¹⁰ Hvem er tilskuerne til det løb som de kristne deltager i, og som gælder livet? Efter i Hebræerbrevet, kapitel 11, at have omtalt de trofaste førkristne vidner for Jehova skrev Paulus: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, . . . med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ (Hebræerne 12:1) I billedet med en sky brugte Paulus ikke det græske ord der beskriver en skarpt afgrænset sky af en bestemt størrelse og form. I stedet brugte han et ord der ifølge ordbogsforfatteren W. E. Vine „betegner en skyagtig, formløs masse der dækker himmelen“. Det Paulus tænkte på, var tydeligvis en stor skare vidner — så mange at de kunne sammenlignes med en skymasse.

11, 12. (a) Hvordan kan trofaste vidner fra førkristen tid tilskynde os til at blive ved med at løbe? (b) Hvordan kan vi få større gavn af ’den store sky af vidner’?

¹¹ Kan de trofaste førkristne vidner i bogstavelig forstand være tilskuere i dag? Nej. De sover alle sammen i døden og venter på opstandelsen. Men da de levede, var de selv dygtige løbere, og deres eksempel lever videre på Bibelens sider. Når vi studerer Bibelen kan disse troshelte komme til live i vort sind og kan så at sige opmuntre os til at fuldføre løbet. — Romerne 15:4.a

¹² Når vi for eksempel fristes af de muligheder verden kan byde på, mon så ikke en undersøgelse af hvordan Moses vendte Ægyptens herligheder ryggen, kan hjælpe os til at blive på den rette vej? Hvis vi står over for en prøvelse der forekommer os vanskelig, kan vi tænke på den svære prøve Abraham blev udsat for da han blev bedt om at ofre sin søn Isak. Det vil helt sikkert tilskynde os til at holde ud under prøven. I hvor høj grad ’den store sky’ af disse vidner kan anspore os, afhænger af hvor klart vi kan se dem for vort indre blik.

13. Hvordan kan nutidens Jehovas vidner anspore os i det løb der gælder livet?

¹³ Vi er også omgivet af mange nulevende vidner for Jehova. Både salvede kristne og nogle fra ’den store skare’ har vist at de ejer en ganske bemærkelsesværdig tro. (Åbenbaringen 7:9) Fra tid til anden kan vi læse beretningerne om deres liv i dette blad og andre af Vagttårnsselskabets publikationer.b Når vi betragter deres tro, opmuntres vi til at holde ud til enden. Det er også vidunderligt at vide at nære venner og slægtninge der selv tjener Jehova trofast, støtter os! Ja, vi har mange der kan anspore os i det løb der gælder livet.

Vælg det rette tempo

14, 15. (a) Hvorfor er det vigtigt at vælge det rette tempo? (b) Hvorfor skal vi være rimelige når vi sætter os mål?

¹⁴ Under et langt løb, for eksempel et maratonløb, må løberen vælge det rette tempo. „Hvis man begynder i et for højt tempo, kan det gå galt, for det vil sandsynligvis ende med at de sidste mange kilometer bliver én lang kamp, eller at man må udgå af løbet,“ siger bladet New York Runner. En maratonløber fortæller: „I et foredrag jeg hørte som forberedelse til løbet, gav taleren denne klare advarsel: ’Prøv ikke at følge med de hurtigere løbere. Løb i dit eget tempo. Ellers bliver du udmattet og må måske udgå.’ Det råd hjalp mig til at fuldføre løbet.“

¹⁵ I det løb der gælder livet, må Guds tjenere kæmpe energisk. (Lukas 13:24) Disciplen Jakob skrev imidlertid: „Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ (Jakob 3:17) Andres gode eksempel kan opmuntre os til at gøre mere, men hvis vi er rimelige, vil vi sætte os realistiske mål i overensstemmelse med vore evner og muligheder. Bibelen giver os denne påmindelse: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden. Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ — Galaterne 6:4, 5.

16. Hvordan kan beskedenhed hjælpe os til at vælge det rette tempo?

¹⁶ I Mika 6:8 stilles dette tankevækkende spørgsmål: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du . . . vandrer beskedent med din Gud?“ Beskedenhed indbefatter at man kender sine begrænsninger. Har et svigtende helbred eller høj alder sat nogle grænser for hvad vi kan udrette i tjenesten for Gud? Så lad os ikke blive mismodige. Jehova accepterer vore bestræbelser og ofre ’efter hvad vi har, ikke efter hvad vi ikke har’. — 2 Korinther 8:12; jævnfør Lukas 21:1-4.

Mens enden nærmer sig

20. Hvorfor kan det blive vanskeligere at løbe efterhånden som enden nærmer sig?

²⁰ I det løb der gælder livet, er vi oppe imod vor største fjende, Satan Djævelen. Mens enden nærmer sig, forsøger han utrætteligt at få os til at snuble eller sætte tempoet ned. (Åbenbaringen 12:12, 17) Og det er ikke let at holde ud som trofaste, indviede forkyndere af Riget under de krige, hungerkatastrofer, pestsygdomme og andre vanskeligheder der kendetegner „endens tid“. (Daniel 12:4; Mattæus 24:3-14; Lukas 21:11; 2 Timoteus 3:1-5) Desuden kan afslutningen til tider forekomme længere borte end vi havde regnet med, især hvis det er flere årtier siden vi begyndte at løbe. Men Guds ord forsikrer os om at enden vil komme. Jehova siger at den ikke vil være forsinket. Afslutningen er i syne. — Habakkuk 2:3; 2 Peter 3:9, 10.

21. (a) Hvad kan styrke os mens vi løber det løb der gælder livet? (b) Hvad bør vi være besluttede på nu da enden nærmer sig?

²¹ For at fuldføre det løb der gælder livet, må vi derfor hente styrke i alt det Jehova kærligt har tilvejebragt for at give os åndelig næring. Vi har også brug for al den opmuntring vi kan få gennem regelmæssigt samvær med vore trosfæller, der ligeledes deltager i løbet. Selv hvis streng forfølgelse eller uforudsete hændelser skulle gøre det vanskeligere for os at løbe, kan vi holde ud til enden, for Jehova giver os „den kraft som er ud over det normale“. (2 Korinther 4:7) Hvor opmuntrende at vide at Jehova ønsker at vi skal vinde løbet! Lad os derfor beslutsomt og „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os“, i fuld tillid til at vi „til sin tid skal . . . høste hvis vi ikke giver tabt“. — Hebræerne 12:1; Galaterne 6:9.