre lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’“ Dette fortæller os at Jesus — Davids Herre — skulle modtage en plads i himmelen hos Jehova, hvilket skete i forbindelse med hans himmelfart. Fra himmelen kan Kristus, ved at udøve myndighed sammen med sin Fader, underlægge sig fjenderne og eksekvere sine domme. — Salme 110:1, 2; Apostelgerninger 2:33-36; Hebræerne 1:3; 8:1; 12:2.
10 Vort kendskab til denne femte pagt giver os et godt billede af den orden og grundighed hvormed Jehova gennemfører sit forsæt. Denne pagt gør det klart at det primære afkom også vil være præst i himmelen, og at hans myndighed som kongepræst vil få universel betydning. — 1 Peter 3:22.
Den nye pagt og det sekundære afkom
11. Hvilken vanskelighed opstod i forbindelse med den sekundære del af afkommet?
11 Under vor behandling af Abrahamspagten fik vi at vide at Jesus blev det primære „afkom“ i kraft af sin herkomst. Han nedstammede direkte fra patriarken Abraham, og var som et fuldkomment menneske også antaget som søn af den større Abraham. Men hvad med de mennesker som har den forret at blive Abrahamspagtens sekundære afkom, dem der var „arvinger ifølge et løfte“? (Galaterne 3:29) Da de stammede fra den syndige Adam var de ufuldkomne — og derfor ikke kvalificerede til at blive en del af den større Abrahams, Jehovas, slægt. Hvordan kunne denne hindring som ufuldkommenheden udgjorde, overvindes? Det ville være en umulig opgave for mennesker, men det var ikke umuligt for Gud. — Mattæus 19:25, 26.
12, 13. (a) Hvordan forudsagde Gud at der ville blive indgået en ny pagt? (b) Hvilket særligt træk ved denne pagt fortjener vor opmærksomhed?
12 Mens loven stadig var i kraft, forudsagde Gud gennem sin profet følgende: „Jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus; ikke som den pagt jeg sluttede med deres forfædre . . . ’hvilken pagt med mig de brød’ . . . Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den på deres hjerte. Og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Og man skal ikke mere belære sin næste eller sin broder og sige: ’Kend Jehova!’ for de skal alle kende mig . . . For jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ — Jeremias 31:31-34.
13 Læg mærke til at et træk ved denne nye pagt var at synder ville blive tilgivet, åbenbart på en måde der ikke var mulig ved Lovpagtens dyreofre. Jesus kastede lys over dette den dag han døde. Efter at have fejret påsken sammen med sine disciple, sådan som Loven foreskrev, indstiftede Kristus Herrens aftensmåltid. Den årlige fejring af dette måltid indbefattede at de drak af et fælles bæger vin, hvorom Jesus havde sagt: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ — Lukas 22:14-20.
14. Hvorfor er den nye pagt af stor betydning i forbindelse med frembringelsen af den sekundære del af afkommet?
14 Den nye pagt blev altså sat i kraft ved Jesu blod. Det var på grundlag af dette fuldkomne offer at Gud én gang for alle kunne ’tilgive misgerning og synd’. Tænk hvad dette ville betyde! Da Gud nu var i stand til fuldstændig at tilgive Adams efterkommere deres synder, kunne han betragte dem som syndfri, avle dem som åndelige sønner af den større Abraham, og derefter salve dem med hellig ånd. (Romerne 8:14-17) Den nye pagt der blev gyldiggjort på grundlag af Jesu offer, sætter altså hans disciple i stand til at blive den sekundære del af Abrahams afkom. Paulus skrev: „Ved sin død kunne [Jesus] gøre ham til intet som har magt til at forårsage død, det er Djævelen, og frigøre alle dem som af frygt for døden har været holdt i trældom hele deres liv. For det er jo ikke engle han tager sig af, men han tager sig af Abrahams afkom.“ — Hebræerne 2:14-16; 9:14.
