Mandag den 16. marts
Endelig bekendte jeg min synd for dig. – Sl. 32:5.
De ældste er ikke hurtige til at konkludere at en der har begået en alvorlig synd, ikke vil angre. Nogle viser måske oprigtig anger allerede ved det første møde med de ældste, men andre kan have brug for mere tid. Derfor kan de ældste vælge at mødes med vedkommende mere end en gang. Det kan være at broren eller søsteren efter det første møde begynder at tænke over tingene og ydmygt henvender sig til Jehova og beder om tilgivelse. (Sl. 38:18) Når de ældste så mødes med vedkommende igen, kan det være at han eller hun har en helt anden indstilling end ved det første møde. De ældste må vise empati og venlighed for at kunne hjælpe en til at angre og vende om. De ønsker inderligt at vedkommende kommer til fornuft og ændrer indstilling, og de beder til Jehova om at velsigne deres indsats for at hjælpe ham eller hende. – 2. Tim. 2:25, 26. w24.08 23 § 12-13
Tirsdag den 17. marts
“Jeg ønsker ikke nogens død,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova. “Vend derfor om og bevar livet.” – Ezek. 18:32.
Jehova ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. Han vil så gerne have at de der har begået alvorlige synder, får et godt forhold til ham igen. (2. Kor. 5:20) Det er derfor han op gennem tiden gentagne gange har tilskyndet sit folk – og enkeltpersoner – til at ændre indstilling og vende tilbage til ham. Menighedens ældste i dag har det store privilegie at samarbejde med Jehova om at hjælpe dem der er kommet væk fra ham, til at angre og vende om. (Rom. 2:4; 1. Kor. 3:9) Der er utroligt stor glæde i himlen når nogen angrer og vender om. Vores kærlige Far, Jehova, bliver dybt berørt hver eneste gang et af hans får der er blevet væk, vender tilbage til menigheden. Der er ingen tvivl om at vores kærlighed til Jehova bliver endnu større når vi mediterer over hans ufortjente godhed og hans store barmhjertighed og medfølelse. – Luk. 1:78. w24.08 31 § 16-17
Onsdag den 18. marts
Jesus vidste at de ville prøve at tvinge ham til at gå med dem så de kunne gøre ham til konge, så han trak sig igen tilbage til bjerget helt alene. – Joh. 6:14, 15.
Hvis Jesus havde ladet folket gøre ham til konge, ville han helt automatisk blive indblandet i politik og komme til at støtte jøderne i deres forsøg på at frigøre sig fra romernes styre. Så Jesus “trak sig ... tilbage til bjerget helt alene”. Uanset hvor meget andre pressede ham, nægtede han at blive involveret i politik. Det er virkelig noget vi kan lære af! Det er nok ikke sandsynligt at andre vil bede os om mirakuløst at sørge for en masse brød eller at helbrede syge. Og de vil sikkert heller ikke forsøge at gøre os til konge eller hersker. Men måske forsøger de at få os til at stemme eller støtte en de mener kan gøre verden til et bedre sted. Vi er ikke i tvivl om hvad Jesus’ holdning var. Han nægtede at gå ind i politik og sagde endda på et tidspunkt: “Mit rige er ikke en del af denne verden.” (Joh. 17:14; 18:36) I dag efterligner vi Jesus’ tankegang og handlinger ved at være helt loyale mod Guds rige. Vi fortæller andre om det og beder om at det snart må komme. – Matt. 6:10. w24.12 3-4 § 5-6