Kapitel 10

Guds rige hersker

 1, 2. Hvordan har menneskers regeringer vist sig at være utilstrækkelige?

FORESTIL dig at du har købt et apparat som viser sig at være i uorden. Du tilkalder en reparatør, men kort efter at han har „klaret“ problemet bryder apparatet sammen. En sådan oplevelse er meget skuffende.

² Noget lignende gør sig gældende med de regeringer menneskene har dannet. Mennesker har ellers altid ønsket en regering der kunne sikre deres fred og lykke. Trods ihærdige bestræbelser har der været sammenbrud, og det har ikke været muligt rigtigt at udbedre skaderne i samfundet. Der er indgået mange fredsaftaler — som siden er blevet brudt. Og hvilket styre har kunnet afskaffe fattigdom, fordomme, kriminalitet, sygdom og ødelæggelse af miljøet? Menneskers ’regeringsapparat’ kan ikke repareres. Israels vise kong Salomon spurgte: „Hvordan kan et jordisk menneske . . . forstå sin vej?“ — Ordsprogene 20:24.

 3. (a) Hvad var temaet i Jesu forkyndelse? (b) Hvilke forestillinger har folk om Guds rige?

³ Men fortvivl ikke! En stabil verdensregering er ikke kun en drøm. Den var det gennemgående tema i Jesu forkyndelse. Han kaldte regeringen for „Guds rige“, og han lærte sine disciple at bede om dette riges komme. (Lukas 11:2; 21:31) Guds rige nævnes undertiden i religiøse kredse. Ja, millioner beder daglig om dets komme i bønnen ’Fadervor’ (også kaldet mønsterbønnen). Men når man spørger folk: „Hvad er Guds rige?“ siger nogle: „Det er noget man har i hjertet.“ Andre kalder det himmelen. Som vi skal se giver Bibelen en tydelig forklaring på hvad Guds rige er.

ET RIGE MED EN HENSIGT

 4, 5. Hvorfor valgte Jehova at manifestere sin suverænitet på en ny måde, og hvad vil det føre til?

⁴ Jehova Gud har altid været Konge, eller Suveræn Hersker, over universet. Denne ophøjede stilling besidder han i kraft af at det er ham der har skabt alt. (1 Krønikebog 29:11; Salme 103:19; Apostelgerninger 4:24) Men det rige Jesus forkyndte, er underordnet Guds universelle suverænitet. Det messianske rige har et bestemt formål, men hvilket?

⁵ Som forklaret i kapitel 6 gjorde det første menneskepar oprør mod Guds myndighed. På grund af de spørgsmål der blev rejst, valgte Gud at manifestere sin suverænitet på en ny måde. Gud bekendtgjorde at det var hans hensigt at frembringe et „afkom“ som ville knuse slangen, Satan, og fjerne virkningerne af menneskehedens nedarvede synd. Den primære del af dette „afkom“ er Jesus Kristus, og „Guds rige“ er det middel hvormed Satan vil blive fuldstændig besejret. Ved hjælp af dette rige vil Jesus Kristus genoprette herredømmet over jorden i Jehovas navn og hævde Guds retmæssige suverænitet til evig tid. — 1 Mosebog 3:15; Salme 2:2-9.

 6, 7. (a) Hvor befinder Riget sig, og hvem er kongen og hans medregenter? (b) Hvem er Rigets undersåtter?

⁶ Ifølge én gengivelse af Jesu ord til de onde farisæere sagde han: „Guds rige er inden i jer.“ (Lukas 17:21, den danske autoriserede oversættelse 1948) Mente Jesus at Riget var i disse fordærvede mænds onde hjerter? Nej. En mere korrekt oversættelse af den originale græske tekst lyder: „Guds rige er i jeres midte.“ (Ny Verden-Oversættelsen) Jesus, som var i deres midte, henviste altså til sig selv som den fremtidige konge. Frem for at være noget man har i hjertet, er Guds rige altså en regering, en virkelig, handledygtig regering med en hersker og med undersåtter. Det er en himmelsk regering, for den kaldes både ’himlenes rige’ og ’Guds rige’. (Mattæus 13:11; Lukas 8:10) I et syn så profeten Daniel dets hersker, „der var som en menneskesøn“, blive ført frem for den almægtige Gud og få overdraget et varigt „herredømme og ære og kongemagt“, og desuden skulle „alle folkeslag, folkestammer og tungemål . . . tjene ham“. (Daniel 7:13, 14) Hvem er denne konge? I Bibelen kaldes Jesus Kristus for „Menneskesønnen“. (Mattæus 12:40; Lukas 17:26) Jehova har altså udnævnt sin søn, Jesus Kristus, til konge.

