„Jeg gør alting nyt“

„Han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ — Åbenbaringen 21:5.

 1, 2. (a) Hvilket spørgsmål stillede Salomon for 3000 år siden? (b) Hvad modsiges Salomons ord tilsyneladende af?

„DER er slet intet nyt under solen,“ skrev den vise kong Salomon. Derefter spurgte han: „Findes der noget om hvilket man siger: ’Se dette; det er nyt’?“ (Prædikeren 1:9, 10) Hvordan ville vi besvare det spørgsmål i dag?

² Har videnskaben og teknologien da ikke frembragt meget nyt i dette tyvende århundrede? Se bare hvordan jetfly, moderne personbiler og projektil-tog har øvet indflydelse på rejselivet. Eller tag de utrolige fremskridt der er sket inden for telekommunikationen, brugen af satellitter — og opsendelsen af rumfartøjer, der endog har landsat mennesker på månen. Og hvad med moderne køkkenudstyr, for eksempel køleskabe og opvaskemaskiner som findes i mange hjem i dag? Nogle vil givetvis være tilbøjelige til at sige: ’Der er jo alt muligt nyt under solen!’

 3. Hvilke rystende forhold har udviklet sig her „under solen“? (Lukas 21:25, 26; Salme 53:1)

³ Men stop engang! Samtidig med alt dette er der også noget foruroligende, noget uhyggeligt, at se under solen. Hvad er det? Jo, hele jorden er kommet i belejringstilstand! Det begyndte med udbruddet af den første verdenskrig i 1914. For første gang blev der nu ført krig med maskingeværer, flyvemaskiner, kampvogne og undervandsbåde. Mindre end 30 år senere fulgte den anden verdenskrig, der krævede fire gange så mange menneskeliv og anrettede fire gange så store ødelæggelser som den første. Og der blev anvendt endnu mere forfærdende og morderiske våben — flammekastere, napalmbomber og til sidst atombomben, forløberen for de dæmoniske kernevåben der nu truer selve menneskehedens eksistens på jorden.

 4. (a) Inden for hvilke rammer gælder Salomons udtalelse om at der „intet nyt“ er? (b) Hvordan kommer Guds visdom og kærlighed tydeligt til udtryk i det han har gjort og det han vil gøre „under solen“?

⁴ Kan vi, på baggrund af alt dette, virkelig sige at der ’slet intet nyt er under solen’? Ja, det kan vi, for alle disse frembringelser falder inden for rammerne af den materielle verden som menneskene altid har levet i. Selv når mennesker sprænger brintbomber er det ikke noget nyt. Brinteksplosioner har fundet sted i solen i milliarder af år. De er kilden til den konstante energiudladning der frembringer lys, varme og liv på jorden. Sollyset samvirker også med planternes grønkorn og opbygger de sukkerstoffer og den stivelse der udgør den grundlæggende føde for utallige organismer på jorden. Vi kan i sandhed være taknemmelige for at jordens alvise Skaber har sørget for denne kontrollerede, gavnlige frigørelse af kerneenergi til vor jordklode! (Salme 104:24) Nok har ugudelige mennesker planer om at misbruge kerneenergien til at sprede død og ødelæggelse, men vi har Guds ord for at Han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

 5. (a) Hvorfor havde Salomon ret da han sagde: „Der er slet intet nyt under solen“? (b) Hvordan bekræfter ufuldkomne menneskers tilværelse Salomons ord?

⁵ Salomon havde ret da han sagde: „Der er slet intet nyt under solen,“ for der er intet nyt ved de stoffer, de energikilder og de naturlove som jordens fysiske system bygger på. De har længe hørt med til Guds skaberværk. (Salme 24:1; Åbenbaringen 4:11) Der er intet nyt i at solen står op og går ned, i det skiftende vejrlig eller i de kredsløb der bevirker at jorden bliver vandet og fornyet. Og hvad ufuldkomne, dødelige menneskers tilværelse angår, er der heller intet virkelig nyt at finde, skønt tiderne og moden skifter. Selv i de rige lande bliver manges tilværelse fyldt med gentagelser som i længden virker trættende. Efter 70 til 80 år går det syndige menneske „til sit varige hus“ — graven. Som Salomon udtrykker det: „Det der er sket, er det der vil ske; og det der er gjort, er det der vil blive gjort; ja, der er slet intet nyt under solen.“ — Prædikeren 1:4-9; 12:5.

