2. Kongebog
8 Og Elisa havde talt til den kvinde hvis søn han havde bragt til live,+ og sagt: „Bryd op og tag af sted, du og din husstand, og tag ophold hvor du kan bo som udlænding,+ for Jehova har hidkaldt hungersnød,+ og den skal tilmed komme* over landet i syv år.“+ 2 Kvinden brød da op og gjorde som den [sande] Guds mand havde sagt, og tog af sted,+ hun og hendes husstand,+ og boede som udlænding i filistrenes land+ i syv år.
3 Men efter syv års forløb vendte kvinden tilbage fra filistrenes land og gik ud for at anråbe kongen+ om hjælp til at få sit hus og sin mark tilbage. 4 Nu sad kongen og talte med Gehaʹzi,+ den [sande] Guds mands medhjælper, og han sagde: „Fortæl mig dog beretningen om alle de store gerninger som Elisa har gjort.“+ 5 Og mens han var i færd med at berette for kongen om hvordan han havde bragt den døde til live,+ se, da anråbte den kvinde hvis søn han havde bragt til live, kongen om hjælp til at få sit hus og sin mark tilbage.+ Gehaʹzi sagde da: „Min herre+ konge, det er den kvinde, og det er hendes søn som Elisa bragte til live.“ 6 Da spurgte kongen kvinden ad, og hun fortalte ham beretningen.+ Så gav kongen hende en hofmand+ med idet han sagde: „Giv hende alt hvad der er hendes tilbage, og alle afgrøderne fra marken, fra den dag hun forlod landet, til nu.“+
7 Elisa kom derpå til Damaskus,+ og kong Ben-Haʹdad+ af Aʹram var syg. Det blev så meddelt ham idet man sagde: „Den [sande] Guds mand+ er kommet hertil.“ 8 Da sagde kongen til Haʹzael:+ „Tag en gave+ med dig og gå hen og mød den [sande] Guds mand og rådspørg+ Jehova ved ham: ’Kommer jeg mig af denne sygdom?’“ 9 Haʹzael gik da hen for at møde ham og tog en gave med sig, ja, alle slags gode ting fra Damaskus, fyrre kamelladninger, og kom og stod foran ham og sagde: „Din søn+ Ben-Haʹdad, Aʹrams konge, har sendt mig til dig idet han lader sige: ’Kommer jeg mig af denne sygdom?’“ 10 Da sagde Elisa til ham: „Gå hen og sig til ham: ’Du vil afgjort* komme dig,’ men Jehova har vist mig+ at han visselig vil dø.“+ 11 Han stirrede nu stift frem for sig og blev ved med det til det blev pinligt. Så græd+ den [sande] Guds mand. 12 Haʹzael sagde da: „Hvorfor græder min herre?“ Hertil sagde han: „Fordi jeg ved hvad ondt+ du vil gøre mod Israels sønner. Deres befæstede steder vil du overgive til ilden, og deres udvalgte mænd vil du dræbe med sværdet, og deres børn vil du knuse,+ og deres gravide kvinder vil du sprætte op.“+ 13 Da sagde Haʹzael: „Hvad er din tjener, den hund,+ at han skulle gøre så store ting?“ Og Elisa sagde: „Jehova har vist mig dig som konge over Aʹram.“+
14 Han gik så fra Elisa og kom til sin herre, som sagde til ham: „Hvad sagde Elisa til dig?“ Hertil sagde han: „Han sagde til mig: ’Du vil afgjort komme dig.’“+ 15 Men næste dag tog han et tæppe* og dyppede* det i vand og bredte det ud over hans ansigt,+ så han døde.+ Og Haʹzael+ blev konge i hans sted.
16 Og i Aʹkabs søn kong Joʹram*+ af Israels femte år, mens Joʹsafat var konge i Juda, blev Joʹram,+ en søn af kong Joʹsafat af Juda, konge. 17 Han var toogtredive år gammel da han blev konge, og han regerede i otte år i Jerusalem.+ 18 Han vandrede i Israels kongers spor,+ sådan som Aʹkabs hus havde gjort,+ for det var en datter af Aʹkab han havde til hustru,+ og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne. 19 Men for sin tjener Davids skyld+ ønskede Jehova ikke at ødelægge Juda,+ eftersom han havde lovet ham at give ham [og] hans sønner en lampe*+ for altid.*
20 I hans dage gjorde Eʹdom+ oprør mod Judas overherredømme og satte en konge+ over sig. 21 Joʹram drog derfor over til Zaʹir, og alle stridsvognene var med ham. Og han selv rejste sig om natten og slog edomitterne som omringede ham og øversterne for stridsvognene; og folkene flygtede til deres telte. 22 Men Eʹdom er blevet ved med at gøre oprør mod Judas overherredømme indtil den dag i dag. Det var på samme tidspunkt Libʹna*+ gjorde oprør.
23 Men resten af Joʹrams historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie. 24 Så lagde Joʹram sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham hos hans fædre i Davidsbyen,+ og hans søn Ahazʹja*+ blev konge i hans sted.
25 Det var i Aʹkabs søn kong Joʹram af Israels tolvte år at Ahazʹja, kong Joʹram af Judas søn, blev konge.+ 26 Ahazʹja var toogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i ét år i Jerusalem.+ Og hans moders navn var Atalʹja;+ [hun var] en sønnedatter* af kong Omʹri+ af Israel. 27 Han vandrede i Aʹkabs hus’ spor+ og gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ ligesom Aʹkabs hus, for han var besvogret med Aʹkabs hus.+ 28 Han drog således med Aʹkabs søn Joʹram i krig mod Haʹzael,+ Aʹrams konge, ved Raʹmot-Giʹlead.+ Men aramæerne sårede+ Joʹram. 29 Kong Joʹram+ vendte da tilbage for i Jizʹre’el+ at blive helbredt for de sår som aramæerne havde tilføjet ham i Raʹma* da han kæmpede mod kong Haʹzael af Aʹram. Og Joʹrams søn, kong Ahazʹja+ af Juda, rejste ned for at se til Aʹkabs søn Joʹram i Jizʹre’el, for han var syg.