Til dirigenten. En sang med musikledsagelse; af David.
21 Jehova, kongen fryder sig over din styrke;+
ja, hvor han jubler højt over din frelse!+
2 Hans hjertes længsel har du givet ham,+
og hans læbers ønske har du ikke forholdt [ham].+ Seʹla.
3 For du kom ham i møde med gode velsignelser,+
satte en krone af fint guld på hans hoved.+
4 Liv bad han dig om. Du gav ham [det],+
en lang række dage, til fjerne tider, ja, for evigt.+
5 Stor er hans herlighed ved din frelse.+
Værdighed og pragt forlener du ham med.+
6 For du gør ham rigt velsignet for evigt;+
du lader ham glædes med den fryd der er for dit ansigt.+
7 For kongen stoler på Jehova,+
ja, på den Højestes loyale hengivenhed. Han bliver ikke bragt til at vakle.+
8 Din hånd vil finde alle dine fjender;+
din højre vil finde dem der hader dig.
9 Du gør dem til en ildovn ved den fastsatte tid da du vender dit ansigt [mod dem].+
Jehova vil i sin vrede opsluge dem, og ilden vil fortære dem.+
10 Deres frugt udrydder du fra jorden,+
og deres afkom fra menneskenes sønner.+
11 For de har søgt at bringe ulykke over dig;+
de har smedet rænker de ikke kan gennemføre.+
12 For du driver dem på flugt+
med dine buestrenge, som du sigter på deres ansigt med.+
13 Vær ophøjet i din styrke, Jehova.+
Vi vil synge og spille til pris for din vælde.+