⁷ Jesus er ikke alene om at regere. Han har 144.000 medkonger og medpræster som er blevet „købt fra jorden“. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1, 3; Lukas 22:28-30) Undersåtterne under Guds rige vil være en verdensomspændende familie af mennesker som underlægger sig Kristi ledelse. (Salme 72:7, 8) Men hvordan kan vi være sikre på at dette rige vil hævde Guds suverænitet og genindføre de paradisiske forhold på jorden?

GUDS RIGE ER EN REALITET

 8, 9. (a) Hvordan kan man illustrere at løfterne om Guds rige er pålidelige? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at Riget er en realitet?

⁸ Forestil dig at dit hjem blev ødelagt ved en brand. En af dine venner som havde midlerne til det lovede at hjælpe dig med at bygge huset op igen og sørge for mad til din familie. Hvis denne ven altid havde været pålidelig, ville du da ikke også tro på ham nu? Forestil dig at du kom hjem næste dag og så at nogle arbejdere allerede var i gang med at rydde op efter branden, og at der var sørget for mad til din familie. Det ville uden tvivl give dig tillid til at I ikke alene ville få det sådan som I havde før, men endnu bedre.

⁹ På samme måde har Jehova givet os sikkerhed for at Riget er en realitet. Som vist i Hebræerbrevet i Bibelen var mange facetter af Loven en skygge af Guds rigsordning. (Hebræerne 10:1) Det jordiske rige Israel forudskildrede også Guds rige i visse henseender. Det var ikke et almindeligt kongerige, for herskerne sad på „Jehovas trone“. (1 Krønikebog 29:23) Ydermere var det blevet forudsagt: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:10)a Ja, det var i Judas kongeslægt at Jesus, den evige Konge i Guds regering, skulle fødes. — Lukas 1:32, 33.

10. (a) Hvornår blev grundvolden for Guds messianske rige lagt? (b) Hvilken betydningsfuld opgave ville Jesu fremtidige medregenter gå foran i her på jorden?

¹⁰ Grundvolden for Guds messianske rige blev lagt med udvælgelsen af Jesu apostle. (Efeserne 2:19, 20; Åbenbaringen 21:14) De var de første af de 144.000 der skal herske som medkonger sammen med Jesus Kristus i himmelen. Mens de var på jorden skulle disse fremtidige medregenter gå foran i en forkyndelseskampagne, i overensstemmelse med Jesu befaling: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ — Mattæus 28:19.

11. Hvordan udføres arbejdet med at forkynde Riget i dag, og hvad resulterer det i?

¹¹ Befalingen om at gøre disciple adlydes nu i et omfang som aldrig før. Jehovas vidner forkynder den gode nyhed om Riget på hele jorden, i harmoni med Jesu profetiske ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Dette forkyndelsesarbejde har blandt andet udvirket at der gennemføres et stort undervisningsprogram. De der underkaster sig lovene og principperne under Guds rige, oplever allerede nu en fred og enhed som ikke kan opnås under jordiske regeringer. Alt dette er klare beviser på at Guds rige er en realitet.

12. (a) Hvorfor er det passende at kalde forkyndere af Riget Jehovas vidner? (b) Hvorved adskiller Guds rige sig fra jordiske regeringer?

