En masʹkil. Af Aʹsaf.+
74 Hvorfor, Gud, har du forstødt [os] for bestandig?+
[Hvorfor] hviler din rygende vrede over din græsgangs hjord?+
2 Husk din forsamling som du frikøbte for længe siden,+
stammen du genløste som din arv,+
dette Zions Bjerg som du boede på.+
3 Styr dine skridt op til de trøstesløse ruiner.+
Alt har fjenden handlet ondt med på det hellige sted.+
4 De der modstod dig brølede i dit mødesteds midte.+
De har sat deres egne tegn som tegn.+
5 Han kendes som den der løfter økser i vejret mod træers krat.
6 Og nu slår de løs på alle dets udskæringer med skovøkse og stænger med jernspids.+
7 De har stødt din helligdom ind i ilden.+
De har vanhelliget dit navns bolig [og slængt den] til jorden.+
8 Alle som én af deres afkom har sagt i deres hjerte:
„Alle Guds mødesteder i landet må brændes.“+
9 Vore tegn ser vi ikke; der er ikke mere nogen profet,+
og der er ingen hos os som ved hvor længe.
10 Hvor længe, Gud, vil modstanderen blive ved med at smæde?+
Vil fjenden behandle dit navn respektløst for bestandig?+
11 Hvorfor holder du din hånd, ja, din højre, tilbage,+
inde på dit bryst, for at gøre ende [på os]?
12 Men Gud er dog min konge fra gammel tid,+
den der udvirker storslået frelse midt på jorden.+
13 Du bragte havet i oprør med din styrke;+
du knuste havuhyrernes hoveder i vandene.+
14 Du slog Livʹjatans+ hoveder i stykker.
Du gav den som føde til folket, til ørkenboerne.+
15 Du kløvede kildevæld og regnflod;+
du udtørrede stedserindende floder.+
16 Dig hører dagen til; dig hører også natten til.+
Du gjorde lysgiveren rede, ja, solen.+
17 Du fastsatte alle jordens grænser;+
sommer og vinter — du dannede dem.+
18 Husk dette: Fjenden har smædet [dig], Jehova,+
og et uforstandigt folk har behandlet dit navn respektløst.+
19 Giv ikke det vilde dyr din turteldues sjæl.+
Glem ikke dine nødstedtes liv for bestandig.+
20 Se nøje på pagten,+
for jordens mørke kroge er fyldt med hjemsteder for vold.+
21 Måtte den undertrykte ikke vende tilbage ydmyget.+
Måtte den nødstedte og den fattige lovsynge dit navn.+
22 Stå frem, Gud; før din sag.+
Husk forsmædelsen mod dig fra den uforstandige dagen lang.+
23 Glem ikke røsten af dem der modstår dig.+
Larmen af dem der rejser sig mod dig, stiger til stadighed op.+