1. Krønikebog
12 Og følgende er de der kom til David i Zikʹlag+ mens han endnu havde begrænset råderum på grund af Kisj’ søn Saul;+ og de hørte til blandt de vældige krigere+ som hjalp [ham] i krigen; 2 de var bevæbnede med bue, kunne bruge højre hånd og venstre+ hånd med sten+ og med pile+ på buen.+ Det var nogle af Sauls brødre, fra Benjamin. 3 Der var overhovedet Ahi’eʹzer og Joʹasj, sønner af gibeatitten+ Sjemaʹa, og Jeʹziel og Peʹlet, sønner af Azʹmavet,+ og Beraʹka og anatotitten+ Jeʹhu, 4 og gibeonitten+ Jisjmaʹja, en vældig kriger blandt de tredive+ og over de tredive; og Jirmeʹja og Jahaʹziel og Johaʹnan og gederatitten+ Joʹzabad, 5 El’uʹzaj og Jeʹrimot og Bealʹja og Sjemarʹja og harifitten Sjefatʹja, 6 Elkaʹna og Jissjiʹja og Aʹzarel og Jo’eʹzer og Jasjoʹbeam, koraitterne,+ 7 og Jo’eʹla og Zebadʹja, sønner af Jeʹroham fra Geʹdor.
8 Og nogle af gaditterne havde skilt sig ud [og var gået over] til David i bjergfæstningen i ørkenen;+ det var dygtige krigere, stridsmænd fra hæren, der kunne stille op med stort skjold og lanse,+ og deres ansigter var som løveansigter,+ og de var hurtige som gazeller på bjergene.+ 9 Eʹzer var overhoved, Obadʹja var den anden, Eʹliab den tredje, 10 Masjmanʹna den fjerde, Jirmeʹja* den femte, 11 Atʹtaj den sjette, Eʹliel den syvende, 12 Johaʹnan den ottende, Elzaʹbad den niende, 13 Jirmeʹja* den tiende, Makbanʹnaj den ellevte. 14 Disse var sønner af Gad,+ anførere i hæren. Den ringeste svarede til hundrede, og den største til tusind.+ 15 Det var dem der gik over Jordan+ i den første måned mens den overskyllede alle sine bredder,+ hvorpå de drev alle i lavningerne på flugt, mod øst og mod vest.
16 Endvidere kom der nogle af Benjamins og Judas sønner til David i bjergfæstningen.+ 17 Så gik David ud foran dem og tog til orde og sagde til dem: „Hvis det er med fred+ I er kommet til mig for at hjælpe mig, vil mit hjerte være forenet med jer.+ Men hvis det er for at forråde mig til mine modstandere uden at der er uret på mine hænder,+ [så] lad vore forfædres Gud+ se det og afgøre sagen.“+ 18 Og ånd+ iklædte sig Amaʹsaj, anføreren for de tredive:
„[Vi er] dine, David, og dig [er vi] med,+ Iʹsajs søn.
Fred, fred være med dig, og fred være med den der hjælper dig,
for din Gud har hjulpet dig.“+
Så tog David imod dem og gjorde dem til anførere for tropperne.+
19 Og der var nogle fra Manasʹse som gik over* til David da han sammen med filistrene+ var på vej til kamp mod Saul; dog kom han* ikke til at hjælpe dem, for efter rådslagning sendte filistrenes forbundsfyrster+ ham bort idet de sagde: „Han vil gå over til sin herre* Saul, og vore hoveder vil være i fare.“+ 20 Da han tog af sted til Zikʹlag,+ gik [følgende] over til ham fra Manasʹse: Adʹna og Joʹzabad og Jediʹael og Mikael og Joʹzabad og Eʹlihu og Zilʹletaj, tusindførere+ der hørte til Manasʹse. 21 Og de blev en hjælp for David mod røverbanden,+ for de var alle dygtige krigere,+ og de blev øverster i hæren; 22 dag for dag kom+ der nemlig nogle til David for at hjælpe ham, indtil det var en stor+ lejr, som Guds lejr.+
23 Og dette er tallene på de anførere for de udrustede til hæren som kom til David i Heʹbron+ for at overdrage Sauls kongedømme+ til ham ifølge Jehovas befaling.+ 24 Judas sønner som bar stort skjold og lanse udgjorde seks tusind og otte hundrede, udrustede til hæren. 25 Af Siʹmeons sønner var der syv tusind og et hundrede dygtige krigere til hæren.
26 Af levitternes sønner var der fire tusind og seks hundrede. 27 Og Joʹjada var fører+ for Aron[s sønner],*+ og sammen med ham var der tre tusind og syv hundrede. 28 Og Zaʹdok,+ en ung mand, en dygtig kriger, og hans fædrenehus: toogtyve øverster.
29 Og af Benjamins sønner,+ Sauls+ brødre, var der tre tusind; men indtil da havde hovedparten af dem holdt vagt over Sauls hus. 30 Og af Eʹfraims sønner var der tyve tusind og otte hundrede, dygtige krigere,+ mænd med et navn,* efter deres fædrenehuse.
31 Og af Manasʹses+ halve stamme var der atten tusind som var udpeget ved navn til at gå hen og gøre David til konge. 32 Og af Isʹsakars+ sønner, som var kloge nok til at forstå tiderne+ og erkende hvad Israel burde gøre,+ var der to hundrede af deres overhoveder, med alle deres brødre under deres befaling. 33 Af Zeʹbulon+ var der halvtreds tusind som kunne drage ud med hæren [og] kunne stille op til kamp med alle slags kampvåben; og med hensyn til at slutte op [om David]* havde de ikke to hjerter.* 34 Og af Nafʹtali+ var der tusind øverster, og sammen med dem var der syvogtredive tusind med stort skjold og spyd. 35 Og af danitterne var der otteogtyve tusind og seks hundrede som kunne stille op til kamp. 36 Og af Aʹser+ var der fyrre tusind som kunne drage ud med hæren og stille op til kamp.
37 Og fra den anden side af Jordan+ var der af rubenitterne og gaditterne og Manasʹses halve stamme et hundrede og tyve tusind med alle slags kampvåben til en hær. 38 Alle disse var stridsmænd, vant til at slutte op i slagrækken; med et helt hjerte+ kom de til Heʹbron for at gøre David til konge over hele Israel; og også hele resten af Israel var med ét hjerte indstillet på at gøre David til konge.+ 39 Så blev de dér sammen med David i tre dage, idet de spiste og drak,+ for deres brødre havde tilberedt [mad] til dem. 40 Og også de der [boede] nær ved dem, helt til Isʹsakar+ og Zeʹbulon+ og Nafʹtali,+ kom med mad* på æsler+ og kameler og muldyr og kvæg — fødevarer af mel,+ figenkager+ og rosinkager+ og vin+ og olie+ og kvæg+ og får+ i mængde, for der var fryd+ i Israel.