Fredag den 9. december
“Min undervisning vil falde som regn.” – 5. Mos. 32:2.
Det Moses lærte israelitterne, var nærende og forfriskende for dem, som stille regn på grønne planter. Hvad kan vi gøre for at vores undervisning kommer til at virke lige så godt? Når vi forkynder fra hus til hus eller er med i offentlig forkyndelse, kan vi med Bibelen i hånden vise folk Guds personlige navn, Jehova. Vi kan tilbyde dem vores tiltalende publikationer, vise dem gode små film og henvise til materiale på vores hjemmeside der ærer Jehova. Når vi er på arbejde, i skole eller ude at rejse, kan vi måske finde anledninger til at tale om den Gud vi elsker, og om hvordan han er. Ved at fortælle folk vi møder, om de skønne ting Jehova vil gøre for jorden og menneskene, giver vi dem måske et billede af Jehova som er helt nyt for dem. Når vi fortæller andre sandheden om vores kærlige Far, afslører vi nogle af de løgne der er blevet sagt om ham. Vi er med til at hellige Jehovas navn og rense det for bagvaskelse. Vi tilbyder folk de mest nærende og forfriskende sandheder der findes. – Esa. 65:13, 14. w20.06 10 § 8-9
Lørdag den 10. december
“Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.” – Mal. 3:7.
Hvilke egenskaber må vi have hvis vi skal hjælpe dem der gerne vil tilbage til Jehova? Svaret fremgår blandt andet af Jesus’ lignelse om den trodsige søn der rejste hjemmefra. (Luk. 15:17-24) Sønnen kom til sidst til fornuft og besluttede at vende hjem. Faren løb sin søn i møde, omfavnede ham hjerteligt og forsikrede ham om at han stadig elskede ham. Sønnen havde dårlig samvittighed og følte sig ikke længere værdig til at blive kaldt søn. Faren følte empati med sønnen, der åbent fortalte hvordan han havde det. Derefter gjorde han nogle konkrete ting for at sønnen virkelig kunne føle sig velkommen som et elsket medlem af familien. For at bevise at han elskede sin angrende søn, arrangerede faren en fest for ham og gav ham fint, nyt tøj. Jehova er som faren i lignelsen. Han elsker vores uvirksomme brødre og søstre og ønsker at de skal vende tilbage til ham. Ved at efterligne Jehova kan vi hjælpe dem til at gøre det. Det kræver tålmodighed, empati og kærlighed. w20.06 25-26 § 8-9
Søndag den 11. december
“Hvis I holder jer til det jeg siger, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden vil gøre jer frie.” – Joh. 8:31, 32.
Jesus fortalte at nogle ville tage imod sandheden “med glæde”, men at deres tro ville visne når de kom ud for prøver. (Matt. 13:3-6, 20, 21) Måske havde de ikke gjort sig klart at det ville være forbundet med udfordringer at følge Jesus. (Matt. 16:24) Eller måske troede de ligefrem at de ville få et problemfrit liv når de blev kristne – et liv der kun gav dem velsignelser og ingen vanskeligheder. Men i denne ufuldkomne verden kan vi ikke undgå problemer. Vores omstændigheder kan ændre sig, og for en tid kan det tage glæden fra os. (Sl. 6:6; Præd. 9:11) Langt de fleste af vores brødre og søstre viser tydeligt at de er overbevist om at de har sandheden. Hvordan gør de det? De holder fast ved deres overbevisning selv hvis en trosfælle sårer dem eller opfører sig ukristent. (Sl. 119:165) For hver prøve de kommer ud for, bliver deres tro stærkere og ikke svagere. (Jak. 1:2-4) Vi må opbygge en tro der er lige så stærk. w20.07 8 § 1; 9 § 4-5