Højsangen
5 „Jeg er kommet ind i min have,+ min søster,+ [min] brud.+ Jeg har indhøstet min myrra+ og min balsamolie. Jeg har spist min bikage og min honning;+ jeg har drukket min vin og min mælk.“
„Spis, venner! Drik og berus jer i kærtegn!“*+
2 „Jeg sover, men mit hjerte er vågent.+ En lyd! Det er min kære som banker på!“+
„Luk op for mig,+ min søster, min veninde, min due, min uangribelige!+ For mit hoved er fyldt med dug, mine lokker med nattens dråber.“+
3 „’Jeg har taget min lange kjortel af. Hvordan kan jeg nu tage den på igen? Jeg har vasket mine fødder. Hvordan kan jeg nu smudse dem til?’ 4 Min kære trak sin hånd tilbage fra [dør]hullet, og mit indre+ bruste i mig.* 5 Jeg rejste mig for at lukke op for min kære, og mine hænder dryppede af myrra, og mine fingre af flydende* myrra, på låsetøjet.* 6 Jeg lukkede op for den jeg har kær, men min kære var vendt om, var gået videre. Min sjæl gik ud [af mig] da han talte. Jeg ledte efter ham, men jeg fandt ham ikke.+ Jeg kaldte på ham, men han svarede mig ikke. 7 Vægterne+ der gik omkring i byen fandt mig. De slog mig; de sårede mig. Murenes vægtere+ løftede mit store slør af mig.
8 Jeg lader jer sværge,+ Jerusalems døtre,+ at I, hvis I finder min kære,+ vil fortælle ham at jeg er syg af kærlighed.“+
9 „Hvad særligt er der ved den du har kær, mere end ved den en anden har kær,+ du den smukkeste blandt kvinder?+ Hvad særligt er der ved den du har kær, mere end ved den en anden har kær, siden du har ladet os sværge sådan?“+
10 „Min kære er lyslødet og rødmosset, den mest iøjnefaldende* af ti tusind.+ 11 Hans hoved er guld, fint guld. Hans lokker er daddelklaser. Sorte er de som ravnen. 12 Hans øjne er som duer ved vandrige bække; de bader sig i mælk, sidder på plads i [deres] indfatninger. 13 Hans kinder er som et balsambed,+ tårne af vellugtsurter. Hans læber er liljer; de drypper af flydende myrra.+ 14 Hans hænder er guldcylindre, fyldt med krysolit.* Hans bug er en elfenbensplade, dækket med safirer. 15 Hans ben er marmorsøjler, anbragt sikkert på sokler af fint guld. Hans skikkelse er som Libanon, udsøgt som cedrene.+ 16 Hans gane er sødmefuld, og alt ved ham er dejligt.+ Dette er min kære, ja, dette er min ven, Jerusalems døtre.“