2. Krønikebog
16 I Aʹsas seksogtredivte regeringsår drog kong Baʹsja+ af Israel op mod Juda og byggede Raʹma+ [stærkere] for ikke at lade nogen drage ud fra eller ind til kong Aʹsa af Juda.+ 2 Aʹsa hentede derfor sølv og guld frem fra skattene i Jehovas hus+ og kongens hus+ og sendte det til Aʹrams konge+ Ben-Haʹdad,+ som boede i Damaskus,+ idet han lod sige: 3 „Der er en pagt mellem mig og dig, og mellem min fader og din fader. Se, jeg sender dig sølv og guld. Gå hen og bryd din pagt med kong Baʹsja+ af Israel, så han trækker sig tilbage fra mig.“+
4 Ben-Haʹdad hørte da på kong Aʹsa og sendte øversterne for sine kampstyrker mod Israels byer, og de slog Ijʹjon+ og Dan+ og Aʹbel-Maʹjim+ og alle Nafʹtalis+ byers forrådssteder.+ 5 Og så snart Baʹsja hørte det, holdt han op med at bygge på Raʹma og standsede sit arbejde.+ 6 Men kong Aʹsa hentede hele Juda,+ og så bar de stenene og tømmeret fra Raʹma+ bort, de [materialer] som Baʹsja havde bygget med,+ hvorpå han byggede Geʹba+ og Mizʹpa+ [stærkere] med dem.
7 På det tidspunkt kom seeren Hanaʹni+ imidlertid til kong Aʹsa af Juda og sagde til ham: „Fordi du har støttet dig til Aʹrams konge+ og ikke støttede dig til din Gud Jehova,+ derfor er Aʹrams konges styrker sluppet dig af hænde. 8 Var ætiopierne+ og libyerne+ ikke en meget talrig styrke med en mængde [folk], med stridsvogne og rytteri?+ Men da du støttede dig til Jehova, gav han dem i din hånd.+ 9 For, hvad Jehova angår, hans øjne+ skuer ud over hele jorden+ for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte+ er helt med ham. Du har handlet tåbeligt+ med hensyn til dette, for fra nu af vil der blive ført krige mod dig.“+
10 Aʹsa blev imidlertid irriteret på seeren og anbragte ham i huset med blokken,+ for han var rasende på ham over dette.+ Og Aʹsa undertrykte+ andre af folket på den tid. 11 Men se, Aʹsas historie, fra først til sidst, derom står der skrevet i Bogen+ om Judas og Israels Konger.
12 I sit niogtredivte regeringsår blev Aʹsa mere og mere syg i fødderne, indtil han var alvorligt syg;+ men heller ikke i sin sygdom søgte han Jehova;+ kun lægerne.+ 13 Så lagde Aʹsa sig til hvile hos sine fædre+ og døde i sit enogfyrretyvende regeringsår. 14 Og man begravede ham i det store gravsted*+ som han havde ladet udgrave til sig selv i Davidsbyen,+ og man lagde ham på en seng som var fyldt med balsamolie+ og forskellige slags salver+ i en blanding der var lavet specielt.+ Endvidere lavede de en ekstra stor brænding+ for ham.*