¹² Forkynderne af Riget kaldes meget passende Jehovas vidner. Jehova sagde til israelitterne: „I er mine vidner, . . . ja min tjener, som jeg har udvalgt.“ (Esajas 43:10-12) Jesus, „det trofaste vidne“, forkyndte nidkært den gode nyhed om Riget. (Åbenbaringen 1:5; Mattæus 4:17) Det er derfor passende at nutidens forkyndere af Riget bærer det gudgivne navn Jehovas vidner. Men hvorfor bruger forkynderne så meget tid og så mange kræfter på at fortælle andre om Guds rige? Det gør de fordi Riget er menneskehedens eneste håb. Jordiske regeringer ophører før eller siden, men Guds rige vil bestå til evig tid. I Esajas 9:6, 7 kaldes dets hersker, Jesus, for „Fredsfyrste“, og der tilføjes: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ Guds rige er ikke som menneskeskabte regeringer, der kan blive væltet fra den ene dag til den anden. Det er som der siges i Daniel 2:44: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil . . . bestå evindelig.“

13. (a) Hvilke problemer vil Guds rige blandt andet løse? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at Guds løfter vil blive indfriet?

¹³ Hvilken jordisk hersker kan afskaffe krig, kriminalitet, sygdom, sult og hjemløshed? Hvem på jorden kan desuden oprejse de døde? Guds rige og dets Konge vil udrette disse ting. Der vil ikke være fejl eller mangler ved Riget — som det er tilfældet med et dårligt apparat der hele tiden skal repareres. Nej, Guds rige vil fungere efter hensigten, for Jehova har lovet: „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ (Esajas 55:11) Guds hensigt vil ikke slå fejl, men hvornår skulle Riget begynde at herske?

RIGETS HERREDØMME — HVORNÅR?

14. Hvad havde Jesu disciple misforstået angående Riget, men hvad vidste Jesus om sit herredømme?

¹⁴ „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ Da Jesu disciple stillede dette spørgsmål, afslørede de at de ikke på daværende tidspunkt kendte hensigten med Guds rige og tidspunktet for hvornår dets herredømme skulle begynde. Jesus frarådede dem at spekulere på det da han sagde: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ Jesus vidste at han først ville modtage herredømmet over jorden langt ude i fremtiden, længe efter at han var opstået og steget til himmelen. (Apostelgerninger 1:6-11; Lukas 19:11, 12, 15) Det var forudsagt i De Hebraiske Skrifter. Hvordan det?

15. Hvordan kaster Salme 110:1 lys over tidspunktet for Jesu herredømme?

¹⁵ I en profetisk omtale af Jesus som „Herre“ sagde kong David: „Jehovas udsagn til min Herre lyder: ’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’“ (Salme 110:1; jævnfør Apostelgerninger 2:34-36.) Denne profeti viser at Jesu herredømme ikke ville begynde umiddelbart efter at han var steget op til himmelen. Han skulle vente ved Guds højre hånd. (Hebræerne 10:12, 13) Hvor længe skulle han vente? Ja, hvornår skulle hans herredømme begynde? Bibelen hjælper os til at finde svarene.

16. Hvad skete der i 607 f.v.t., og hvad har det at gøre med Guds rige?

¹⁶ Jerusalem er den eneste by på jorden som Jehova har haft sit navn knyttet til. (1 Kongebog 11:36) Den var også hovedstad i det jordiske rige som engang havde Guds godkendelse og som var et billede på Guds himmelske rige. Derfor er babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem i 607 f.v.t. af stor betydning. Denne begivenhed markerede begyndelsen på en længerevarende afbrydelse af Guds direkte styre over sit folk på jorden. Omkring seks hundrede år senere antydede Jesus at denne afbrydelse af Guds styre endnu ikke var ophørt, idet han sagde: „Jerusalem skal nedtrædes af nationerne, indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.“ — Lukas 21:24.

17. (a) Hvad er „nationernes fastsatte tider“, og hvor længe skulle de vare? (b) Hvornår begyndte „nationernes fastsatte tider“, og hvornår udløb de?