15. Hvem er parthavere i den nye pagt?
15 Jesus var altså mellemmand for den nye pagt og udgjorde det offer der gyldiggjorde den. Men hvem var med i denne pagt? Jeremias forudsagde at Gud ville indgå denne pagt med „Israels hus“. Hvilket Israel er der tale om? Ikke det kødelige, omskårne Israel under Loven, for den nye pagt gjorde den første forældet. (Hebræerne 8:7, 13; se side 31.) Nu ville Gud beskæftige sig med både jøder og ikkejøder som gennem deres tro viste at de billedligt talt var ’omskåret på hjertet ved ånd’. Dette harmonerer med hans udtalelse om at de der var med i den nye pagt skulle have ’hans love skrevet i deres sind og på deres hjerter’. (Romerne 2:28, 29; Hebræerne 8:10) Paulus omtalte disse åndelige jøder som „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Jakob 1:1.
16. Hvordan er den nye pagt med til at gennemføre det som Anden Mosebog 19:6 pegede frem til?
16 At Gud nu beskæftigede sig med det åndelige Israel, åbnede nye muligheder. Ved indgåelsen af Lovpagten havde Gud sagt at Israels sønner skulle blive ham „et kongerige af præster og en hellig nation“. (2 Mosebog 19:6) Det kødelige Israel kunne aldrig i bogstavelig forstand blive en nation hvor alle var konger og præster. Men det kunne de jøder og hedninger der blev anerkendt som den sekundære del af Abrahams afkom.b Dette blev bekræftet af apostelen Peter der sagde om disse: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket.“ Endvidere skrev han at der var ’bevaret en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv til dem i himlene’. — 1 Peter 1:4; 2:9, 10.
17. Hvorfor er den nye pagt „bedre“ end Lovpagten?
17 Den nye pagt frembringer altså, sammen med den allerede eksisterende Abrahamspagt, den sekundære del af afkommet. Denne nye pagt mellem Jehova og de åndsavlede kristne muliggør dannelsen af en himmelsk nation af kongepræster i den større Abrahams kongelige slægt. Vi kan nu forstå hvorfor Paulus sagde at dette er „en tilsvarende bedre pagt, som lovmæssigt er grundet på bedre løfter“. (Hebræerne 8:6) Disse løfter omfatter at Guds hengivne tjenere har hans lov skrevet på deres hjerter, at deres synder ikke mere huskes, og at alle, „fra den mindste til den største“, skal ’kende Jehova’. — Hebræerne 8:11.
Jesu pagt om et rige
18. Hvilke spørgsmål står endnu ubesvarede?
18 Med tanke på de seks pagter vi her har drøftet, lader det til at Jehova har tilvejebragt hele det juridiske grundlag som er nødvendigt for gennemførelsen af sin hensigt. Men Bibelen omtaler endnu en pagt som har forbindelse med det vi her har gennemgået, en pagt som føjer yderligere aspekter til denne vigtige sag. Åndsavlede kristne forventer med rette at ’Herren vil udfri dem fra enhver ond gerning og vil frelse dem til sit himmelske rige’. (2 Timoteus 4:18) De vil da blive en himmelsk nation af kongepræster. Men hvilket område skal de herske over? Når de oprejses til liv i himmelen, vil Kristus allerede befinde sig dér som en fuldkommen ypperstepræst. Han vil også være stået frem med universel kongemagt. (Salme 2:6-9; Åbenbaringen 11:15) Hvad skal de øvrige kongepræster da udrette?
19. Hvornår og hvordan blev der indstiftet endnu en vigtig pagt?
19 Den 14. nisan år 33, da Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid og omtalte „den nye pagt i kraft af [sit] blod“, nævnte han endnu en pagt, den syvende vi skal behandle. Til sine trofaste apostle sagde han: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Lukas 22:20, 28-30) Ligesom Faderen havde indgået en pagt med Jesus om at blive præst på Melkizedeks måde, sådan indgik Kristus nu en pagt med sine loyale disciple.