„En ny skabning“ under solen

 6. (a) Hvorfor skal vi ikke vente nye materielle skaberværker i den nære fremtid? (b) Hvordan og hvornår frembragte Jehova noget „nyt under solen“?

⁶ Nej, i fysisk henseende er det sandt at der ’slet intet nyt er under solen’. Jehova vil ikke frembringe nye materielle ting på denne hans 7000-årige hviledag, hvor han hviler fra sin skabervirksomhed. Men der er fremkommet noget nyt under solen. Hvornår? I år 2 f.v.t., da Jehovas engel pludselig viste sig for nogle ydmyge hyrder i nærheden af Betlehem for at bekendtgøre noget forbløffende nyt. Engelen sagde: „Se, jeg forkynder jer en god nyhed om en stor glæde som vil blive hele folket til del, for i dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by.“ Derefter priste en mængde hellige engle Gud sammen med engelen og sagde: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ — Lukas 2:8-14.

 7. (a) Hvad nyt skete der ved Jesu dåb? (b) Hvordan skabte Jesus grundlaget for en storslået udvikling?

⁷ Tredive år gammel blev denne frelser døbt i Jordanflodens vand. Straks efter dette skete der atter noget nyt under solen. Lukas 3:21, 22 beskriver det med disse ord: „Mens [Jesus] bad, åbnedes himmelen og den hellige ånd dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en stemme lød fra himmelen: ’Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.’“ Jesus blev da „en ny skabning“, en åndsavlet søn af Gud. (2 Korinther 5:17) I løbet af de næste tre og et halvt år aflagde han et magtfuldt vidnesbyrd om Guds rige og samlede sine første disciple. I år 33, efter sin offerdød og sin opstandelse som åndeskabning, mødte han frem „for Guds person“ for at skabe grundlag for en storslået udvikling hernede „under solen“. — Hebræerne 9:24; 1 Peter 3:18.

 8. Hvordan blev der frembragt „en ny skabning“?

⁸ På pinsedagen samme år begyndte Jesus at udgyde hellig ånd over sine trofaste disciple, som et tegn på at de var blevet bragt i samhørighed med ham som Guds sønner. Apostelen Paulus taler om denne ’nye skabning’ i Andet Korintherbrev 5:17, 18, hvor han siger: „Hvis nogen er i samhørighed med Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forsvundet, se, noget nyt er blevet til. Men alt er fra Gud, som har forligt os med sig selv ved Kristus og har givet os forligelsens tjeneste.“

 9. Hvilken hensigt tjener ’den nye skabning’?

⁹ Apostelen Peter siger til denne ’nye skabning’: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Peter 2:9) Så længe medlemmerne af dette kongelige præsteskab er på jorden, forkynder de nidkært „Guds storslåede gerninger“ i forbindelse med det rige han opretter. De af ’den nye skabning’ som i uangribelighed fuldfører deres jordiske livsløb, oprejses efter at Kristus er kommet til Jehovas tempel. — Apostelgerninger 2:11; Romerne 8:14-17; Malakias 3:1, 2.

„Genskabelsen“

10. (a) Hvad sagde Jesus om en ’genskabelse’? (b) Hvad bliver de der hører til ’den nye skabning’ indbudt til at få del i?

¹⁰ Men er denne ’nye skabning’ der begyndte med Jesus Kristus, det eneste nye under solen? Nej, slet ikke! Da Jesus stadig var på jorden, sagde han til sine disciple: „Jeg skal sige jer sandheden: I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Mattæus 19:28) Den „lille hjord“ af Jesu gennemprøvede disciple — i alt 144.000 — bliver således indbudt til at få del med Jesus i hans rige og at „sidde på troner og dømme Israels tolv stammer“. — Lukas 12:32; 22:28-30; Åbenbaringen 14:1-5.