¹⁷ „Nationernes fastsatte tider“ er den tidsperiode hvori de hedenske riger havde fået lov til at afbryde det styre som havde Guds godkendelse. Perioden begyndte med ødelæggelsen af Jerusalem i 607 f.v.t., og Daniel viser at den skulle vare i „syv tider“. (Daniel 4:23-25) Hvor lang tid er det? Bibelen viser at tre og en halv „tid“ svarer til 1260 dage. (Åbenbaringen 12:6, 14) Det dobbelte, eller syv tider, svarer da til 2520 dage. Men der skete ikke noget bemærkelsesværdigt ved udløbet af denne korte periode. Ved at omregne profetien i Daniels Bog efter regelen „en dag for et år“, og tælle 2520 år frem fra 607 f.v.t., kommer vi imidlertid til året 1914. — 4 Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6.

18. Hvad gjorde Jesus kort efter at han havde modtaget kongemagt, og hvordan berørte det jorden?

¹⁸ Begyndte Jesus at regere i himmelen i det år? I det næste kapitel gives der en bibelsk begrundelse for at vi kan svare bekræftende på det spørgsmål. Jesu herredømme ville dog ikke straks betyde fred på jorden. Åbenbaringen 12:7-12 viser at Jesus efter at have modtaget Riget ville kaste Satan og hans dæmonengle ud af himmelen. Dette ville betyde ve for jorden; men det er opmuntrende at læse at Djævelen kun har „en kort tidsperiode“ tilbage. Snart vil vi kunne glæde os, ikke blot over at Guds rige hersker, men også over at det vil bringe velsignelser til jorden og den lydige menneskehed. (Salme 72:7, 8) Hvordan ved vi at dette snart vil ske?

[Fodnote]

PRØV DIN KUNDSKAB

Hvad er Guds rige, og hvorfra udøver det sit herredømme?

Hvem regerer i Riget, og hvem er dets undersåtter?

Hvordan har Jehova forsikret os om at Riget er en realitet?

Hvornår begyndte „nationernes fastsatte tider“, og hvornår udløb de?

[Ramme på side 94]

NOGLE VIGTIGE BEGIVENHEDER I FORBINDELSE MED GUDS RIGE

• Jehova bekendtgør at han vil frembringe et „afkom“ der skal knuse hovedet på slangen, Satan Djævelen. — 1 Mosebog 3:15.

• I 1943 f.v.t. giver Jehova udtryk for at dette „afkom“ vil være en jordisk efterkommer af Abraham. — 1 Mosebog 12:1-3, 7; 22:18.

• Lovpagten, der bliver givet til Israel i 1513 f.v.t., „har en skygge af kommende goder“. — 2 Mosebog 24:6-8; Hebræerne 10:1.

• Det jordiske kongerige Israel bliver oprettet i 1117 f.v.t., og videreføres senere i Davids slægt. — 1 Samuel 11:15; 2 Samuel 7:8, 16.

• Jerusalem ødelægges i 607 f.v.t. og „nationernes fastsatte tider“ begynder. — 2 Kongebog 25:8-10, 25, 26; Lukas 21:24.

• I år 29 salves Jesus som den udvalgte Konge og påbegynder sin jordiske tjeneste. — Mattæus 3:16, 17; 4:17; 21:9-11.

• I år 33 stiger Jesus op til himmelen for at vente ved Guds højre hånd indtil tiden for hans herredømme. — Apostelgerninger 5:30, 31; Hebræerne 10:12, 13.

• Jesus indsættes på tronen i det himmelske rige i 1914 da „nationernes fastsatte tider“ udløber. — Åbenbaringen 11:15.

• Satan og hans dæmoner kastes ned i jordens nærhed, hvor de bringer øgede veer over menneskeheden. — Åbenbaringen 12:9-12.

• Jesus fører tilsyn med den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

Kapitel 11

Vi lever i de sidste dage

 1. Hvorfor føler mange sig rådvilde når de betragter verdenssituationen, men hvor kan man finde en pålidelig forklaring på hvorfor verden ser ud som den gør?

