Ester
3 Efter disse tildragelser forfremmede kong Ahasveʹrus Haʹman,+ agagitten+ Hammedaʹtas søn, og ophøjede ham+ og satte hans trone højere end alle de andre fyrsters som var hos ham.+ 2 Og alle kongens tjenere som var i kongens port+ bøjede sig og kastede sig ned for Haʹman, for kongen havde påbudt at man skulle gøre sådan over for ham; men Morʹdokaj bøjede sig ikke og kastede sig ikke ned.+ 3 Da sagde kongens tjenere som var i kongens port til Morʹdokaj: „Hvorfor overtræder du kongens påbud?“+ 4 Men selv om de blev ved med at sige det til ham dag efter dag, hørte han ikke på dem; de fortalte det da til Haʹman for at se om Morʹdokajs optræden ville kunne fortsætte,+ for han havde fortalt dem at han var jøde.+
5 Haʹman så nu at Morʹdokaj aldrig bøjede sig og kastede sig ned for ham,+ og Haʹman blev fyldt med forbitrelse.+ 6 Men det var ham ikke nok kun at lægge hånd på Morʹdokaj, for man havde fortalt ham om Morʹdokajs folk. Haʹman søgte derfor at tilintetgøre+ alle de jøder som var i hele Ahasveʹrus’ rige, Morʹdokajs folk.+
7 I den første måned,+ det er niʹsan* måned, i kong Ahasveʹrus’ tolvte år+ kastede man pur,*+ det vil sige lod,+ foran Haʹman om dag efter dag og måned efter måned, [og kom til] den tolvte, det er aʹdar*+ måned. 8 Derpå sagde Haʹman til kong Ahasveʹrus: „Der er et bestemt folk som lever spredt+ og adskilt mellem folkeslagene i alle dit riges provinser;+ og deres love er forskellige fra alle andre folks, og kongens love holder de ikke,+ så det er ikke tilbørligt for kongen at lade dem være. 9 Hvis kongen mener at det er godt, så lad det blive nedskrevet at de skal udryddes. Og til [kongens] forretningsførere+ vil jeg betale ti tusind+ talenter sølv* så de kan bringe det til kongens skatkammer.“
10 Derpå tog kongen sin signetring+ af hånden og gav den til Haʹman,+ agagitten+ Hammedaʹtas søn, jødernes modstander.+ 11 Og kongen sagde til Haʹman: „Sølvet+ gives dig, også folket, så du kan gøre med det som det synes godt i dine øjne.“+ 12 Kongens skrivere+ blev da tilkaldt i den første måned på den trettende dag, og i henhold til alt hvad Haʹman påbød, blev der skrevet+ til kongens satrapper og landshøvdingerne som var over de forskellige provinser+ og til fyrsterne over de forskellige folkeslag, til hver provins med dens egen skrift+ og til hvert folk på dets eget tungemål; der blev skrevet i kong Ahasveʹrus’ navn+ og forseglet med kongens signetring.+
13 Og brevene blev sendt* med kurerer+ til alle kongens provinser, om at man skulle tilintetgøre og dræbe og udrydde alle jøderne, unge som gamle, småbørn og kvinder, på samme dag,+ den trettende i den tolvte måned, det er aʹdar+ måned, og plyndre dem for bytte.+ 14 En genpart af skrivelsen der skulle gives som lov+ i hver eneste provins,+ blev offentliggjort for alle folkeslagene så de kunne være rede på den dag. 15 Kurererne drog ud, idet kongens ord gav dem pålæg om at skynde sig,+ og loven blev publiceret i borgen Suʹsan.+ Imens satte kongen og Haʹman sig til at drikke;+ men byen Suʹsan+ var slået af forvirring.+