11. Hvilke to sider af Jesu offer blev skildret på forsoningsdagen, og hvordan?

¹¹ Hvem er da disse „tolv stammer“? Vi får et fingerpeg om dette i den ordning Jehova traf angående forsoningsdagen i det gamle Israel. Hvert år på den tiende dag i den syvende måned skulle ypperstepræsten bringe en tyr som syndoffer for „sig og sit hus“. Det skildrede at Jesu offer gjaldt hans „hus“ af underpræster. Men hvordan så med de øvrige israelitter? Ypperstepræsten trak derefter lod om to gedebukke. Den ene slagtede han som „syndoffer for folket“, og den anden sendte han ud i ørkenen efter at have bekendt folkets synder over den. Den måde de to bukke blev anvendt på, pegede frem til at Jesu udgydte blod også ville være sonoffer for alle dem der ikke tilhørte hans præstelige hus — også deres synder ville blive fuldstændig fjernet. — 3 Mosebog 16:6-10, 15.

12. Hvilken udførlig definition giver en ordbog af „genskabelsen“?

¹² Udtrykket „Israels tolv stammer“ i Mattæus 19:28 har samme betydning. Det sigter ikke blot til Jesu åndsavlede underpræster, men til alle andre mennesker. Det græske ord der i dette vers er gengivet med „genskabelsen“, nemlig palingenesiʹa, betyder ifølge W. E. Vines ordbog, An Expository Dictionary of New Testament Words, „ny fødsel . . . åndelig genfødelse“; og ordbogen tilføjer: „I Matt[æus] 19:28 anvendes ordet, i Herrens tale, i den bredere betydning, om ’alle tings genoprettelse’ (Apg. 3:21, RV), hvor Jehova, som et resultat af Kristi andet komme, ’indsætter sin konge på sit hellige bjerg, Zion’ (Sl. 2:6) . . . Derved bliver verden udfriet af Satans magt og bedrag og fra nationernes despotiske og antikristne herskere.“

13. (a) Hvad viser forskellige bibeludgaver om betydningen af ordet palingenesiʹa? (b) Hvad skal der derfor ske „under solen“?

¹³ I tråd med dette er ordet palingenesiʹa i forskellige bibeloversættelser blevet gengivet med udtryk som „igenfødelsen“, „verdensgenfødelsen“, „når verden genfødes“, „i den kommende verden“, „når den nye verdensorden indtræder“ og „når verden skal fødes på ny“. Kan vi se hvad det betyder? „Israels tolv stammer“, det vil sige hele menneskeheden, skal dømmes af Kristus og hans loyale underpræster, og det skal ske i forbindelse med en genfødelse, en storslået fornyelse af alt hvad Jehova har tiltænkt denne jord, her „under solen“.

„Tiderne for genoprettelsen“

14. (a) Hvad måtte Jesus vente på, ifølge Apostelgerninger 3:20, 21? (b) Hvordan og hvornår blev Jesus indsat som konge?

¹⁴ Hvornår skal denne genfødelse finde sted? Peter taler i Apostelgerninger 3:20, 21 om „Jesus, som det . . . er nødvendigt at himmelen beholder indtil tiderne for genoprettelsen af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra gammel tid“. Disse ord sigter til det at Jesus måtte vente ved Guds højre hånd i himmelen „indtil nationernes fastsatte tider [var] udløbet“. (Lukas 21:24; Salme 110:1, 2) Derefter, i 1914, ’indsatte Jehova sin konge på Zion, sit hellige bjerg’. Hvilken genoprettelse fandt derpå sted? — Salme 2:6.

15. (a) Hvad skete der „under solen“ efter at Jesus fik kongeværdighed? (b) Hvordan er Mattæus 25:31-34 og Esajas 11:6-9 gået i opfyldelse?