HVORFOR er verden blevet så kaotisk? Hvad vil det hele ende med? Har du nogen sinde stillet dig selv sådanne spørgsmål? Mange føler sig rådvilde når de betragter verdenssituationen. Krige, sygdomme og kriminalitet får folk til at spekulere på hvad fremtiden vil bringe. Politikerne giver os ikke meget håb. Men Gud har i sit ord forklaret hvorfor den tid vi lever i er så foruroligende. Bibelen hjælper os desuden til at se hvor vi befinder os på tidens strøm. Den viser at vi nu lever i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning. — 2 Timoteus 3:1.

 2. Hvilke spørgsmål stillede Jesu disciple ham, og hvad svarede han?

² Tre dage før Jesus døde spurgte hans disciple ham: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“a (Mattæus 24:3) Som svar forudsagde Jesus nogle helt konkrete verdensbegivenheder og forhold som tydeligt ville markere at denne ugudelige verdensordning befandt sig i sine sidste dage.

 3. Hvorfor blev forholdene på jorden værre da Jesus begyndte at herske?

³ Som vist i det foregående kapitel fører bibelkronologien os til den slutning at Guds rige allerede er begyndt at herske. Men hvordan kan det så være at alt er blevet værre i stedet for bedre? Dette er faktisk et stærkt vidnesbyrd om at Guds rige er begyndt at herske. Hvordan det? Jo, i Salme 110:2 læser vi at Jesus i en periode ville herske ’midt blandt sine fjender’. Hans første handling som himmelsk Konge var at kaste Satan og hans dæmonengle ned i jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:9) Hvad blev resultatet? Nøjagtig som det var forudsagt i Åbenbaringen 12:12: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Vi lever nu i denne ’korte tidsperiode’.

 4. Hvad skulle kendetegne de sidste dage, og hvad viser det? (Se rammen.)

⁴ Da Jesus blev spurgt om hvad tegnet ville være på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning, gav han et meget tankevækkende svar. Forskellige dele af tegnet er beskrevet i rammen på side 102. Som vist giver apostlene Paulus, Peter og Johannes os yderligere detaljer vedrørende de sidste dage. De fleste dele af tegnet omfatter ganske vist ulykkelige forhold. Men opfyldelsen af disse profetier vil overbevise os om at afslutningen for denne onde ordning er nært forestående. Lad os kaste et nærmere blik på nogle af de væsentligste kendetegn på de sidste dage.

NOGET DER SKULLE KENDETEGNE DE SIDSTE DAGE

 5, 6. Hvordan er profetierne om krig og hungersnød gået i opfyldelse?

⁵ „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:4) Forfatteren Ernest Hemingway kaldte den første verdenskrig for „det største, mest morderiske, og mest tilfældige masseslagteri der nogen sinde har fundet sted på jorden“. Ifølge bogen The World in the Crucible — 1914-1919 (Verden i smeltedigelen — 1914-1919) var dette „en helt ny form for krig, den første totale krig i menneskehedens historie. Dens varighed, intensitet og omfang overgik alt hvad man indtil da havde kendt eller i det hele taget forestillet sig.“ Men så kom den anden verdenskrig, der var langt mere ødelæggende end den første. Historikeren Hugh Thomas har skrevet: „Det tyvende århundrede har været stærkt præget af opfindelser som maskingeværet, kampvognen, B-52-bombeflyet, atombomben og missilet. Det har desuden været præget af krige der har været mere blodige og destruktive end i nogen anden tidsalder.“ Der blev ganske vist talt meget om nedrustning da den kolde krig sluttede. Dog skønner man at der efter de planlagte nedskæringer stadig vil være mellem 10.000 og 20.000 atomsprænghoveder tilbage — mere end 900 gange den ildkraft der blev brugt under Anden Verdenskrig.

