Esajas
16 I skal sende en vædder til landets hersker,+ fra Seʹla hen imod ørkenen, til Zions datters bjerg.+
2 Og som en flygtende vinget skabning, jaget bort fra reden,+ vil Moʹabs døtre blive ved Arʹnons+ vadesteder.
3 „I mænd, kom med* råd, fuldbyrd afgørelsen.+
Gør* din skygge [mørk] som natten, midt i middagstiden.+ Skjul de fordrevne;+ forråd ikke den flygtende.+ 4 Måtte mine fordrevne bo som udlændinge hos dig, Moʹab.+ Bliv dem et skjulested mod hærgeren.+ Undertrykkeren* er det nemlig forbi med; hans hærgen er til ende; de der nedtræder [andre], er udryddet fra jorden.*+
5 Og med loyal hengivenhed* skal en trone grundfæstes;+ og én skal sidde på den i sandhed,* i Davids telt,+ idet han dømmer retfærdigt og søger ret og er hurtig [til at handle] i retfærdighed.“+
6 Vi har hørt om Moʹabs stolthed, at han er meget stolt;+ hans hovmod og hans stolthed og hvordan han raser+ — hans tomme snak passer ikke.+ 7 Derfor skal Moʹab hyle over Moʹab; hele [Moʹab] skal hyle.+ Over rosinkagerne fra Kir-Haʹreset+ vil de klynke, de virkelig slagne, 8 for Hesjʹbons+ terrasser er visnet. Sibʹmas+ vinstok — nationernes ejere* har slået dens lysende røde [grene]* ned. Helt til Jaʹzer+ nåede de; de forvildede sig ud i ørkenen. Dens ranker fik lov at vokse frit og frodigt; de strakte sig over til havet.
9 Af den grund vil jeg græde med Jaʹzers gråd over Sibʹmas+ vinstok. Med mine tårer vil jeg gennemvæde dig, Hesjʹbon+ og El’aʹle,+ for over din sommer og over din høst er vinperserråbet faldet.*+ 10 Og fryden og jubelen er blevet taget bort fra frugthaven; og i vingårdene råbes der ikke af glæde; der råbes ikke.+ Persetræderen træder ingen vin i persekarrene.+ Vinperserråbet har jeg bragt til ophør.+
11 Af den grund bruser mit indre som en lyre+ over Moʹab, og mit inderste over Kir-Haʹreset.*+
12 Og det blev set at Moʹab anstrengte sig på offerhøjen;+ og han kom til sin helligdom for at bede,+ men han kunne intet udrette.+
13 Dette er det ord som Jehova tidligere har udtalt om Moʹab. 14 Og nu har Jehova talt og sagt: „Inden tre år, regnet som daglejerens år,+ da skal Moʹabs herlighed+ blive vanæret med megen uro af enhver art, og de der bliver tilbage vil være meget få [og] uanselige.“+