¹⁵ Først sås der noget nyt under solen idet Kristi tilbageværende trofaste underpræster — de sidste der hørte til ’den nye skabning’ — blev indsamlet og fik til opgave at forkynde den gode nyhed om det oprettede rige. Derefter blev ’en stor skare . . . af alle nationer’ indsamlet for at blive bevaret under „den store trængsel“. (Mattæus 24:14; Åbenbaringen 7:9, 14) Den regerende konge, Jesus Kristus, er nu i færd med at skille folk fra hinanden „ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne“. „Fårene“ er dem der viser en ret indstilling over for kongen og hans åndsavlede brødre som tilhører ’den nye skabning’. De indbydes derfor til at arve evigt liv i det jordiske domæne under Jehovas rige. Allerede nu kan de glæde sig over at befinde sig i det genoprettede åndelige paradis her på jorden. — Mattæus 25:31-34, 46; Esajas 11:6-9.

16. (a) Hvem står til doms i øjeblikket? (b) Hvilke domme skal afsiges efter Harmagedon?

¹⁶ Nationerne står altså til doms i øjeblikket, hvor det bliver afgjort hvem der som „får“ er værdige til at overleve ’den store trængsel’. (Mattæus 24:21, 22) Men er det denne dom der sigtes til i Mattæus 19:28? Nej, der skal også dømmes efter denne trængsel. Da skal Kristus og hans underpræster dømme de symbolske „Israels tolv stammer“, det vil sige de mennesker der ikke hører til det kongelige præsteskab. Tallet „tolv“ udtrykker fuldstændighed, at dommen vil omfatte hele den øvrige del af menneskeheden. Den vil altså omfatte dem der overlever ’den store trængsel’, de børn de eventuelt får, og de milliarder af mennesker der kommer frem i opstandelsen til liv på jorden.

17. Hvem skal dømmes, og hvad vil de blive dømt efter?

¹⁷ Om dette siger Paulus i Apostelgerninger 17:31 at Gud har „fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand [Kristus Jesus] som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde“. „Den beboede jord“, bestående af alle de mennesker der efter Harmagedon findes på jorden, vil ikke blive dømt på grundlag af tidligere synder, begået i den nuværende tingenes ordning. Nej, de vil blive „dømt hver især efter deres gerninger“ som de gør på den nye jord når de drager nytte af genløsningen som Kristus har tilvejebragt. — Åbenbaringen 20:13; Mattæus 20:28; 1 Johannes 2:2.

18. (a) Hvad viser Esajas at der vil fremkomme „under solen“? (b) Hvilket løfte vil således blive indfriet, og hvad kan vi forvente angående den evighed der ligger foran os? (Romerne 8:21)

¹⁸ Der vil ske storslåede ting under solen til den tid! Det åndelige paradis vil da også blive et bogstaveligt paradis, som en opfyldelse af Jehovas oprindelige hensigt med jorden. Gud siger at ’jorden er hans fodskammel’, en helligdom hvor han bør tilbedes, og han erklærer at han vil ’herliggøre sine fødders sted’. (Esajas 66:1; 60:13) Derfor skal der her under solen skabes et herligt paradis, en glædens have, hvori fuldkomne, fredelige og forenede mennesker for evigt vil prise deres Gud og Skaber. Jehovas løfte: „Se! Jeg gør alting nyt“ er „troværdige og sande“ ord. (Åbenbaringen 21:5) Og i den evighed der ligger foran os kan vi se frem til at vor kærlige Gud vil frembringe underfulde nye skaberværker her under solen, til glæde for hans menneskebørn!

[Illustration på side 26]

Det er en chokerende anmærkning til den såkaldte civilisation at verdens udgifter til oprustning nu er oppe på godt 14 millioner kroner i minuttet! Det er mere end nok til at give føde, klæder og husly til alle der i dag lever i fattigdom. Det enorme lager af kraftige kernevåben kan tilintetgøre alle mennesker på jorden — alle fem milliarder — tolv gange! Til trods herfor er efter sigende en halv million af verdens bedste hjerner beskæftiget med at udvikle endnu mere ødelæggende våben.