⁶ „Der skal være tilfælde af hungersnød.“ (Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:5, 6, 8) Siden 1914 har der været mindst 20 større hungerkatastrofer, og de har berørt lande som Bangladesh, Burundi, Cambodja, Etiopien, Grækenland, Indien, Kina, Nigeria, Rusland, Rwanda, Somalia og Sudan. Men hungersnød skyldes ikke altid fødevaremangel. „Verdens fødevareproduktion er i de sidste årtier vokset hurtigere end befolkningstilvæksten,“ har en gruppe agronomer udtalt. „Men eftersom mindst 800 millioner fortsat lever i dyb fattigdom, . . . er de ude af stand til at købe tilstrækkeligt af denne overflod til at det vil kunne afhjælpe deres kroniske underernæring.“ I andre tilfælde er hungersnøden opstået af politiske grunde. Dr. Abdelgalil Elmekki ved Torontos universitet anfører to eksempler hvor tusinder har sultet samtidig med at de pågældende lande har eksporteret store mængder fødevarer. Myndighederne har tilsyneladende været langt mere interesserede i at skaffe sig udenlandsk valuta hvormed de kunne finansiere deres krige, end i at brødføde deres befolkning. Dr. Elmekki konkluderer at hungersnød ofte er „et spørgsmål om madens fordeling og regeringens politik“.

 7. Hvordan ser det ud med vore dages pestlignende sygdomme?

⁷ „Pest.“ (Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:8) Den spanske syge i 1918-19 kostede mindst 21 millioner menneskeliv. „Verden er aldrig før i historien blevet ramt af en dræbersygdom der har udryddet så mange mennesker så hurtigt,“ skriver A. A. Hoehling i bogen The Great Epidemic (Den store epidemi). I dag er der mange sygdomme der breder sig som pest. Hvert år dør fem millioner mennesker af kræft, diarré-sygdomme koster over tre millioner børn livet, og tuberkulose forårsager tre millioner dødsfald. Luftvejsinfektioner, især lungebetændelse, koster årligt 3,5 millioner børn under fem år livet. Og hele 2,5 milliarder mennesker — halvdelen af jordens befolkning — lider af sygdomme der forårsages af utilstrækkelig eller forurenet vand og dårlige sanitære forhold. Og AIDS er en alvorlig påmindelse om at man, trods betydelige medicinske fremskridt, ikke er i stand til at udrydde pestsygdomme.

 8. Hvad viser at folk er „pengekære“?

⁸ „Menneskene vil være . . . pengekære.“ (2 Timoteus 3:2) Overalt i verden synes folk at have et umætteligt ønske om større rigdom. Ofte måles personlig „succes“ efter hvor meget man får i løn, hvad man udretter, eller hvor meget man ejer. „Materialismen vil fortsat være en af drivkræfterne i det amerikanske samfund . . . og den vil også blive en stadig vigtigere faktor på andre store markeder,“ har vicedirektøren for et reklamebureau udtalt. Er det også tilfældet dér hvor du bor?

 9. Hvad kan der siges om børns forudsagte ulydighed mod deres forældre?

⁹ „Ulydige mod forældre.“ (2 Timoteus 3:2) Forældre, lærere og andre er kun alt for godt klar over at mange børn i vore dage er respektløse og ulydige. Denne opførsel skyldes ofte at børnene og de unge enten gør oprør mod eller efterligner deres forældres dårlige adfærd. Stadig flere børn mister tilliden til skolen, landets lov, religionen og deres forældre, og gør derfor oprør. En erfaren skolelærer udtaler: „Generelt set lader det til at de ikke har respekt for noget som helst.“ Det er dog glædeligt at se at mange gudfrygtige børn har en god opførsel.

10, 11. Hvad viser at folk er vilde og mangler naturlig hengivenhed?

¹⁰ „Vilde.“ (2 Timoteus 3:3) Det græske ord der er oversat med „vilde“, betyder ifølge en bibelkommentar ’utæmmede, vilde, uden medmenneskelighed og medfølelse’. En udmærket beskrivelse af dem der begår voldshandlinger. „Livet er så traumatisk og så fyldt med rædsel, at man må have nerver af stål for at læse dagens nyheder,“ hed det i en lederartikel. En sikkerhedsvagt har sagt at mange unge synes at lukke øjnene for konsekvenserne af deres handlinger. „De tænker åbenbart, at eftersom de ikke aner hvad morgendagen vil bringe, tager de hvad de vil have i dag,“ udtaler han.