20. Hvem blev pagten om et rige indgået med, og hvorfor? (Daniel 7:18; 2 Timoteus 2:11-13)
20 De elleve apostle var blevet hos Jesus i hans prøvelser, og pagten gjorde det klart at de skulle sidde på troner. Åbenbaringen 3:21 viser desuden at alle åndsavlede kristne der forbliver trofaste, vil komme til at sidde på troner i himmelen. Denne pagt omfatter derfor alle de 144.000 som er blevet købt med Jesu blod, og indebærer at de kan oprejses til liv i himmelen, hvor de skal være præster og „herske som konger over jorden“. (Åbenbaringen 1:4-6; 5:9, 10; 20:6) Den pagt som Jesus indgår med dem, knytter dem til ham og giver dem del i hans herredømme. På en måde kan det sammenlignes med at en brud af fornem slægt bliver gift med en regerende monark. Derved opnår hun en stilling der giver hende del i hans herredømme. — Johannes 3:29; 2 Korinther 11:2; Åbenbaringen 19:7, 8.
21, 22. Hvilke velsignelser vil disse pagter medføre?
21 Hvilke goder vil dette medføre for den lydige menneskehed? Hverken Jesus eller de 144.000 vil være som den „oplyste enevældes“ velmenende herskere der „ikke [var] i stand til at fremkomme med egentlige løsninger“. Tværtimod er vi forvissede om at Jesus er en ypperstepræst „som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd“. Vi forstår således hvorfor han „kan føle“ med menneskers svagheder og hvorfor ’de andre får’, ligesom de salvede kristne, gennem Kristus kan træde frem for Guds trone „med frimodighed i tale“. På den måde kan de også „opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid“. — Hebræerne 4:14-16; Johannes 10:16.
22 De der i kraft af en pagt skal tjene som kongepræster sammen med Jesus, vil også medvirke til at bringe menneskeheden velsignelser. Ligesom fortidens levitpræster var til gavn for hele Israels folk, vil de der tjener sammen med Jesus på himmelske troner, dømme alle jordens beboere med retfærdighed. (Lukas 22:30) Disse kongepræster har engang været mennesker, så de vil kunne føle med menneskeheden. Denne sekundære del af afkommet vil i samarbejde med Jesus sørge for at ’alle nationerne bliver velsignet’. — Galaterne 3:8.
23. Hvordan bør vi hver især handle i overensstemmelse med disse pagter?
23 Alle der ønsker det bliver nu indbudt til at få del i disse velsignelser, og derved nyde gavn af Guds pagter. (Åbenbaringen 22:17) At man har dette ønske kan man vise ved at være til stede ved fejringen af Herrens aftensmåltid, som i år vil blive afholdt onsdag den 22. marts efter solnedgang. Hvorfor ikke allerede nu planlægge at overvære denne højtid i en af Jehovas Vidners menigheder! Dér vil du lære mere om Guds pagter og få mere at vide om hvordan du kan nyde gavn af dem.
[Fodnoter]
a „Selv efter de dristigste reformer var der stadig en forarmet bondestand, en overprivilegeret, for lavt beskattet adel, samt en middelklasse der ikke var tilstrækkeligt integreret i styret og samfundslivet . . . Da det oplyste enevælde begyndte at blive stillet over for spørgsmål der ikke længere kunne ignoreres, var det ikke i stand til at fremkomme med egentlige løsninger inden for denne æras politiske og økonomiske rammer.“ — Western Civilization — Its Genesis and Destiny: The Modern Heritage.
b Jesus er ikke parthaver i den nye pagt. Han er dens mellemmand og har ikke begået synder der kræver tilgivelse. Desuden behøver han ikke at blive kongepræst ved hjælp af den nye pagt, for han er allerede konge på grund af pagten med David men også præst i lighed med Melkizedek.
Husker du?
◻ Hvorfor blev pagten der omtales i Salme 110:4 indgået, og hvad udvirkede den?
◻ Hvem har del i den nye pagt, og hvordan medvirkede den til at frembringe en nation af kongepræster?
◻ Hvorfor indgik Jesus en personlig pagt med sine disciple?
◻ Hvilke syv pagter har vi behandlet?
[Diagram på side 17]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Pagten i Eden — 1 Mosebog 3:15
Abrahamspagten
Lovpagten
Pagten med David om et rige
Primære afkom
Pagten om en præst som Melkizedek
Sekundære afkom
Evige velsignelser
[Diagram på side 19]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Pagten i Eden — 1 Mosebog 3:15
Abrahamspagten
Lovpagten
Pagten med David om et rige
Primære afkom
Pagten om en præst som Melkizedek
Jesu pagt om et rige
Sekundære afkom
Evige velsignelser