Ezekiel
10 Da så jeg, og se, på den udstrakte flade+ som var over kerubernes hoveder, var der noget som safirsten,+ noget der af udseende lignede en trone;+ det viste sig over dem. 2 Derpå talte han til manden der var klædt i linned+ og sagde: „Gå ind i hjulværket,+ ind under keruberne,* og fyld hænderne med glødende kul+ fra stedet mellem keruberne, og strø [dem] ud over byen.“+ Så gik han derind for øjnene af mig.
3 Og keruberne stod til højre for huset da manden* gik derind, og skyen fyldte den indre forgård.+ 4 Så hævede Jehovas herlighed+ sig op fra keruberne [og flyttede sig] hen til husets dørtærskel, og huset fyldtes af skyen,+ og forgården var fuld af Jehovas herligheds klare lys. 5 Og lyden af kerubernes vinger+ hørtes helt ud i den ydre forgård, som lyden af Gud den Almægtige* når han taler.+
6 Da han nu bød manden der var klædt i linned, idet han sagde: „Tag ild inde fra hjulværket mellem keruberne,“ så gik denne ind og stillede sig ved siden af hjulet. 7 Derpå rakte den [ene] kerub sin hånd ud fra keruberne til ilden+ der var mellem keruberne+ og tog [af den] og lagde [den] i hænderne på ham der var klædt i linned,+ og han tog [den] og gik ud. 8 Og man så at keruberne havde ligesom en menneskehånd* under deres vinger.+
9 Derpå så jeg, og se, der var fire hjul ved siden af keruberne, ét hjul ved én kerub, ét hjul ved en anden kerub,+ og hjulenes udseende var som glansen af en krysolitsten. 10 Og af udseende lignede alle fire hinanden; det var som om hvert hjul var inden i* et andet hjul.+ 11 Når de gik, kunne de gå til alle fire sider.* De vendte sig ikke* når de gik, for de gik efter det sted som hovedet var vendt mod. De vendte sig ikke* når de gik.+ 12 Og hele deres legeme og deres rygge og deres hænder og deres vinger og hjulene var fulde af øjne hele vejen rundt.+ Alle fire havde deres hjul. 13 Til hjulene, til dem blev der i mit påhør råbt: „Hjulværk!“
14 Og hver havde fire ansigter.+ Det første ansigt var et kerubansigt, og det andet ansigt var et menneskeansigt,*+ og det tredje var et løveansigt, og det fjerde var et ørneansigt.+
15 Og keruberne hævede sig op+ — det var den samme levende skabning jeg havde set ved floden Keʹbar+ — 16 og når keruberne gik, gik hjulene ved siden af dem;+ og når keruberne løftede vingerne for at hæve sig op fra jorden, selv da vendte hjulene sig ikke* fra dem.+ 17 Når de stod stille, stod disse [også] stille; og når de hævede sig op,+ hævede de sig op med dem, for den levende skabnings* ånd var i dem.+
18 Så gik Jehovas herlighed+ bort fra husets dørtærskel og stillede sig over keruberne.+ 19 Derpå løftede keruberne vingerne og hævede sig op fra jorden+ for øjnene af mig. Når de gik, var hjulene tæt ved siden af dem; og de stillede sig ved den østlige portindgang til Jehovas hus, og Israels Guds herlighed var oven over dem.
20 Dette var den levende skabning+ som jeg havde set under Israels Gud* ved floden Keʹbar,+ og jeg blev således klar over at de var keruber. 21 De fire havde hver fire ansigter+ og hver fire vinger, og noget der lignede menneskehænder* var under deres vinger. 22 Og deres ansigter lignede de ansigter som jeg havde set ved floden Keʹbar; de så ud som dem.+ De gik hver især lige frem.+