¹¹ „Uden naturlig hengivenhed.“ (2 Timoteus 3:3) Dette udtryk er oversat fra et græsk ord der betyder „hjerteløs, umenneskelig“ og betegner „mangel på naturlig familiefølelse“. (The New International Dictionary of New Testament Theology) Ja, hengivenheden mangler ofte selv dér hvor den mere end noget andet sted burde findes, nemlig i hjemmet. Foruroligende ofte hører man beretninger om hvordan ægtefæller og børn, ja, selv gamle forældre bliver mishandlet. Et forskerhold har sagt: „Vold, hvad enten det drejer sig om slag eller skub, knivstikkeri eller skyderi, forekommer oftere i familien end noget andet sted i samfundet.“

12. Hvorfor kan man sige at folk kun har en ydre form for gudhengivenhed?

¹² „De har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ (2 Timoteus 3:5) Bibelen har kraft til at forandre folks liv til det bedre. (Efeserne 4:22-24) Men mange bruger i dag deres religion som et skalkeskjul for alt muligt ondt der mishager Gud. Religiøse ledere ser ofte gennem fingre med løgn, tyveri og kønslig umoralitet. Mange trossamfund prædiker kærlighed men støtter krig. I en leder i bladet India Today kunne man læse: „I den almægtige Skabers navn . . . har menneskene begået de mest afskyelige grusomheder mod hinanden.“ Faktisk er de to blodigste konflikter i vor tid — Første og Anden Verdenskrig — opstået midt i kristenheden.

13. Hvilke vidnesbyrd er der om at jorden er ved at blive ødelagt?

¹³ Ødelæggelse af jorden. (Åbenbaringen 11:18) Over 1600 forskere fra hele verden, deriblandt 104 nobelpristagere, har underskrevet en advarsel fra Union of Concerned Scientists (Sammenslutningen af Bekymrede Forskere), der lød: „Menneskene og naturen er på kollisionskurs. . . . Inden for . . . nogle få årtier vil chancen for at afvende de trusler som vi nu står over for, være forspildt.“ Rapporten gav udtryk for at menneskets livstruende adfærd „kan forandre verden så meget at den vil være ude af stand til at opretholde betingelserne for liv sådan som vi kender det“. Nedbrydning af ozonlaget, forurening af vandet, fældning af skovene, ødelæggelse af landbrugsjorden og udryddelse af dyre- og plantearter blev omtalt som alvorlige problemer der hurtigt må løses. „Når vi piller ved livets indbyrdes afhængige mekanismer,“ hedder det videre, „kan det få omfattende virkninger og resultere i at de biologiske systemer, hvis dynamik vi kun har et begrænset kendskab til, bryder sammen.“

14. Hvad viser at Mattæus 24:14 får sin opfyldelse i vor tid?

¹⁴ „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord.“ (Mattæus 24:14) Jesus forudsagde at den gode nyhed om Riget ville blive forkyndt over hele jorden til et vidnesbyrd for alle nationerne. Med Guds hjælp og velsignelse bruger millioner af Jehovas vidner milliarder af timer på dette arbejde med at forkynde og gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20) Jehovas vidner er klar over at de ville pådrage sig blodskyld hvis ikke de forkyndte den gode nyhed. (Ezekiel 3:18, 19) Men de glæder sig samtidig over at der hvert år er tusinder der taknemmeligt lytter til Rigets budskab og bliver sande kristne, det vil sige vidner for Jehova. Når denne gode nyhed er blevet forkyndt på hele den beboede jord, vil enden på denne onde verdensordning komme.

