Spørgsmål fra læserne

Betyder Guds befaling i Jeremias 7:16 at kristne ikke skal bede for en der er blevet udstødt af den kristne menighed fordi vedkommende ikke angrer en alvorlig synd?

Efter at Jehova havde udtalt sin dom over det utro Juda, sagde han til Jeremias: „Og du, bed ikke for dette folk, opløft heller ikke for deres skyld et bedende råb eller en bøn og træng ikke ind på mig, for jeg hører dig ikke.“ — Jeremias 7:16.

Hvorfor måtte Jeremias ikke bede for israelitterne? Tydeligvis fordi de skamløst og ganske åbenlyst overtrådte Guds lov. De stjal, myrdede, begik ægteskabsbrud, svor falsk, bragte røgofre til Ba’al og vandrede efter andre guder. Derfor sagde Jehova til de troløse jøder: „Jeg vil kaste jer bort fra mit ansigt, ligesom jeg kastede alle jeres brødre bort, hele Efraims afkom.“ Det ville i høj grad være forkert hvis Jeremias eller nogen anden bad om at Jehova ville ændre sin dom. — Jeremias 7:9, 15.

Samstemmende hermed skrev apostelen Johannes om hvad man med rette kunne bede Gud om. Først gav han følgende forsikring: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) Med hensyn til at bede for andre siger han derefter: „Hvis nogen skulle se sin broder begå en synd som ikke er til døden, skal han bede, og han skal give ham liv, ja, dem som ikke synder til døden. Der er synd som er til døden. Det er ikke om den synd at jeg siger han skal bede.“ (1 Johannes 5:16) Jesus talte også om synd som „ikke [vil] blive tilgivet“, nemlig synd mod den hellige ånd. — Mattæus 12:31, 32.

Betyder det at alle som bliver udelukket af den kristne menighed fordi de ikke angrer en alvorlig synd, har begået en synd „som er til døden“, og at man derfor ikke kan bede for dem? Ikke nødvendigvis, for det er ikke alle overtrædelser som har ført til en udstødelse, der er „synder til døden“. I det hele taget er det svært at afgøre om der er tale om en synd til døden. Som eksempel kan nævnes de synder kong Manasse af Juda begik. Han byggede altre for falske guder, bragte sine egne sønner som ofre, øvede spiritisme og rejste et udskåret billede i Jehovas tempel. Ja, Bibelen siger ligefrem at Manasse og hans folk handlede „værre end de nationer som Jehova havde tilintetgjort foran Israels sønner“. Derfor straffede Jehova Manasse ved at lade assyrerne tage ham til fange og føre ham i lænker til Babylon. — 2 Kongebog 21:1-9; 2 Krønikebog 33:1-11.

Var Manasses synder — selv om de var alvorlige — af en sådan art at de var „til døden“? Åbenbart ikke, for der siges videre i beretningen om ham: „Men så snart der kom trængsel over ham, søgte han at stemme sin Gud Jehova mildere og ydmygede sig meget over for sine forfædres Gud. Da han bad til ham, bønhørte han ham og hørte hans ydmyge bøn og lod ham vende tilbage til Jerusalem, til sit kongedømme. Således kom Manasse til at erkende at Jehova er den sande Gud.“ — 2 Krønikebog 33:12, 13.

Man bør derfor ikke forhastet drage den slutning at en der bliver udelukket af menigheden, har gjort sig skyldig i en synd der er til døden. Det kan tage tid før den udstødtes sande hjertetilstand viser sig. Et af formålene med udelukkelsen er jo netop at få synderen til at komme til fornuft, angre og vende om.

Da den udstødte ikke længere hører til menigheden, vil en forandring i vedkommendes hjertetilstand og adfærd måske først blive bemærket af dem der omgås ham til daglig, som for eksempel en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer. De der bemærker denne forandring, kan da drage den slutning at overtræderen ikke har begået en synd som er til døden, og de kan føle sig tilskyndet til at bede Gud om at vedkommende må hente styrke i hans inspirerede ord, og at Jehova vil handle over for synderen i overensstemmelse med sin vilje. — Salme 44:21; Prædikeren 12:14.

Nogle kan altså være i den situation at de har mulighed for at konstatere en forandring hos den udstødte. Det er vidnesbyrd som giver dem grund til at mene at vedkommende har angret og omvendt sig. Men selv om det gælder nogle, gælder det ikke menighedens medlemmer i almindelighed. De kunne blive forvirrede, bekymrede, måske oven i købet tage anstød hvis de hørte nogen bede offentligt for en der er blevet udelukket af menigheden. De der føler sig tilskyndet til at bede for en sådan synder, bør derfor kun gøre det privat og overlade til de ansvarlige ældste i menigheden at tage yderligere skridt i sagen.

[Illustration på side 31]

Manasses alvorlige synder blev tilgivet da han ydmygede sig over for Jehova

[Kildeangivelse på side 30]

Gengivet efter Illustrierte Pracht - Bibel/Heilige Schrift des Alten und Neuen Testaments, nach der deutschen Übersetzung Dr. Martin Luthers