DIN REAKTION PÅ VIDNESBYRDENE

15. Hvordan vil den nuværende onde tingenes ordning blive fjernet?

¹⁵ Hvordan vil denne verdensordning blive fjernet? Bibelen forudsiger at der vil komme ’en stor trængsel’ der vil begynde med at verdens politiske del vil gå til angreb på „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Mattæus 24:21; Åbenbaringen 17:5, 16) Jesus har sagt at til den tid „skal solen formørkes, og månen . . . ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes“. (Mattæus 24:29) Måske betyder dette at der vil indtræffe bogstavelige himmelfænomener. Under alle omstændigheder vil den religiøse verdens lysgivere blive afsløret og fjernet. Derefter vil Satan, der omtales som „Gog fra Magogs land“, bruge fordærvede mennesker til at rette et altomfattende angreb mod Jehovas folk. Men det vil mislykkes, for Gud vil gribe ind og redde dem. (Ezekiel 38:1, 2, 14-23) „Den store trængsel“ vil nå sit klimaks i Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Den vil fjerne ethvert levn af Satans jordiske organisation og bane vej for at de mennesker der overlever vil få del i evige velsignelser. — Åbenbaringen 7:9, 14; 11:15; 16:14, 16; 21:3, 4.

16. Hvordan ved vi at profetierne om de sidste dage gælder vor tid?

¹⁶ Taget for sig selv kan nogle af de profetier der beskriver de sidste dage, også passe på andre perioder i historien. Men tilsammen peger de profetiske vidnesbyrd lige præcis på vor tid. Det kan illustreres således: De linjer der udgør en persons fingeraftryk danner et mønster der ikke kan tilhøre nogen anden. På samme måde har de sidste dage deres eget mønster af kendetegn eller begivenheder. De danner så at sige et „fingeraftryk“ der ikke passer på nogen anden tidsperiode. Når man sammenholder dette med de bibelske vidnesbyrd om at Guds himmelske rige nu hersker, har vi god grund til at slutte at vi netop lever i de sidste dage. Der er desuden klare bibelske vidnesbyrd om at det er snart den nuværende onde tingenes ordning vil blive fjernet.

17. Hvad bør vi gøre nu da vi ved at vi lever i de sidste dage?

¹⁷ Hvad vil du gøre nu da du har set vidnesbyrdene om at vi lever i de sidste dage? Hvis man véd at en voldsom og ødelæggende storm er på vej, vil man uden tøven træffe sine forholdsregler. Det Bibelen forudsiger om den nuværende tingenes ordning bør ligeledes motivere os til at handle. (Mattæus 16:1-3) Vi kan tydeligt se at vi lever i de sidste dage for denne verdensordning. Det bør få os til at foretage de forandringer der er nødvendige for at opnå Guds gunst. (2 Peter 3:3, 10-12) Jesus omtaler sig selv som den der kan frelse os, og kommer med denne vigtige opfordring: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:34-36.

[Fodnote]

PRØV DIN KUNDSKAB

Hvad har Bibelen forudsagt om verdensbegivenhederne på det tidspunkt hvor Kristus begyndte at herske?

Nævn nogle af kendetegnene på de sidste dage.

Hvad overbeviser dig om at vi lever i de sidste dage?

[Ramme på side 102]

NOGLE AF KENDETEGNENE PÅ DE SIDSTE DAGE

• Krig i et hidtil uset omfang. — Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:4.

• Hungersnød. — Mattæus 24:7; Åbenbaringen 6:5, 6, 8.

• Pest. — Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:8.

• Tiltagende lovløshed. — Mattæus 24:12.

• Ødelæggelse af jorden. — Åbenbaringen 11:18.

• Jordskælv. — Mattæus 24:7.

• Kritiske tider der er vanskelige at klare. — 2 Timoteus 3:1.

• Overdreven kærlighed til penge. — 2 Timoteus 3:2.

• Ulydighed mod forældre. — 2 Timoteus 3:2.

• Mangel på naturlig hengivenhed. — 2 Timoteus 3:3.

• Sanselige nydelser sættes højere end venskabet med Gud. — 2 Timoteus 3:4.

• Mangel på selvbeherskelse. — 2 Timoteus 3:3.

• Mangel på kærlighed til det gode. — 2 Timoteus 3:3.

• Ligegyldighed over for den truende fare. — Mattæus 24:39.

• Spottere afviser tegnet på de sidste dage. — 2 Peter 3:3, 4.

• Guds rige forkyndes på hele jorden. — Mattæus 24:14.

[Helsides illustration på side 101]